Jans madblog

Jeg har i mange år været storforbruger af madprogrammer og af en eller anden grund, har englænderne altid vist vejen for kombinationen af mad og fjernsyn.

Det er skægt at se udviklingen fra Keith Floyds berusede totalteater over Jamie Olivers Cool Britannia-ungdommelighed og River Cottage’s sympatiske ‘tilbage til basis’-kampagner til Channel 4’s ufatteligt velproducerede, underholdende og interessante How To Cook Like Heston fra sidste år.

En af mine yndlinge er den lettere feminine og velmenende Rick Stein, som gennem de seneste to årtier har lavet en hel række programmer for BBC’s provinsafdeling i Bristol sammen med producenten David Pritchard, der også var bagmand på Floyds klassiske programmer tilbage i 80’erne. Ud over restaurantflagskibet The Seafood Restaurant i hjembyen Padstow driver Rick Stein en række andre restauranter rundt om i Cornwall. 

Så da min kæreste og jeg hoppede i en lejebil i Bristol Lufthavn onsdag aften for at køre Sydvestengland tyndt på fem dage (ja ja, en optimistisk opgave), var det oplagt at smutte forbi Rick Steins Fish & Chips i Padstow og få frokost torsdag.

Det viste sig dog at være en pænt stor skuffelse. En okay fisk, men nogle meget middelmådige slatne chips, dårligt vinvalg, et beskidt toilet og ret ligegyldig betjening. Øv. 

Mere knald på konceptet og smagen var der hos de gode folk fra River Cottage, da vi om lørdagen nåede tilbage nordpå. 

Hvis du har set bare et af deres programmer, så ved du, at gården, som danner rammen for programmerne, ligger ufatteligt smukt i Devon – nærmere bestemt nogle få miles uden for den lille landsby Axminster.

Her ligger The River Cottage Canteen, som er en uformel, men særdeles veldrevet restaurant, med fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer. Man kan ikke bestille bord til frokost, så vi dukkede bare op og fik et rigtigt fint måltid helt nede på jorden.

Tre slags hummus med grillet brød.

Røget mørksej serveret som frittere med citronmayo.

Pulled lamb omgivet af focaccia, med salatblade, mynteyoghurt og en perfekt syltet agurk.

Den klassiske engelske sommerdessert Eton Mess.

Og til at dulme tørsten: En af de stærke ingefærøl, som englænderne er så pokkers gode til at brygge. Her økologisk Luscombe fra Devon.

En tavle på den ene endevæg kundgjorde, hvilke personer havde leveret råvarerne til dagens menu. Det er da sejt – fuld gennemsigtighed og et nik til producenterne.

Generelt set spiste vi rigtig godt på vores biltur. Specielt The Shack på havnen i Falmouth var en god aften. Masser af skaldyr – ja, faktisk kun det. En hel kogt krabbe. Østers. Grillede kammuslinger. Rejer. Blåmuslinger. Salturt. Fritter. Masser af dyppelse. Kølig, tør hvidvin.

Ja. Svært at slå.

Det er ganske let at komme på roadtrip i Sydengland fra København. Vi fløj med easyjet til Bristol for en flad plovmand hver og lejede en bil til små tre hundrede om dagen. B&B’s og hoteller i Cornwall, Devon og Somerset kan godt være lidt pebrede, men laver man lidt research og er lidt tidligt ude med reservationerne, kan man komme langt for en 500-600 kroner per nat.

Årets tur til Primavera Sound inkluderede som sædvanligt også en masse god mad. Mest centreret omkring de afslappede og støjende tapasbarer La Boqueria, men lørdag fandt vi en funky sid ned-restaurant til frokost.

Fede rustikke lokaler, opmærksom og præcis betjening og masser af opfindsomme veleksekverede retter. Restauranten ligger en små 20 minutters gang fra Ramblaens horrible turistfælder.

Som det næsten altid er en god ide, når det kommer til tapas, så lagde vi vores munde i køkkenets hænder, og lod dem vælge for os helt frem til desserterne.

Starten gik med torsk og avocado lagt lag i lag som en tomatsalat. Her var tomaten blot lagt øverst som en art chutney. Sammen med fisken kom sprøde salte bananchips og små stærke banditter af geleterninger.

Herefter små kugler af foie gras-terrin i perfekt konsistens og kølig temperatur serveret med abrikosgele. I kuglens centrum var der en knasende nøddeoverraskelse.

Så fulgte luftige souffleer anrettet i æggebakke, grønne asparges og tempurajomfruhummerhaler på grillspyd med parmesan- og citronskum og stegte kartofler med blåskimmelostcreme.

Tiden var herefter til at løsne bæltespændet med en servering lynstegt tun. Altid en favoritret i min mund, hvis den er lavet ordentlig.

Derefter røg der blæksprutterisotto på bordet. Blæk i risene og stegte tentakler på toppen. Og til sidst smeltende møre oksekæber med glace og stegte svampe.

Masser af afslappet cava i glassene til vegetar- og fiskeretterne og en særdeles rar Rioja til at matche de tungere kødfulde retter.

Desserterne matchede tapasforspillets høje standard med anretninger af salt og peberis, rosmarinis, luftig hvid chokolademousse og en dessert jeg aldrig før havde smagt, nemlig små sprøde og bløde casadielles – stegte sukrede dejpuder fyldt med delikat nødde- og aniscreme.

