Jans madblog

5 marts 2016

Okse

Oksetatar med østersemulsion – rockkost!

Så rider tatar-elgen igen.

Hvis du er en bare nogenlunde fast læser af denne blog eller følger med på min Instagram-profil, så forstår du, at jeg er voldsomt begejstret for tatar. Hvis råt kød er på menukortet, går jeg stort set altid efter det, og jeg har gennem årene selv hakket, skrabet eller rørt i kilovis.

Den her udgave tilfører kødet lige dele umamiboost og havfrisk jodsmag i form af en cremet østersemulsion. En art surf and turf-tilgang til tatar, om man vil, som jeg mener spiller ganske fornuftigt.

Ud over kødet og østersemulsionen er der fire andre elementer i retten: Lynsyltede skalotteløg, sprøde beder, skovsyre-blade og finthakket bronzefennikel.

Start med at sylte løgene. De skal nemlig have en halv til en hel time i 2,5 dl æbleeddike tilsat en halv teskefuld sukker, en halv teskefuld salt og en stjerneanis.

Bederne snitter du ultratyndt og lægger i island, nej isvand, i mindst femten minutter. Det gør, at skiverne bliver helt sprøde og nærmest transparante.

Og så oksekødet.

Det kan i princippet være stort set hvilken som helst udskæring, men typisk bruger man jo de møreste som inderlår, mørbrad eller filet. Jeg fik denne gang fat i et stykke inderlår fra de kompetente drenge hos Cleaver’s Meat Market i Torvehallerne.

Start med at hakke kødet i små terninger på 3-4 mm. Det giver struktur og bid, uden at det bliver for meget tyggearbejde. Her er omkring 100 gram, hvilket jeg synes passer godt til en portion. Gang op, hvis du spiser med eller for flere.

Bland kødet med lidt finthakket skalotteløg, et par dråber god ekstra jomfru olivenolie, tangsalt og friskkværnet peber.

Hov, tangsalt?

Ja altså, du kan faktisk godt købe sådan noget i specialbutikker, men du kan også bare skaffe noget tørret noritang – altså det man ofte benytter til at lave makiruller med – og så køre lidt af det sammen med salt i en hakkemaskine eller i din morter. Det tilføjer et ekstra havlag til retten, der går godt i spænd med østersemulsionen.

Og nu vi taler om den.

Start med at knappe en 4-5 østers op. De her er Bretagne-østers fra Hav, som var deres billigste østers den dag. Og mere fancy behøver det ikke være. Brug kun Limfjordsøsters, som koster cirka fire gange så meget, hvis du ikke ved, hvad du ellers skal bruge dine penge til.

Giv dem en tur i minihakkeren til du har en – faktisk ret uappetitlig – grå grød og hæld den over i en skål sammen med en æggeblomme, lidt salt, citronsaft og friskkværnet hvid peber. Pisk op og tilsæt derefter neutral olie lidt efter lidt under fortsat piskning. Jep, ligesom en mayonnaise.

Når du til sidst står med en voluminøs og fed emulsion i skålen, justerer du med mere citronsaft og salt og hælder den over i en sprøjtepose eller -flaske.

På køl med den indtil du er klar til at samle retten.

Og så.

Samling på tropperne.

Server med lidt brød eller, hvis du serverer tataren som hovedret, sprøde pommes frites. Og hvis du serverer fritter til, så sørg for at lave rigelig østersemulsion – det er en ret dekadent dyppelse, som sagtens kan slå hatten af både Heinz og Hellmann’s.

med emneordet østers, forret, hovedret, surfandturf, tatar

28 februar 2016

1 kommentar

Lam

Bagt masalakarry med lammeskank – skanky!

Intensitet i munden og dybde i smagen er adelsmærker ved gode karryretter, og den her har begge dele. Der er ikke chili i, men masser af hede fra sort peber.

Det er ikke en ret, du smider sammen på en hverdagsaften, men derimod et længere halvdagsprojekt.

Men hey, vi to kan jo godt lide at lave mad, ik?

Du skal bruge 4 dejlige fede danske lammeskanke, 2 dåser flåede tomater, 1 dåse kokosmælk, en lime, 3 tsk sukker, en stor knold ingefær, 3-4 store løg, 8-10 fed hvidløg og ghee eller smør.

