Category Archives: Fjerkræ

Kyllingeguldklumper med skarp kapersdressing – knasende godhed i en trængt tid

Ekstraordinære omstændigheder – som nu – kræver ekstraordinære handlinger. Og for ikke at svinde helt ind til ingenting under vores allesammens tid hjemme, er friturestegte retter ikke en helt dum ide.

Og her kommer mine  hjemmelavede kyllingestrips ind i billedet. Når du sætter dem på bordet, vil du blive mødt af tunge, taktfaste klapsalver fra både unge og gamle.

Og retten er egentlig meget enkel at lave.

Du tager to fyldige økologiske kyllingebrystfileter og banker dem ned til en tykkelse på cirka 1 centimenter. Herefter skærer du dem i strimler og pudrer dem i hvedemel, som du har krydret med salt, peber og paprika – og hvad du ellers, har lyst til at komme i. Man kan sagtens smide en stærk karry i. Eller lidt cayennepeber. Eller fx en masse tørrede urter, som fx timian eller estragon.

Herefter skal de i sammenpisket æg og så i rasp eller – hvis du har det – panko. En god ide, når du panerer ting på denne måde, er kun at gøre det med den ene hånd. Og altså holde den anden fri for nas. Dels for at vise dig, og dels så du har den anden hånd fri til at bringe glasset med Vodka Gimlet op til munden.

Nu frituresteger du.

Olien skal være ret hed – en 170-180 grader – så du får strips, der er sprøde udenpå men saftige indeni. Kyllingekødet skal selvfølgelig være gennemstegt, men heller ikke mere end det. Det tager en 2-3 minutter, alt efter den tykkelse, du har skåret ud i, naturligvis.

Done.

nuggets

Kapersdressingen, som er det perfekte sted at dobbelt- og trippledyppe krabaterne, er ganske nem. Pisk en æggeblomme sammen med saften fra en citron, en 2-3 spiseskefulde olivenolie, lidt fløde, en lille teskefuld Dijon-sennep, salt, sukker og masser af friskkværnet sort peber. Tilsæt så mange kapers, som du kan lide.

Og du kan i øvrigt naturligvis du smide et hav af andre emner i frituren. Stykker af lyssej. Jomfruhummerhaler. Aubergine. Tofu. Rejer. Og. Så. Videre.

Knas.

med emneordet ,

Phat kaphrao kai – aftensmad på 10 minutter

Denne thailandske street food-klassiker er ligeså nem og hurtig at lave, som den er pisselækker. Phat kaphrao kai hedder den – altså stegt (phat eller pad) hellig basilikum (kaphrao) og kylling (kai eller gai).

Retten tager 10 minutter at lave, forudsat du allerede har risen på plads og dine ingredienser på brættet.

Start med i en morter at smadre en fire-fem fed hvidløg, et par chilier og to stængler citrongræs, som du har befriet for roden og de yderste seje dækblade og skåret i småstykker.

Fyld en god portion solsikkeolie i en wok og steg løs. Når chili-, hvidløg- og citrongræsblandingen er lige ved at tage farve, smider du 300-400 gram kyllingebryst i, som du har skåret i små, mundrette stykker.

Steg til du begynder at få farve på kyllingestykkerne og tilsæt så en teskefuld sukker, to-tre skefulde østerssauce, et godt plask let soyasauce og et lidt minde plask mørk soyasauce. Reducer indtil saucen klæber til kødet – tilsæt lidt vand, hvis retten er lidt for tør.

Trækken kokken – undskyld, wokken – væk fra flammen og tilsæt en god håndfuld hellig basilikum-blade, som du har plukket fra stænglerne.

IMG_4730

Server over kogt ris og et knaldgult øko-spejlæg, som du har stegt omhyggeligt med løbende blomme og knasende kant.

Og i øvrigt, så kan kyllingekødet naturligvis udskiftes med gris, okse eller andre gode udskæringer.

Kikærtesalat med kylling, sorte bønner og branket peber – sprød og stærk

Proteiner!

Jeg er ved at være pænt skæv i øjnene af at læse om endnu en protein-baseret madplan. Palæo, Stenalder, LCHP og så videre og så videre og så. Videre! Hvornår mon fokussen på enkelte fødevaregrupper eller -byggesten hører op og almindelig sund fornuft griber om sig? Hvorfor ikke bare spise varieret, godt og holde lidt igen, når der er brug for det?

Anyway.

Du skal ikke spise den her salat, fordi den er proteinrig, men fordi den smager uhørt godt og er mættende på en helt rigtig måde – en perfekt frokostmadpakke. Den indeholder kikærter, sorte bønner, kylling, rød peber, sesamfrø, bredbladet persille, chili og så en marinade, som vi vender tilbage til.

Cirka en tredjedel af kikærterne laver du til hummus, som binder hele salaten sammen i bunden af tallerkenen, bøtten, skålen, brættet eller hvad, du nu spiser af.

IMG_3798

Salaten kræver en del kogning og forberedelse.

Først og fremmest kikærterne og de sorte bønner. Begge dele skal udblødes natten over og så koges. Bønnerne skal have mindst 40 minutter, indtil de er møre. Skyl og køl dem af. Kikærterne derimod skal ikke have mere end 10-15 minutter, så de beholder masser af bid og sprødhed. Men som nævnt skal du lade cirka en tredjedel af kikærterne koge videre til at lave hummus af – eller husmus, som min stavekontrol foreslår. Du bestemmer.