Der var også en mælkerisdessert, som var afsluttet med knasende créme brûlée-sukkerlåg. I følge min kammerat måske den bedste dessert, han endnu havde fået. 

Vi lukkede med cocktails og nogle rigtig brede smil. Lige over 300 euro for ni retter, cava, vin, cocktail og kaffe til seks personer. Det må man sgu da sige er i orden.

Skynd dig derned.

Toldboden har relanceret deres weekendbrunch, og det er sat’me gået godt. Konceptet er bygget op omkring buffet, udelukkende danske råvarer og to seatings på halvanden time hver startende klokken 10 og 12. 

Kontra-kaffe, te, smoothies og ufiltreret æblemost – og i øvrigt også vodka – er inkluderet og ad libitum i de 225 kroner, som brunchen koster.

Den egentlige menu ændrer sig med sæsonen, men har en fast kerne af forskellige egnsspecialiteter som skinke fra Fanø, oksespegepølse fra Gilleleje og Toldbodens egne fiskedeller.

Til vores glæde var der denne søndag i marts også bonus på skaldyr, så vi svinede os til i jomfruhummere, krabbeklør og pil-selv-rejer med en hed aioli.

Kvaliteten på en brunch kan ofte summeres op i, hvor godt køkkenet har stegt bacon’en. På Toldboden er det helt perfekt, sprødt og knasende. 

Her har jeg også nappet en fin oksepølse med pesto, glacerede rodfrugter, perlebyg, røræg og en lille mørt stykke svinebryst.

Kaffe fra Kontra.

Rå nordisk stil, fåreskind og langborde.

I baggrunden anes en stor stak vafler og fire forskellige sirupper, blandt andet både havtorn- og hybencoulis. Den søde tand mættes derudover af kærnemælksis, yoghurt med müsli, brownie og gulerodskage.

Denne brunch er simpelthen perfekt.

Restaurant Julian på Toldboden, Nordre Toldbod 24, 1259 København

Bestil bord på deres website.

Restaurant Kadeau på Vesterbrogade, som siden starten i efteråret 2011 har høstet stort set alle de hædersroser københavnske medier kan tromme sammen, har nu transformeret sig til Pony. Kadeau flytter til Christianshavn, ponyen passer på de gamle lokaler på Vesterbro.

Jeg var heldig at være dernede med tre gode kammerater en onsdag aften. Gemütlige lokaler, god mad og – herligst af alt – behagelig og engageret betjening. Vi fik deres fire-retters-menu og drak svanesk øl til.

Først stegte kolde kammuslinger med syltet agurk og estragoncreme. Ikke helt min kop te, lidt for bleg i smagen, men enkel og frisk.

Næste ret var derimod fuld skrue: Tatar af okseinderlår. Jeg elsker tatar. Oftest laver jeg den helt klassisk, måske med friske krydderurter. Men her var den i et favntag med trompetsvampe og en svampebuillon med merian. Så svampet. Og på den særdeles gode måde.

Hovedretten var confiteret svin med smørkogt knoldselleri. Heldigvis akkompagneret af bitre og syrlige modspark i form af sprøde kål og salater og en vinaigrette. En rigtig fin ret med god balance.

Til sidst mælkeis og hvid chokolade med jernurt som pulver, granité og olie. Meget raffineret og proppet med velsmag. Bravo.

Tak for mad.

Vi var i den lange weekend et par dage i Göteborg. Byen har for mig altid har været en, man bare kørte igennem for at komme et godt sted hen – de norske og svenske skisportssteder. En slags Sveriges svar på Fyn. Det viser sig dog selvfølgelig, at være en rigtig hyggelig by, når man kommer ind i midten, og en by med en fantastisk madkultur, når det kommer til fisk og skaldyr.

Vi havde hjemmefra reserveret bord på to restauranter. Torsdag aftens valg – Restaurant Familjen – skuffede en smule, men fredag aften spiste vi på Fiskekrogen på Lilla Torv, og det var et helt igennem fantastisk oplevelse.

Deres glansnummer er en urimeligt overdådig fiske- og skaldyrsbuffet, der serveres i et smukt og klassisk fiskerestaurantslokale med hvide duge på bordene, mørke møbler, fade med champagne- og hvidvinsflasker overalt, et bar-setup med servering og et sart lysindfald fra den tidlige sommeraften udenfor.

Måltidet indledes med en intens muslingesuppe, pisket med fløde og serveres med et stykke smørstegt brød og to muslinger på størrelse med jeg ved ikke hvad. Det er sådan en suppe, der virkelig tager pusten fra en og gør det modsatte ved appetitten.

Hvidvin og champagne.

Søkogte pilselvrejer og aioli.

Flutes og knækbrød.

Jomfruhummere, nye kartofler i smør og dild, laks, gratineret torsk, kanapéer med rejer og æg, røgede rejer, kartoffelsalat med rødløg, krabbeklør og en masse andre småretter.

Buffeten er så klassisk, at det næste gør ondt, og tilberedningen og servicen sidder så meget i skabet, at man bliver helt glad indeni. Til sidst er man bare mæt og lykkelig. 

Der er kun 318 kilometer fra København til Göteborg.

Bravo!

Fiskekrogen
Lilla Torget 1 
Göteborg, Sverige
+46 3110 1005
www.fiskekrogen.se