Og til karryblandingen finder du 2 spsk fennikelfrø, 2 spsk spidskommen, 2 spsk korianderfrø, 1 spsk sort peber, en lille stang kanel, 6-8 kardemommekapsler, 3-4 nelliker og en rimelig mængde salt frem.

Igang!

Din store gryde på blusset, fuld skrald på og brun skankene af.

Det er essentielt, at du bruger tid nok på den her indledende fase, så der kommer gang i maillard-reaktionen og dermed smagen. Hæld derefter lidt vand på – en lille halv liter – og smid gryden i ovnen med låg på en times tid ved 180 grader.

I en anden gryde – det må så være en af dine mindre gryder – smider du ghee og løgene i fintsnittet form. Løgene skal køres helt ned til det stadie, hvor de karamelliserer, og finder deres sødme frem. Det tager en 20-25 minutter ved lavt blus.

Du skal røre i løgene engang i mellem, men ellers passer de sig selv, så du kan passe din mint julip-cocktail og sætte den nye PJ Harvey-single på.

Når dine løg er fine, tilsætter du tomaterne og kokosmælken sammen med ingefær og hvidløg, som du først har blendet til en pasta sammen med lidt vand. Til sidst smider du karryblandingen i, som du blandet og knust efter en ristetur på en tør pande.

Rør rundt og kog op.

Lad det simre, mens du tager lammegryden ud af ovnen og sier braiseringsvæsken fra over i en skål. Denne væske indeholder udover skyen en masse fedt, som det giver mening at fjerne, så retten ikke sætter alt for meget olie i fuldskægget. Bare rolig, der er stadig masser af fedt og smag, som endnu ikke er smeltet fra, i skankene.

Skyen smider du i tomat-løg-blandingen, og fedtet gemmer du i køleskabet til de mest uhørt fantastiske råstegte kartofler senere på ugen.

Nu hælder du karrysaucen over lammekøllerne, returnerer gryden, uden låg, til ovnen og giver retten mindst 2, gerne 3, timer ved 180 grader. Skankene vil blive mere og mere møre til et punkt, hvor kødet falder fra benet.

Rør lidt rundt i saucen og vend skankene et par gange i løbet af tilberedningen og juster til sidst med salt, sukker og limesaft.

Server med raita og gode gamle naan.

med emneordet indisk, karry, lammeskank, slowfood

23 januar 2016

5 kommentarer

Gris

Gua bao med langtidsstegt nakkefilet – mageløs mams

Gua bao!

Taiwanesisk gademad i form af dampede boller med grisefyld og masser af knas og sauce. Helt vildt tilfredsstillende – tømmermænd eller ej.

I et ildfast fad smider du en nakkefilet, som du gnider godt og grundigt i salt, brun farin, lidt soya, five spice, knust Szechuanpeber og knuste korianderfrø.

Lad grisen overnatte tildækket i køleskabet og giv den så – uden tildækningsstoffer – 10-12 timer i ovnen ved 120 grader. Lad den hvile og træk den så i lange, fede, saftige trævler.

Og så bolledejen.

Den består af 600 gram kridhvidt hvedemel, 260 gram lunt vand og 40 gram piskefløde, 7 teskefulde sukker, et nip salt og 25 gram gær. Ælt det hele sammen på maskinen. Dejen skal være ret tør og slippe kanterne uden problemer.

Lad dejen hvile og hæve tildækket to timer et lunt sted.

Slå den ned og split den op i 15-20 dele, som du ruller ud til ovale skiver. Fold skiverne sammen på langs over et lille stykke bagepapir. Papiret skal sørge for, at du kan åbne bollen, når du har dampet den.

Damp bollerne fire af gangen i en af de der damphatte, som du kan få billigt i kinabutikker, i en 10-12 minutter til de puffer op og bliver bløde.

Lad bollerne gabe over grisen, frisk koriander, springløg, agurker, knuste tørristede peanuts og masser af hoisinsauce og chili ditto.

Øl er kompagnonen.

Jeg kan godt spise en fire-fem stykker på en grådig dag.

med emneordet asiatisk, guabao, pulledpork

30 december 2015

Skriv en kommentar

Dessert

Gin & tonic-panna cotta – nytårsdessert

Så er vi der.

Totusindeogfemtens sidste blogindlæg.

