Gua bao med langtidsstegt nakkefilet – mageløs mams

Gua bao!

Taiwanesisk gademad i form af dampede boller med grisefyld og masser af knas og sauce. Helt vildt tilfredsstillende – tømmermænd eller ej.

IMG_5088

I et ildfast fad smider du en nakkefilet, som du gnider godt og grundigt i salt, brun farin, lidt soya, five spice, knust Szechuanpeber og knuste korianderfrø.

Lad grisen overnatte tildækket i køleskabet og giv den så – uden tildækningsstoffer – 10-12 timer i ovnen ved 120 grader. Lad den hvile og træk den så i lange, fede, saftige trævler.

Og så bolledejen.

Den består af 600 gram kridhvidt hvedemel, 260 gram lunt vand og 40 gram piskefløde, 7 teskefulde sukker, et nip salt og 25 gram gær. Ælt det hele sammen på maskinen. Dejen skal være ret tør og slippe kanterne uden problemer.

Lad dejen hvile og hæve tildækket to timer et lunt sted.

Slå den ned og split den op i 15-20 dele, som du ruller ud til ovale skiver. Fold skiverne sammen på langs over et lille stykke bagepapir. Papiret skal sørge for, at du kan åbne bollen, når du har dampet den.

Damp bollerne fire af gangen i en af de der damphatte, som du kan få billigt i kinabutikker, i en 10-12 minutter til de puffer op og bliver bløde.

IMG_5009

Lad bollerne gabe over grisen, frisk koriander, springløg, agurker, knuste tørristede peanuts og masser af hoisinsauce og chili ditto.

Øl er kompagnonen.

Jeg kan godt spise en fire-fem stykker på en grådig dag.

med emneordet , ,

5 thoughts on “Gua bao med langtidsstegt nakkefilet – mageløs mams

  1. julieskoekken siger:

    Hej Jan,
    Det ser godt nok lækkert ud! Jeg har tænkt mig at servere dine Gua Bao til mine fødselsdagsgæster på lørdag, så kryds fingre for mig! Lige et hurtigt spørgsmål; er der en grund til at du ikke dækker kødet til i ovnen? Gør det måske kødet mere “sprødt”?
    Mvh. Julie

    Like

    • jansmadblog siger:

      Cool! Fingre krydsede. Ja, det er for at skabe en sprød, aromatisk skorpe på fileten. Du kan også gøre det, at du dækker den halvdelen af tiden i ovnen, og så lader den være eksponeret den sidste halvdel.

      Liked by 1 person

  2. julieskoekken siger:

    Perfekt! Tak 😀

    Like

  3. Esther Maldonado Andersen siger:

    Hej Jan,
    Det lyder som endnu en lækker opskrift.

    Tror du mon jeg kan have held med at bage disse brød i ovnene med damp/kogende vand i et fad i ovnen?

    Vh Esther

    Like

Skriv mig en kommentar. Det synes jeg om.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: