japan | Jans madblog

4 september 2016

Gris

Tonkotsu-ramen på svineskank, tang og dashi – ramenskrig!

Ramen er serious shit.

Som så meget andet i det japanske køkken er ramen omgivet af lige (store) dele tradition og forfinet håndværk, men nudelsuppen er faktisk blandt de yngre dele af køkkenets store retter – omkring et århundrede gammel.

Den kan dog stadig være frygtindgydende at give sig i kast med. Særligt når man først har læst om de hundredevis af tangtyper, om dashi og om miso og Fanden og hans master stock.

Men jeg vil mene, at det absolut er muligt at få et fint resultat ud af bare tre-fire timers fondsimring og nogle enkle råvarer – og alright, et par der måske er lidt tricky at finde. Her forsøger jeg mig i al ydmyghed med min version af en tonkotsu-ramen, der baserer sig på svineben og stammer fra den allersydligste del af Honshu.

Der er tre komponenter i enhver ramen: Suppen, nudlerne og toppingen. I kødversionerne benytter man ofte det samme kød til topping, som man kogte suppen på. Og det er også tilfældet her.

Til suppen skal du skal bruge en svineskank, et bundt springløg, et par knolde ingefær, et halvt hvidløg, et par almindelige løg, tang (20-30 gram), sojasauce, salt og dashipulver. Dashipulver er tørret fond på tang og fisk og nogle gange svampe – basalt set umami på pose. Jeg har endnu ikke set det i et dansk supermarked, så du må en tur i specialbutikkerne.

Start med at fjerne grisehuden – den er meget bedre brugt på hjemmelavede flæskesvær med koriander end i fonden. Herefter bruner du skanken af i en stor skoldhed gryde. Sørg for at den får masser af farve og fedtet får en god start på afsmeltningen.

Smid så løg, hvidløg, ingefær og springløg i gryden i grofthakket form. Lad også dem svitse af og karamellisere lidt, inden du hælder vand på indtil kødet er dækket. Kom også et godt bløb soja i gryden.

Låg på og lad skanken simre ved lavt lavt blus i tre-fire timer. Den første time vil en masse urenheder og proteinstoffen samle sig på toppen af fonden. Brug en suppeøse til at skimme det værste væk.

Så tager du kødet fra suppen, tilsætter tang, lader det koge med et par minutter og sier det derefter fra sammen med de resterende faste dele. Tilsæt så lidt dashipulver, en skefuld eller to, og smag suppen til med sojasauce og salt.

Nu bygger du din ramenskål op. Først ramennudler, som du har tilberedt efter pakkens instruktioner, og så fonden. Jeg bruger i øvrigt her nogle lækre friske udon-nudler, som min lokale asienpusher har på hylderne, men brug hvad du kan få fat i.

Til sidst toppingen: Det saftige, trævlede svinekød, som du har fjernet fra skankens knogler. Tang udblødt i vand. Bøgehatte. Et blødkogt æg. Springløg. Koriander. Chilisauce eller -pulver.

Sådan! Det har du sgu gjort godt. Knap bare en øl op. Ganske fortjent

Så er det slubretid.

med emneordet æg, japan, japansk, ramen, suppe, svineskank

11 februar 2014

1 kommentar

Fisk

Chirashizushi-skål med laks – et perfekt måltid i min bog

For et par år siden var jeg i Japan. Og som så mange andre europæiske rejsende startede vores rejse i Tokyo, inden vi tog videre med shinkansen til Kyoto og resten af Honshu.

Fra et madmæssigt synspunkt er der ufatteligt mange højdepunkter i hovedstaden, men en af de urørlige tinder er fiskemarkedet Tsukiji.

Og får man ikke en af de ganske få pladser på tunauktionen (gaaab, meget tidligt) eller det indre fiskemarked, er der masser at forundres over, købe og proppe i munden på Jogai Shijo, som er området, der omgiver det egentlige marked. Her er både fisk og stikkende monstre hevet op fra havet øst for Japan og alt det udstyr til japansk gastronomi, man kan forestille sig.

Rundt omkring på markedet er der små sushisteder og izakayaer, og hvis man leder en lille smule på Shin-Ohashi Dori kan man fortabe sig i en labyrint med små huller i væggen, der alle serverer sushiskåle i alverdens afskygninger.

Her er mit bud på en chirashizushi, altså en skål med sushiris nederst og forskellige stykker sashimi og grønt øverst. Et mættende og utrolig velsmagende bud på frokost eller aftensmad.

Eller morgenmad.

Først risene.

Du kan sagtens vælge blot at koge ris og helt uden dikkedarer lægge den som bund i skålen. Så laver du en donburi. Men skal det være en rigtig chirachizushi-skål, skal du i gang med at lave sushiris. Dette website har en glimrende trin for trin-guide til, hvordan du bærer dig ad.

Er du i tidsnød, så spørger du pænt hos din lokale sushipusher, om du kan købe færdigkogte og færdigmarinerede ris. Det er ofte ikke noget problem. Prisen plejer at være en fem-ti kroner per hundrede gram.