Og selvfølgelig skal det handle om årets alleryderste ret – nytårsdesserten. Jeg har forsøgt mig med en cocktaildessert, nemlig en panna cotta tilsmagt med gin toppet med tonic-agurkesalat og citroncrumble.

I opskriften er der til en 4-6 festklædte gæster.

Først gin-panna cottaen, som er den helt klassiske fra Sølvskeen, hvor du putter 4 dl fløde, 2 dl sødmælk, 100 gram sukker, et par flækkede vanillestænger og de udskrabede korn i en gryde og varmer op på svagt blus under omrøring. Og her kommer gin-tvistet: Ned til flødeblandingen ryger også 8 cl – jo, der står centiliter ikke deciliter – gin og en 20-30 tørrede enebær.

Hele molevitten varmer du op til lige under kogepunktet. Herefter sier du stængerne og bærrene fra og massen over i en skål.

Så returnerer du blandingen til gryden og tilsætter 6 udblødte blade husblas. Varm op på ny og sørg for at husblasen er helt udrørt, før du hælder massen over i skålen igen. Ingen klumper i ginsovsen.

Her må den godt stå og trække og køle ned, indtil den tykner let. Det gør, at vaniljekornene ikke samler sig i bunden af formene. Lige inden du hælder på cocktailglas eller tekoppper eller hvad, du nu benytter som forme, giver du massen en kraftig omrøring, så kornene fordeles.

På køl indtil serveringen – mindst 4 timer.

Agurkekompotten laver du ved at skrælle og groftrive en øko-agurk, presse alt det agurkevand ud af snitterne, som du kan, og så vakuumpakke dem sammen med lige dele citronsaft og tonic. Og en lille teskefuld sukker. Hvis du ikke har en vakuummaskine, kan du bare lægge ingredienserne i en bøtte med tætsluttende låg eller en frysepose.

Lad agurkestrimlerne marinere, mens panna cottaen sætter sig.

Crumble’en laver du af 75 gram smør, 50 gram hvedemel, 50 gram rørsukker, 50 gram fintvalsede havregryn, et lille nip salt og skallen fra en øko-citron fintrevet. Bland godt og grundigt, spred ud på en bageplade og bag ved 200 grader i 15-20 minutter indtil sprødt.

Når du skal servere desserten, vender du panna cotta’erne ud på tallerkner – den løsner sig fint, hvis du lige varmer glasset op en 20 sekunder i en skål med varmt vand. Top med tonic-kompotten, crumble’en og lidt friskrevet citronskal.

Jeg har i øvrigt for et par år siden eksperimenteret med en anden gin & tonic-dessert, nemlig drinken i sorbet-form. Den kan du finde her.

Godt nytår, allesammen.

med emneordet cocktail, gintonic, nytår, pannacotta

20 december 2015

Skriv en kommentar

Gris

Stegte vietnamesiske forårsruller med gris og svampe

En af mine favoritter i det vietnamesiske køkken er de stegte svineforårsruller – chả giò. Sprøde, varme og med masser af friskhed og aroma til at ledsage den kolde øl.

Sidst, jeg fik dem, var på My Little Viet Kitchen i London-bydelen Islington. Overordentlig anbefalelsesværligt sted med en af de bedste phở, jeg endnu har smagt.

Der findes mange forskellige udgaver af rullerne, men til min skal du bruge et pund hakket svinekød med 8-12% fedt eller mere, en 200-300 gram svampe af eget valg, et skalotteløg, to gulerødder, en stor dusk koriander, to spsk. fishsauce, tre spsk. soja, lidt sukker, et æg, friskkværnet sort peber, en stak rispapir og en del neutral olie til stegning.

Start med at hakke svampene fint og steg dem på en pande for at bringe endnu mere umami frem og drive vandet ud. De skal virkelig have en ordentlig tur, så de danner stegeskorpe.

Mens svampene steger, hakker du gulerødderne og løget i fine tern og blander dem med kødet, de friske koriander i hakket form og resten af ingredienserne. Inkorporer til sidst de brunede svampe.

Steg en lille frikadelle af fasen på panden og tjek om saltbalancen er på plads. Ellers giver du den lidt mere soja.

Lad farsen hvile en times tid under film,.

Nu kan du rulle rullerne.

Rispapiret skal have en kort tur i vand, inden du går i gang med hver rulle. Det er vigtigt, at indholdet af rullen ikke lækker ud i olien under stegningen, og det synes jeg, man bekæmper fint ved at bruge halvanden stykke rispapir til hver rulle. Altså et helt stykke og så et halvt ovenpå den ene halvdel af det første. Det holder på formerne.

