Tag Archives: drinks

Gin and tonic-sorbet – oooh, really!

En iskold version af universets bedste drink. 

Ingredienserne er få, nemlig 1/2 dl vand, 60 gram sukker, 1/2 dl gin, 3 dl tonic og en citron. Det giver en lille halv liter sorbet, nok til en 6-8 portioner.

Med 60 gram sukker træder syren fra citronen og bitterheden fra tonicvandet tydeligt frem. Det synes jeg er skidegodt. Men hvis du er til en sødere sorbet, så kan du…ja, netop.

image

Start med at lave en simpel sirup ved at varme vandet og sukkeret op, indtil sukkeret er smeltet. Tag af blusset.

image

Tilsæt saften og skallen fra citronen og gin’en og tonicvandet. Sæt blandingen på køl, så du hjælper din ismaskine på vej. Inden du skal bruge blandingen sier du citronskallerne fra.

Sorbetblandingen kan sagtens laves dage i forvejen og så trækkes gennem ismaskinen lige inden, du skal bruge den.

image

Udover sorbet’ens egenskaber som dessert så kunne man jo også bruge den som grundlag for en frozen daiquiry.

God lørdag, drenge og piger.

med emneordet ,

Sangria midt i køkkenombygningsrod

Min sammenskudssangria skudt sammen af sprut fra flyttekasser og rørt med forhåndenværende redskaber.

Kirsebær og ferskner skåret i stykker og smidt i en kande. Et sjask Cointreau og et sjask rom. Masser af is. En halv flaske rødvin. Et bløb appelsinjuice. Top til sidst op med æblecider. Ahhh, sommer. Tacky, tacky sommer.

image

med emneordet ,

Ingefærcocktail á la Madsvinet – romhottie!

image

Jeg blev sgu lidt pjattet med vores appetizercocktail, da jeg var på Madsvinet i torsdags. Så jeg har prøvet at smide min version af den sammen og er ret sikker på, at resultatet er tæt på det, jeg smagte på Enghavevej. Og hvis ikke, tja. Den her smager i hvert fald jættegodt. Frisk og samtidig med ingefærens hedeslag. Prøv den.

1 del rom, 3 dele æblejuice, friskpresset ingefær, is.

Riv en god knold ingefær og pres saften gennem en si ned i dit drinksglas. Smid is på. Rom og æblejuice. Rør rundt og nyd i forårssolen.

image

Apple rum cocktail with ginger

This is a cocktail I had at a local restaurant last week. It really has the freshness and zing of the apple and the punch of the freshly grated ginger.

You need 1 part rum, 3 parts apple juice, a bulb of ginger, ice.

Fill a glass with ice. Grate the ginger and press the essence into the glass through a sieve.  Add rum and apple juice. Stir and enjoy in the spring sun.

med emneordet

Kryddersnaps med lakridsrod – mørk sorthed

Min erfaring med kryddersnaps er meget begrænset, men efter en fantastisk og meget inspirerende snapsesmagning hos Aamanns under Copenhagen Cooking fik jeg blod på tanden. Her er resultatet af mine første anstrengelser, som egentlig ikke har være så anstrengende.

Jeg brækkede og bankede en seks-otte lakridsrødder og smed dem i en flaske Brøndums snaps. Så hyggede den sig i et mørkt skab i en måned. Herefter filtrede jeg rødderne fra, og hældte snapsen på en klar flaske med en enkelt lakridsrod, som en lille reminder om hvilken suppe, der er tale om. Herefter lod jeg flasken stå et par uger – sådan da.

Bagerst herunder er mit andet eksperiment: En vanillesnaps lavet på fire vanillestænger, ligeledes i en flaske Brøndum.

Lakridsrodssnapsen har en mørk dybde, der især dukker op i eftersmagen. Smagen af lakrids er meget ren og milevidt fra Gajol-shots.

med emneordet