Til én skål skal du bruge cirka 200 gram færdig ris.

Og så laksen.

Her kan du gå – i hvert fald – to veje.

Du kan vælge at spørge til sushi-laks hos din fiskehandler. Så finder han nogle små 100 eller 200 grams pakker frem og beder dig hoste op med en del mere end fisken normalt koster.

Du kan også vælge at spørger selv samme fiskehandler efter et fedt stykke laksefilet et par dage før, skålen skal på bordet. Så går du hjem og lægger fisken i fryseren og skruer helt op…eller altså…ned…til 20 minusgrader. Når du skal bruge laksen, husker du at tage den op om morgenen og lægge den i køleskabet til optøning.

Kravet om nedfrysning af fisken er i øvrigt en kende mere komplekst, når det kommer til laks. Langt langt den største del af de laks, der sælges i Danmark, kommer nemlig fra norske dambrug, som garanterer fraværet af de parasitter, som er grunden til at fryse fisken. Men læs denne artikel i Politiken og vælg selv, om du vil have gang i fryseren eller ej.

Nå men.

Laksens bedste kød – det man benytter til sashimi og ofte også nigiri – er det til højre for den midtermembran, som deler fileten i to på billedet herover. Den øvrige del af fileten bruger man typisk til makiruller. Men du kan sagtens vælge at benytte det hele til skålen, hvis du ikke lige vil have gang i tang også.

Så altså.

Risen nederst og ovenpå lægger du tynde skiver springløg, lidt tykkere stykker avocado, endnu tykkere kvartede agurkeskiver og, sidst men bogstavelig talt ikke mindst, fuldfede skiver af laksen. Har du sesamfrø i skabet, bliver skålen absolut ikke dårligere af sådan et drys.

Frem med spisepindene.

Og husk en god soja og en iskold Sapporo eller lignende.

Itadakimasu!

med emneordet donburi, fisk, frokost, hovedret, japan, laks, sushi

1 februar 2014

5 kommentarer

Gris, Restaurant

Spøde og delikate gyoza – en hyldest til Restaurant Issa

For et par uger siden var jeg for første gang på den ydmyge izakaya Issa på Sankt Jørgens Allé, som ligger fire-femhundrede meter fra vores lejlighed. Håndgribelig og ligefrem velsmag for meget små penge og absolut kun begyndelsen på et smukt venskab.

Virkelig anbefalelsesværdig.

En af retterne den aften – og noget jeg ofte vender tilbage til på japanske og kinesiske restauranter – var et lille fad gyoza. Delikate, sprøde, bløde, salte og perfekte til en kold øl.

Det gav mig lyst til selv at sætte blus under panden og komme med mit bud på sådan en tallerken.

Fyldet består i min version af 200 gram hakket økosvinekød, et fed hvidløg, en lille stump ingefær, et springløg, en tsk sesamolie, en tsk østerssauce, et godt drys salt og lidt friskkværnet sort peber.

Riv hvidløget og ingefæren og hak springløget fint. Kombiner det hele i en skål, rør godt rundt, giv det tætsluttende film og stil på køl.

Dejskiverne til gyozaerne kan du købe i asiatiske supermarkeder, men har du tiden, så er det ganske let og også ret skægt selv at producere dem. Du kombinerer 300 gram sigtet hvedemel med en tsk fint salt og blander 2 dl kogende vand i. Ælt indtil du har en ensartet dej, pak den i film og lad den hvile i køleskabet i mindst en time.

Når det er gyozatid deler du dejen op i fire kugler og ruller hver af dem så tyndt som overhovedet muligt ud. Meget vigtigt, at den bliver helt tynd, det giver en mere delikat gyoza. Derefter stikker du små pandekager ud af dejen med et vinglas eller lignende. Sådan en 10 centimeter i diameter.

Af denne mængde dej får du mellem 30 og 40 skiver, som passer meget godt til den mængde fyld, vi har lavet.

Nu finder du fyldet frem og lægger en teskefuld på en skive, væder kanten rundt med koldt vand og lukker pakken helt tæt. Du kan sagtens bare bare lave lige kanter, men gyozaer lukkes ofte på en lidt mere funky krøllet måde, hvor man skubber lidt af dejen ind under sig selv, inden den møder den anden kant.

Tjek dette video, som har en fin demonstration af teknikken bag.

Fyr op under en pande, som du har tætsluttende låg til. Giv den en smule neutral olie og fordel det godt på panden. Sæt gyozaerne i panden på den flade side og steg et minuts penge. Hæld derefter kogende vand ved – en 2-3 dl alt efter hvor stor panden er – og læg låg på.

Nu skal de dampe cirka 5-6 minutter, indtil al vandet er fordampet. Giv så panden lidt sesamolie og sving det rundt, så alle pakkerne får lidt. Steg indtil de er sprøde i bunden. Det tager måske et minut eller to.

Server med spisepinde og en dyppesauce lavet på sojasauce og lime eller, hvis du har det, risvineddike.

Knap en bragende kold Kirin eller Sapporo op og giv los.

Kanpai!