Læg fars – omkring en skefuld – på midten af den halvdel, hvor du har to lag. Fold papiret over fyldet og pres køden stram til. Rul indtil du når halvvejs gennem papiret, fold siderne ind og rul færdigt.

Og så skal de ellers bare frituresteges i olie på omkring de 160-170 grader.

Husk ikke at stege for mange ruller af gangen. Dels så sænker de temperaturen på olien for meget, når du smider dem (forsigtigt) i, og dels så har de en tendens til at klumpe sig sammen under stegningen.

IMG_4540_lys

Server med frisk mynte.

Masser af dyppesaucer passer godt til rullerne, men min personlige favorit er dog klassikeren fishsauce blandet med vand og lime, lidt sukker og så fintsnittede røde chilier.

med emneordet forårsrulle, forårsruller, vietnam

29 november 2015

Skriv en kommentar

Drinks

Gløggpunch – stilfuld juleblyhat

Jo jo, der er sikkert nogen, som har fundet på den her drink før mig, men alright – nu siger vi bare, at den er min, ikke? Der er vel heller ingen grund til at skændes.

IMG_4677_farve

Nå.

Allerførst, faktisk mindst en uge forinden, laver du gløggessensen. Til den skal du bruge 3 dl mørk rom, 3 dl smagsneutral snaps, 2 dl portvin, 200 gram brun farin, saften fra en stor økoappelsin, en stor knold ingefær, 15 nelliker, 10 sorte peberkorn, 5 kanelstænger, 5 stjerneanis, 2 vaniljestænger og 20 kardemommefrø.

Start en gryde op på blusset og rist krydderierne af. Tilsæt brun farin og lad det karamellisere en smule, før du hælder vinen, spiritussen og appelsinsaften over. Smid til sidst ingefær i skrællet og skivet form samt vaniljekorn pelset fra vaniljestængerne samt selve stængerne i gryden.

Kog op og hæld på en lufttæt beholder.

Lad essensen stå køligt i mindst en uge men gerne længere.

Og nu kan den jo så blive til gløgg. Men også til gløggpunch, ved ganske enkelt at ryste 1 del essens, 2 dele tranebærsaft og masser af is i en shaker. Hæld over i afkølede whiskyglas med store isterninger.

Pynt med frisk mynte, som du først lige tærsker mod bordet eller – ja, jeg vidste det, din fritidsflagellant – underarmen, så aromaolierne frigives.

Ho ho ho!

Skål.

med emneordet cocktail, gløgg

8 november 2015

Skriv en kommentar

Gris

Griserilette med hasselnødder og enebær – #efterår

Dette er efteråret indespærret i et glas.

Forestil dig en mørk, maltet skive rugbrød. Skarp sennep, cornichoner og så denne tætte og fede grisemasse. Umuligt at slå på en regnfuld november-, november-, novemberdag. Normalt koger man ingredienserne til en rillette, men her har jeg inddraget pulled porks metode med langtidstilberedning i ovnen.

Først får du en gris op under neglene. Nakkefileten i hvert fald. Sådan en typisk 1,2-1,5 kilosudskæring.

Læg den i et ildfast fad sammen med knoldselleri, gulerødder, løg og en strøning af enebær. Lidt peberkorn vil heller ikke være af vejen, men ikke salt på dette tidspunkt. Smid også lidt vand i fadet. Dæk med stanniol og giv den mindst otte timer ved 120 grader – men gerne tolv.

Når den kommer ud af ovnen, har den smidt en stor del af sin egenvægt i fedt til fadet. Det ligger og mingler med en helt igennem okay fond i fadets bund. Tag kødet fra og hæld grøntsager og fond og fedt gennem en si over en skål. Pres grøntsagerne i sien, så de frigiver det sidste af deres smag til skålen.

Hold kødet lunt og stil fonden køligt, så fedtet lægger sig øverst, og du kan øse det over kødet. Inden du gør det, trækker du kødet fra hinanden og findeler det. Det, du går efter, er en fedtet masse, som svupper mellem dine fingre. Ganske meget. En tredjedel af massen skal nok være fedt.

