Tag Archives: skaldyr

Linguine med venusmuslinger og sprød parmaskinke – fandme bare i orden

Find en stor skål.

Meget vigtigt stykke grej i køkkenet – og specielt når man skal slynge denne klassiske pastaret sammen til sidst.

2343BE9D-A0DF-45AB-BDE6-82334F7F2DD6_1_201_a

Du skal bruge 1 kg venusmuslinger eller hjertemuslinger, eller hvad du nu kan vriste ud af hænderne på fiskemanden, 300 gram linguine, lidt parmaskinke, et glas hvidvin, bredbladet persille, en citron, et par fed hvidløg, olivenolie, chiliflager, salt og peber.

Har du det, har du mad til i hvert fald fire personer.

Start med at riste skinken. Parmaskinke har ikke særlig meget fedt på sig, så det kan være, at du lige skal give panden et skvæt olivenolie for at hjælpe sprødheden på vej.

Mens skinken passer på sig selv sætter du en stor gryde med vand over til pastaen. Masser af salt i vandet.

Rens muslinger ved at lægge dem i vand og give dem en god snurretur med hænderne. Skift vandet og gentag. Venusmuslinger er typisk ikke så beskidte som blåmuslinger, men du skal selvfølgelig fjerne eventuelle smadrede muslinger og generelt set tjekke dem.

Hak persillen fint.

41072A8D-7776-498C-9B0F-259B2D683B2B_1_201_a

I en gryde ved siden af pastagryden fyrer du op under godt med olivenolie og sauterer hvidløget, som du har snittet fint. Smid også chiliflagerne i. Nu giver du gryden fuld skrald og smider vinen i. Når den koger, lader du muslingerne følge efter og smider låget på. Muslingerne skal have en 4-5 minutter, så når du smider dem i smider du også linguinen i pastagryden.

På den måde klimakser det hele samtidigt, som vi jo alle ved er den bedste måde at klimakse på.

NU skal den store skål i brug.

Dræn pastaen og smid den, muslingerne, muslingehvidløgchilivinen, persillen og saften fra citronen i skålen sammen med salt og masser af friskkværnet sort peber. Lidt mere olivenolie måske. Vend rundt så alle lækkerierne kombineres. Husk at smag til igen til sidst.

Skinken og lidt mere finthakket persille på toppen. Skålen på bordet, dybe tallerkner og en tør hvidvin.

med emneordet , , ,

Blåmuslinger á la Normandiet – en grydefuld af godhed

Selvom man kan få blåmuslinger året rundt, så er det som om, de er lidt bedre og større om vinteren, når du hives op af det iskolde vand.

Her er en standard moules mariniéres, der tilsat en anelse fløde bliver til moules normandes.

Oohh oui!

Du skal bruge 2 kg blåmuslinger, lidt olivenolie, en stor dusk bredbladet persille, et par skalotteløg, en porre, en gulerod, en fennikel, en halv flaske hvidvin, et fed hvidløg, en slat piskefløde, salt og masser af friskkværnet peber.

Rens blåmuslingerne og smid dem væk, du ikke kan få til at lukke sig. Snit porre, gulerod, fennikel, skalotteløg, hvidløg og halvdelen af persillen fint. Svits grøntsagerne i olien ved fuld blus. Hæld hvidvinen på, bring den i kog og kom muslingerne i gryden. Låg på.

Kog i 4-5 minutter. Rør lidt rundt undervejs.

Hæld suppen fra over i en kasserolle, tilsæt fløde og smag til med salt og masser af peber. Juster med lidt citronsaft. Kog op og hæld over muslingerne.

Drys med resten af persillen og fennikeltop og server med resten af hvidvinen og et godt stykke brød.

Det der! Det er kun godt.

Lutter vintergodhed.

God weekend!

med emneordet , ,

Jomfruhummerbisque – bidsk balje!

Pokkers godt, og jomfruhummere er ikke helt så dyre, som man skulle tro.  Altså: Som man skulle tro udfra deres “små hummere”-udseende, ik?

image

Start med at rense hummerne – mindst en 6-8 stykker – og fjerne halekødet fra dem. Her er til en 4-6 portioner. En god sjat olivenolie en i gryde og fuld blus på. I med hummerne og giv dem en masse varme. Flambér med lidt cognac.

Tilsæt derefter hakkede porrer, gulerødder, selleri, skalotteløg og hvidløg og lad dem svitse af.

image

Herefter nogle gode drys paprika og en stor dusk bredbladet persille. Hæld en halv flaske hvidvin over og top op med fiskefond. Kog i tyve minutter – ikke mere end det.

Si de faste dele fra, returner suppen til gryden og reducer en smule. Tilsæt lidt safran, lidt koldt smør og en anelse fløde for lige at runde smagen. Juster med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Lynsteg hummerhalerne i lidt olivenolie, et par stykker i bunden af hver tallerken og hæld suppen omkring. Lidt dild.

image

med emneordet , , ,