Tag Archives: æg

Tagliatelle med svamperagout og pocheret æg

Jeg ved godt, at der er mange kødretter på min blog.

Og jeg spiser også nok kød til, at jeg engang imellem får den der krybende skamfølelse i baghovedet, mens jeg står med hovedet i køledisken med kæften fuld af flæskesvær. På dyrenes og klimaets vegne, nuvel – men ligeså meget fordi jeg ved, at der findes så mange mageløse kødfrie retter.

Her er en pastaret, hvor der absolut ikke er sparet på umami, selvom den er ganske vegetarisk. Masser af fedme fra både æg, svampe og parmesan, og samtidig lidt citronskal og skovsyre – hvis du kan få fat i det – til at skabe balance.

Let’s crack on.

img_1547

Til to personers ragout skal du bruge en fire-fem store portobello-svampe, en citron, et par skalotteløg, et fed hvidløg, smør, to æg, lidt creme fraiche, svampefond, lidt parmesan, peberrod, lidt spidskommen, salt og sort peber.

Og selvfølgelig en håndfuld tagliatelle. Så meget som I kan spise.

img_1498

Og så er det egentlig bare at lægge fra kaj.

Start med at smide en god portion smør i en gryde, brus det af, og tilføj skalotteløg og hvidløg i, som du har snittet fint. Når løgene er faldt lidt sammen, giver du gryden en knivspids eller to stødt spidskommen og kommer svampene i. Du behøver ikke skære dem i stykker.

Giv svampene farve i smørret og kom lidt svampefond ved og låg på, og lad svampene mørne en tyve minutters tid.

Så brækker du svampene fra hinanden – fx med et par gafler – og tilsætter et par skefulde creme fraiche. Lad blandingen reducere en kende og smag så til med citronsaft, salt, revet peberrod og masser af sort peber.

Lad ragouten hygge sig under låg, mens du koger pastaen og pocherer æggene. Giv også ragouten lidt af pastavandet lidt sidst. Det er med til at jævne den og give den fylde.

img_1671

Portionsanret til med pasta nederst, så ragout, så det pocherede æg og til sidst lidt revet citronskal, skovsyre og lidt flager af parmesan.

med emneordet , , ,

Tonkotsu-ramen på svineskank, tang og dashi – ramenskrig!

Ramen er serious shit.

Som så meget andet i det japanske køkken er ramen omgivet af lige (store) dele tradition og forfinet håndværk, men nudelsuppen er faktisk blandt de yngre dele af køkkenets store retter – omkring et århundrede gammel.

Den kan dog stadig være frygtindgydende at give sig i kast med. Særligt når man først har læst om de hundredevis af tangtyper, om dashi og om miso og Fanden og hans master stock.

Men jeg vil mene, at det absolut er muligt at få et fint resultat ud af bare tre-fire timers fondsimring og nogle enkle råvarer – og alright, et par der måske er lidt tricky at finde. Her forsøger jeg mig i al ydmyghed med min version af en tonkotsu-ramen, der baserer sig på svineben og stammer fra den allersydligste del af Honshu.

IMG_9913

Der er tre komponenter i enhver ramen: Suppen, nudlerne og toppingen. I kødversionerne benytter man ofte det samme kød til topping, som man kogte suppen på. Og det er også tilfældet her.

Til suppen skal du skal bruge en svineskank, et bundt springløg, et par knolde ingefær, et halvt hvidløg, et par almindelige løg, tang (20-30 gram), sojasauce, salt og dashipulver. Dashipulver er tørret fond på tang og fisk og nogle gange svampe – basalt set umami på pose. Jeg har endnu ikke set det i et dansk supermarked, så du må en tur i specialbutikkerne.

IMG_9762

Start med at fjerne grisehuden – den er meget bedre brugt på hjemmelavede flæskesvær med koriander end i fonden. Herefter bruner du skanken af i en stor skoldhed gryde. Sørg for at den får masser af farve og fedtet får en god start på afsmeltningen.

Smid så løg, hvidløg, ingefær og springløg i gryden i grofthakket form. Lad også dem svitse af og karamellisere lidt, inden du hælder vand på indtil kødet er dækket. Kom også et godt bløb soja i gryden.

Låg på og lad skanken simre ved lavt lavt blus i tre-fire timer. Den første time vil en masse urenheder og proteinstoffen samle sig på toppen af fonden. Brug en suppeøse til at skimme det værste væk.

Så tager du kødet fra suppen, tilsætter tang, lader det koge med et par minutter og sier det derefter fra sammen med de resterende faste dele. Tilsæt så lidt dashipulver, en skefuld eller to, og smag suppen til med sojasauce og salt.

Nu bygger du din ramenskål op. Først ramennudler, som du har tilberedt efter pakkens instruktioner, og så fonden. Jeg bruger i øvrigt her nogle lækre friske udon-nudler, som min lokale asienpusher har på hylderne, men brug hvad du kan få fat i.

IMG_9885

Til sidst toppingen: Det saftige, trævlede svinekød, som du har fjernet fra skankens knogler. Tang udblødt i vand. Bøgehatte. Et blødkogt æg. Springløg. Koriander. Chilisauce eller -pulver.

Sådan! Det har du sgu gjort godt. Knap bare en øl op. Ganske fortjent

Så er det slubretid.

IMG_9924.jpg

med emneordet , , , , ,

Marrokansk tagineret – lækkerier i en lerhat

Kefta mkawra, som denne klassiske nordafrikanske ret hedder, laves traditionelt i en tagine.