Det kan være, at du kommer til at lide af fedtmangel. Det kommer an på fedtmængden i kødet. Hvis du ikke har nok fedt fra nakkefileten, må du spæde til med lidt eksta svinefedt – eller smør, det går faktisk også fint.

Nu skal massen saltes. Man plejer at sige 10 gram salt per kilo kød, men hvis du er saltefanden, som jeg er, så er 12 gram ikke helt ved siden af. Giv også massen en ordentlig omgang friskkværnet kulsort peber.

Derudover skal den have hasselnødder, som du hakker ganske groft. Faktisk så groft som muligt – altså hver nød i to dele. Det skal ikke være smuld, men en eller to fine små sprøde overraskelser i hver bid. En håndfuld eller to er fint.

Og så skal det enebær i – hvis du har lyst, selvfølgelig. Jeg bruger de tørrede, som man kan få i krydderisektionen i større supermarkeder. Enebær er ganske parfumerede, så et enkelt bær per hundrede gram kød passer fint. Hak dem helt fint og tilsæt.

Vend til sidst hele massen god sammen og smid på patentglas eller andre tætsluttende beholdere. Top til sidst op med fedt eller smeltet smør.

med emneordet enebær, hasselnødder, rilette

13 september 2015

Skriv en kommentar

Fjerkræ

Kikærtesalat med kylling, sorte bønner og branket peber – sprød og stærk

Proteiner!

Jeg er ved at være pænt skæv i øjnene af at læse om endnu en protein-baseret madplan. Palæo, Stenalder, LCHP og så videre og så videre og så. Videre! Hvornår mon fokussen på enkelte fødevaregrupper eller -byggesten hører op og almindelig sund fornuft griber om sig? Hvorfor ikke bare spise varieret, godt og holde lidt igen, når der er brug for det?

Anyway.

Du skal ikke spise den her salat, fordi den er proteinrig, men fordi den smager uhørt godt og er mættende på en helt rigtig måde – en perfekt frokostmadpakke. Den indeholder kikærter, sorte bønner, kylling, rød peber, sesamfrø, bredbladet persille, chili og så en marinade, som vi vender tilbage til.

Cirka en tredjedel af kikærterne laver du til hummus, som binder hele salaten sammen i bunden af tallerkenen, bøtten, skålen, brættet eller hvad, du nu spiser af.

Salaten kræver en del kogning og forberedelse.

Først og fremmest kikærterne og de sorte bønner. Begge dele skal udblødes natten over og så koges. Bønnerne skal have mindst 40 minutter, indtil de er møre. Skyl og køl dem af. Kikærterne derimod skal ikke have mere end 10-15 minutter, så de beholder masser af bid og sprødhed. Men som nævnt skal du lade cirka en tredjedel af kikærterne koge videre til at lave hummus af – eller husmus, som min stavekontrol foreslår. Du bestemmer.

Og så kyllingen. En hel en, naturligvis. Kog den en halv times tid og lad den køle ned i kogevandet, så den bevarer saftigheden. Pil alt kødet af i strimler og reducer kogelagen til cirka halvdelen. Du skal ikke bruge den i denne opskrift, men kyllingefond er sgu altid godt at have i fryseren.

Hvis du har gasblus på komfuret eller en grill på terressen, giver du et par røde pebere en ordentlig omgang direkte på blusset, til de er møre og brankede. Ellers kan grillen i ovnen sagtens bruges. Og så i en frysepose eller bøtte med låg et par minutter, så du let kan pille skindet af. Herefter strimler du dem fint.

Saml til sidst kikærterne, kyllingekødet, bønnerne og de røde pebere med hvide sesamfrø og masser af grofthakket bredbladet persille. Hele molevitten vender du i en marinade af en god omgang olivenolie, en lille smule sesamolie, saft fra mindst en citron, finthakket frisk chili og hvidløg, spidskommen og friskkværnet sort peber. Og selvfølgelig salt – spar ikke på den.

Smag til, juster og server.

Som nævnt har salaten rigtig godt af at sidde på en kradsbørstig hummus. Hvis du ikke selv har en måde at lave den på, kan du finde et par tips her.

med emneordet kikærter, salat

9 august 2015

Skriv en kommentar

Gris

Teriyaki-flæsk med knasende syrlig salat – smagsdetonation

Ja, jo.

Stegt flæsk er da godt. Men hvad med teriyaki-marineret flæsk? Stegt?

Alright, go!