Og så kyllingen. En hel en, naturligvis. Kog den en halv times tid og lad den køle ned i kogevandet, så den bevarer saftigheden. Pil alt kødet af i strimler og reducer kogelagen til cirka halvdelen. Du skal ikke bruge den i denne opskrift, men kyllingefond er sgu altid godt at have i fryseren.

Hvis du har gasblus på komfuret eller en grill på terressen, giver du et par røde pebere en ordentlig omgang direkte på blusset, til de er møre og brankede. Ellers kan grillen i ovnen sagtens bruges. Og så i en frysepose eller bøtte med låg et par minutter, så du let kan pille skindet af. Herefter strimler du dem fint.

Saml til sidst kikærterne, kyllingekødet, bønnerne og de røde pebere med hvide sesamfrø og masser af grofthakket bredbladet persille. Hele molevitten vender du i en marinade af en god omgang olivenolie, en lille smule sesamolie, saft fra mindst en citron, finthakket frisk chili og hvidløg, spidskommen og friskkværnet sort peber. Og selvfølgelig salt – spar ikke på den.

Smag til, juster og server.

Som nævnt har salaten rigtig godt af at sidde på en kradsbørstig hummus. Hvis du ikke selv har en måde at lave den på, kan du finde et par tips her.

IMG_3690

med emneordet ,

Caesarsalat med sprød seranoskinke og sennepskylling

Egentlig sært, at jeg ikke har lavet caesarsalat før i bloggens snart 5 årige historie, det er nemlig en ret, som jeg ofte lægger mig ud med og gane til. Her er en version, der ligger tæt op af den klassiske version, men med mindre småjusteringer.

IMG_8726

Først pisker du en standardmayo af en gækkeblomme – arh, hold nu kæft, påskehjerne – æggeblomme, en teskefuld dijonsennep, et vrid citronsaft, salt og peber og så selvfølgelig neutralsmagende olie. Mayo’en hælder du over i din blender eller hakkemaskine og tilsætter en tre-fire ansjosfileter, nogle store stænk worcestershire sauce og 50-75 gram god lagret cheddar.

Jeps, cheddar og ikke parmesan. Men altså, husk, det er en god lagret en af slagsen – ikke den der pose med revet vulgær nachoscheddar fra Nettos køledisk.

Blitz og justér. Lidt mere citron? En ansjos mere?

Og så salatens grundstoffer, som dressingen skal kramme:

Salaten er romaine. Den er sgu svær at erstatte – og det er der i øvrigt ingen rationel grund til. Sprød og substantiel. Kyllingen, som kan være både inderfilet og bryst, har jeg stegt i olivenolie og smør i panden og til sidst tilsat generøse skefulde af klassisk grov sennep og lidt citronsaft. Rigeligt salt og friskkværnet sort peber.

Sprødstegt serranoskinke og ditto brødcroutoner er de sidste komponenter. Croutonerne har jeg stegt i smør sammen med et par hele fed upillede hvidløg, som lige har fået et slag med knytnæven.

Vend det hele i dressingen i sidste øjeblik før serveringen, så salaten, skinken og croutonerne beholder deres appetitlige sprødhed.

IMG_8799

med emneordet ,

Nordafrikansk kylling – sødt, salt og smagfuldt

Det nordafrikanske køkken excellerer i brugen af søde elementer i kødretter. Tænk for eksempel på kombinationen af abrikoser og lam i det marokkanske køkken.

Her har jeg forsøgt mig med et bud på en kyllingeret, der får sødme fra tørrede figner og honning. Modspillet kommer fra masser af citronsaft, og sammen med krydderier og mandler skaber det et virkelig aromatisk og tilfredsstillende måltid.

Og du kan selvfølgelig sagtens lave retten med lam eller oksekød. Eller kamel.

IMG_1135

Start med at købe en økokylling og split den ad i vinger og lår og bryster, skåret over i to. Kyllingekødet skal herefter marineres, så du kan med fordel give stykkerne et par snit i overfladen, så marinaden bliver hjulpet på vej.

Til marinaden skal du bruge saften fra et par citroner, et par store skefulde honning, et par tørrede chilier, en skefuld stødt spidskommen, tre-fire fed hvidløg, et par skefulde jordnøddeolie, korianderfrø, salt, peber og en kanelstang.

Hvidløget og chilierne giver du lige et par hak, inden de ryger i suppedasen.

IMG_0947

Mariner kyllingestykkerne i køleskabet i mindst fire timer, men gerne natten over. Brug en tætsluttende beholder eller kom det hele i en frysepose. Mindre opvask.

IMG_0983

Læg de marinerede kyllingestykker i et stort ovnfast – næh, det hedder ildfast – fad sammen med en god håndfuld smuttede mandler, tørrede figner, som du har skåret i halve og masser af bredbladet persille.

Og så selvfølgelig også den marinade, som kyllingen har sunget sin svanesang i.

IMG_1065

I ovnen ved 200 grader i – tjaaa – en 45 minutters penge, måske? På det tidspunkt har kyllingen fået farve, skindet er sprødt og kødet saftigt. I bunden af fadet ligger det bedste dog – nemlig en klistret sur-sød-salt sirup, der kan løfte øjenbryn på de fleste.

Lige lidt mere hakket bredbladet persille over og så på bordet.

Dig in!

Og hvad så med tilbehør? Hmm, denne aften lavede et helt, bagt blomkålshoved og så den der libanesiske yoghurt-ting Labneh. Det fungerede sgu meget godt.

IMG_1130

med emneordet , ,