Tag Archives: steak

Sprød og überaromatisk thai-viet nudelsalat med oksekød

Det thailandske køkken har jo den der berømte og  beef salad, og med den som skelet har jeg lavet en fusion med det vietnamesiske køkkens sprøde urteelementer og fermenterede smagsnuancer fra marinadens fiskesauce.

Perfekt forårsmåltid.

IMG_6728

Allerførst det allersidste, nemlig marinaden, som hele pibetøjet skal vendes i. Den har nemlig godt af at stå og finde sig selv i køleskabet. Den består af sojasauce, limesaft, risvineddike, sukker, lidt fiskesauce og så grofthakket hvidløg og ingefær.

De to sidstnævnte ingredienser skal trække i marinaden men ikke med, når du hælder den over salaten. Dem sier du bare fra til den tid.

Smid det hele i en tætsluttende boks, ryst og stil på køl.

Selve salaten består af grofthakket koriander og ditto mynte, kogte og afkølede æggenudler, fintsnittet frisk rød chili, agurk skåret tyndt og langt med en kartoffelskæller, den hakkede marv fra citrongræs, forårsløg skåret på sned og fintsnittede skalotteløg.

IMG_6583

Oksekødet er flank steak.

Den udskæring er forholdsvis billig og ganske brugbar, når du skal stege rødt og skære tyndt. Du kan selvfølgelig også investere i dyrere stykker som filet eller inderlår, hvis du har trukket spenderbukserne på i dag.

Som du kan se på billederne, fortrækker jeg mit oksekød helt rødt – her grænsende til blodigt – men du giver selvfølgelig bare oksen den tid på grillpanden, du finder bedst. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale den røde stegning.

IMG_6682

Uanset stegningen er det dog afgørende, at du får godt gang i stegeskorpen. Magien i stegt oksekød ligger i kontrasten mellem det karamelliserede, salte, umamipakkede ydre og det ferske, bløde og saftige indre.

Nap en kold øl, mens du steger kødet. Det føles godt, ikke?

Tag kødet af grillpanden og lad det hvile lige så lang tid, som du havde det over ilden. Skær det ud i tynde skiver med din skarpeste kniv.

Vend kød, nudler og salat i marinaden lige inden, du skal servere den. Top med hakkede, tørristede jordnødder og på bordet med den.

med emneordet , , , , , ,

Chimichurri hen over en grillet og rød flanksteak – uh, åndenød

Når man rejser rundt i Argentina, skal man ikke tjekke ind på mange restauranter, før man stifter bekendtskab med chimichurri. Det kommer på bordet helt automatisk i enhver parrilla sammen med forskellige andre former for salsa – tomat, løg og andre gode kødmedhjælpere.

Og det er ikke så mærkeligt, for chimichurri passer perfekt til det umamiboost, der kommer fra grillet blodrødt kød.

image

Du skal bruge masser af persille, omkring en fjerdedel så meget frisk oregano, en 3-4 fed hvidløg, et skalotteløg, en spsk rødvinseddike, nok olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

I Argentina bruger de bredbladet persille, men kruspersille kan også sagtens bruges.

image

Smid urterne og løgene i en hakker og top op med olivenolien indtil du har en salsa, der kan falde af skeen.

Juster med eddiken, salt og peber.

image

Og smid så lige et stykke rødt kød på grillen eller panden. Jeg har grillet et stykke flank, der er billigere end de klassiske steakudskæringer og en smule overset.

Det der…det er fuldstændig uanstændigt godt.

Og et godt glas malbec.

image

Selvom chimichurri er dygtigt til rødt kød, så kan det også sagtens løfte fjerkræ og fisk til nye højder. 

Du kan også servere den som dypper til brød. Og kogte nye kartofler ville vel heller ikke være helt ved siden af med den ved siden af.

¡Viva Argentina!

IN ENGLISH

For the classic argentine steak salsa chimichurri you will need lots of flatleaf parsley, a quarter of that amount of fresh oregano, 3-4 cloves of garlic, one small shallot, a tbsp red wine vinegar, enough olive olie, salt and freshly ground black pepper.

Grind up the herbs and onions in a mixer or pestle and mortar, adding oil until you have a smooth consistency. Adjust with the vinegar, salt and pepper.

This salsa is phenomenal on grilled rare beef. The above cut is a flank steak – a somewhat overlooked cut that is cheaper than the traditional steak cuts such as ribeye or sirloin.

med emneordet , ,

Ah ja, Argentina – et par madglimt

Efter to uger i Argentina er vi nu på vej ind i Chile. Så tid til et lille kig tilbage over skulderen.

Argentina er forfærdelig god ved en på madfronten. Portionerne er vulgært store, og kødet er rødt, saftigt og bare grundlæggende i orden. Men selvfølgelig er der også andet end kød at proppe i munden.

Papas Bravas som man ikke kender det fra rejser i Spanien. Her er det perfekte og friskkogte pommes med stærk chili, der klæber til ‘toflen.

image

Buenos Aires-bydelen San Telmo på en varm søndag eftermiddag. En forladt parkeringsplads er blevet lavet om til popup-grill. På stålet er dels bife de chorizo (steaks af tyndsteg) og dels chorizo-pølser. I Sydamerika laves sidstnævnte helt uden paprika, som man ellers kender dem fra Spanien.

image

Steak…jep, 400 gram.

image

Carpaccio på laks. Olivenolie. Citron. Rosapeber. En ulastelig frokost i Mendoza.

image

Caipirina fra det store naboland mod nordøst.

image

Malbec-smagning på vingårdene rundt om Mendoza. 

image

En stuvning på lam fra Patagonien

image

med emneordet , , , , , ,