Start med dagen før at vende et pund skivet flæsk i masser af teriyaki-marinade.

Der skal være nok til at dække flæsket. Massér det ind. Smid det i en frysepose eller Condi-boks med låg på og så ind i køleskabet. Teriyaki-marinade kan fås i alle supermarkeder, men består egentlig blot af soja, sukker og en eller form for eddike eller risvin med hovedvægten lagt på de salte og søde elementer. Det kan med andre ord sagtens smækkes sammen af, hvad du sikkert har skabene.

Når du tager flæsket ud af køleskabet dagen efter, er det blevet mørkt som vildsvinekød. Klistret, glinsende, saltet, sødt og helt klar til fuldstændig at smadre din grillrist.

Ind i ovnen ved 200 grader indtil det ser færdigt ud – en times tid.

Undervejs vender du flæsket en 3-4 gange, og hver gang pensler du med ekstra marinade. Sukkeret i teriyaki-marinaden vil karamellisere og dække kødet med lettere forbrændt og klistret godhed.

Ak ja, det kan være svært at gå fra sådan en omgang gris, men du er nødt til det. For du skal også nå at samle en frisk og potent salat, som kan hamle op med det fede svin og overrumple dine smagsløg. Altså virkelig komme bag på dem.

Her starter du med at ryste marinaden sammen på saften fra en eller to limes, lidt sesamolie, masser af friskrevet ingefær, et ditto fed hvidløg, lidt mørk sirup og lidt salt.

Rens og snit en 5-6 gulerødder og en halv knoldselleri ganske tyndt og bland det hele sammen med en god håndfuld friskhakket koriander og en par skefulde sesamfrø. Det kan være, at du skal have gang i dit mandolinjern for at komme ned på de få millimeters tykkelse på rodfrugterne, som gør salaten delikat og elegant.

Vend i sidste øjeblik – altså lige inden svinestregerne kommer ud af ovnen – salaten i marinaden, så den beholder sin sprødhed og friskhed. Den der salat kan i øvrigt sagtens stå på helt egne ben.

Det var det. Men hvis du savner lidt ekstra ekstra kapow i retten, kan du tilføje avokado til den.

Husk også grisen.

Hov, den skal sgu da ud af ovnen nu!

med emneordet salat, stegt flæsk, teriyaki

20 juli 2015

1 kommentar

Hav

Muslinger i massevis og stegte sprutter – Andalusien i gryden

I sidste uge var jeg så heldig at bo i en lille fiskerlandsby i Andalusien. Og så endda i et hus med tagterrasse, gasgrill og udsigt til Middelhavet. Ganske udholdeligt. Fiskerne i byen solgte hovedsageligt sardiner, men i nærliggende Salobreña og Almuñécar, var der masser af fisk og skaldyr på is.

Her er et par af de retter, jeg biksede sammen i løbet af ugen i Europas dybe syd.

En af de hyggeligste og i øvrigt også nemmeste retter, jeg kan komme på, er muslinger. Her fik jeg fat i to net med, hvad fiskehandleren kaldte chirla, som vist bare betyder små muslinger på spansk. Det lignede venus- eller tæppemuslinger. De var fra vandene udfor Andalusien og helt rene og fine.

Men selvom muslinger ser rene ud, så plejer jeg altid lige at give dem en halv times tid i en skål kold vand og til sidst en ordentlig svingtur, inden de ryger i gryden.

Så varmede jeg en generøs gang olivenolie op i gryden og dumpede muslingerne i. Herefter lidt varme og et par svingture og så et glas hvidvin eller to og låget på.

Jeg gav dem et par minutter, til muslingerne havde åbnet sig, og imens stampede jeg en blanding af bredbladet persille, hvidløg, olivenolie og citronsaft.

Blandingen vendte jeg muslingerne i lige inden, de røg på bordet sammen med lidt brød.

Og så blæksprutter – en absolut nødvendighed for mig, når jeg er ved Middelhavet. Fiskehandleren har ofte et stort udvalg, men til den her ret, er de helt små, hvor hovedet er skåret af, de bedste.

Skyl sprutterne, dup dem tørre og vend dem i hvedemel eller durummel, eller hvad du nu kan få vristet fra kakerlakkerne i køkkenskuffen. Uanset hvilken meltype, du vælger, så bland en gang salt og stærk paprika i, inden blæksprutterne vendes.