Og de fås efterhånden rigtig mange steder – så sgu en i Lidl den anden dag – men i mangel af bedre, kan du sagtens bruge en fad eller en pande. Så længe den har høje kanter, og du har et låg til den.

Få fat et kilo godt hakket okse- eller lammekød. Ned i en skål sammen med salt, peber, masser af paprika og masser af spidskommen og masser af hakket bredbladet persille. Ælt godt sammen og rul kødblandingen ud i små boller på størrelse med en bordtennisbold. Varm olivenolie i fadet eller panden og brun kødbollerne. Tag dem op.

Varm mere olie og steg 2-3 store, hakkede løg og mindst 10 fed hvidløg. Smid et par dåser hakkede tomater i og (igen) masser af spidskommen og paprika. Salt og peber, lidt sukker og en kanelstang. Lidt chili.

Lad tomatsaucen koge lidt ind. En lille halv time for eksempel. Smid kødbollerne i og varm dem igennem.

Nu er vi faktisk færdige…men…5 minutter inden servering slår du en 4-5 æg ud i retten og lægger låg på. Smid til sidst hakket bredbladet persille over og servér med (flad)brød.

Yes!

IMG_0575

med emneordet , ,

Krabbe ovenpå hurtig agurkesalat – fin frokosttallerken

Få fat i en krabbe.

Eller altså.

Det skal du være velkommen til, men der er masser af fine krabbekødsprodukter på dåse. Til to gange smørrebrød skal du bruge en 150-200 gram kød. Når du har fisket det ud af krabben eller dåsen, så vend det i lidt citronsaft og giv det også lidt salt og peber for at fremhæve smagen.

IMG_9085

Til salaten skærer du en halv agurk ud i tynde strimler. Det kan du gøre med et mandolinjern eller en kartoffelskræller – det kan sagtens lade sig gøre.

IMG_8941

Rør agurkestrimlerne op med et par skefulde drænet yoghurt, et vrid citronsaft, masser af hakket dild og purløg, lidt lynghonning, salt og friskkværnet peber.

IMG_8988

Vagtelæg koges bløde på to en halv til tre minutter.

Skyl dem i koldt vand, når du har kogt dem, for at standse tilberedningen.

Pil og halvér dem.

IMG_8928

Saml smørrebrødet med lunt smørstegt rugbrød nederst og så den kølige agurkesalat, krabbekødet og til sidst de blødkogte halverede æg – lidt mere dild og friskkværnet sort peber på toppen.

Frokost!

IMG_9072

med emneordet , , , , , , ,

Pastéis de nata – portugisiske buddingetærter

Man går ikke mange skridt i downtown Lissabon, før man bliver tilbud enten hash, kokain eller spotter en bager eller cafe, der pusher Portugals signaturkage – den der lille letbrændte tærte med æggecremefyld.

Hvis man er buddingfanatiker som mig, er det en ganske fin lille mundfyld. Og køber man færdig butterdej, er den ovenikøbet meget simpel selv at smække sammen og i ovnen.

image

Du skal bruge butterdej, 4 dl sødmælk, 4 æggeblommer, en vanillestang, 2 spsk maizena, 120 gram sukker, et lille nip salt.

Start med at sætte mælken over i en gryde ved meget svagt blus. Flæk vanillestangen, skrab kornene ud og smid både dem og stangen i mælken. Her kan du også tilføje skallen af en appelsin eller citron, hvis du lyster. Er du kanelfreak, kan sådan en stang også giver smag fra sig i mælken. 

Imens mælken hygger sig på blusset, pisker du æggeblommerne, sukkeret og maizenaen til en lys og venlig masse i en skål.

Når mælken er lige før kogepunktet, køler du den lidt af – så du ikke laver æggekage lige om lidt – og hælder den gennem en si over i æggesukkerblandingen. Bland det hele sammen og returner massen til gryden.

Varm op over svag varme, mens du rører godt i bund. På et tidspunkt begynder maizenaen at virke og tykne massen. Rør et par minutter mere og hæld massen over i en kande, du kan hælde fra. 

Hiv din muffinbageplade ned fra hylden eller – hvis du som mig ikke kan finde den – en flotilla af forskellige ramekiner og små kopper. Smør dem godt.

Butterdejen ruller du lidt ud og derefter til en pølse.

Skær pølsen ud i ligeså mange stykker, som du har forme. Stil dem på højkant – som kanelsnegle – og rul dem flade til skiver, der passer i dine kageforme. Når du har foret formene med dejen, hælder du cremen i. Sådan cirka to-tredjedele op.

Ind i ovnen ved 200 grader i omkring 25 minutter, indtil tærterne har fået de karakteristiske brune pletter. Når du tager tærterne ud ad ovnen, vil cremen være puffet lidt op, men bare roligt, de skal nok miste pusten.

Mmm.

Næste gang du er i Lissabon skal du i øvrigt prøve Cervejaria Ramiro på Av. Almirante Reis – fantastisk fiske- og skaldyrsrestaurant.

med emneordet , , ,

Æggemad og tilgivelse – næsten lige godt

Salt på peber på æg på rejer på persillepesto på maltet rugbrød på tallerken.

Og i øvrigt…Kære cykeltyv. Jeg tilgiver dig. Møs møs.

med emneordet , ,

Æggemad med persille

Scrambled eggs med persillepesto på smurt brød.

med emneordet ,

Omelet med parmesan

“As everybody knows, there is only one infallible recipe for the perfect omelette: your own.”

Elizabeth David (1913-1992)

med emneordet ,