forret | Jans madblog

20 marts 2022

Fisk, Okse

Styrt foråret i møde med vitello tonnato

Den italienske antipasto-klassiker vitello tonnato er et gedigent eksempel på det fine samspil, der kan opstå, når man kombinerer kød og fisk. Tynde, men ikke for tynde, skiver af kalv toppes med en umamipakket og hot tuncreme, kapers og bredbladet persille. Kontrasten til det bløde leveres af knasende grillet brød.

Fortvivlende godt.

Start med – og dette kan sagtens gøres dagen forinden – at stege et stykke kalv rosa. Rigtig mange stegestykker fungerer fint, fra filet og inderlår i den dyre ende til culottesteg i den anden.

Jeg ridser fedtet og giver det lidt olie, salt, peber og hel fennikelfrø, inden stykket ryger i ovnen ved 250 grader i et kvarters tid og så ned på 170 grader indtil midten er 60 grader.

Så hviler kødet til stuetemperatur, inden jeg putter det i en frysepose sammen med skyen og safterne, slår knude og lægger det hele i køleskabet til tonnatoen kalder.

Rosa kalv med fennikel, grillet brød og Noma Projects #001

Til tuncremen bruger jeg to æggeblommer, 300 gram tun (yes yes, bare fra dåsen), et par ansjosfileter, to-tre skefulde olivenolie, citronsaft, lidt chiliflager eller cayennepeber, salt og friskkværnet kulsort peber. Og en stavblender.

Blend æggeblommer, olie og lidt salt til en let mayo og tilsæt så resten af ingredienserne. Kør indtil cremet, men ikke for lind. Den skal gerne kunne stå strunk og smægtende på tallerknen. Husk at smage godt til, altså salte lidt mere, end du ellers ville, hvis cremen skulle stå alene.

Og ja, tuncremen kan også godt laves dagen forinden og afvente sin smukke skæbne i køleskabet.

Jeg var i øvrigt så heldig at få fat i et par flasker fra Noma Projects første runde, nemlig den flydende umamibombe Smoked Mushroom Garum. Nej, ikke Farum, autocorrect. Den smed jeg et par teskefulde af i tuncremen, og detonationen var ganske tydelig. Bravo.

Skær kalven i tyndfede skiver – jeg kan godt lide en 3-4 millimeter – og anret på et fad med opulente klatter af tuncreme, så kapers, så bredbladet persille og så chiliflager. Citronbåde giver også god mening.

med emneordet forret, kalv, tun

6 juli 2020

Skriv en kommentar

Fisk, Vegetar

Arancini-kugler – restemad fra allerøverste skuffe

Arancini-kugler er en siciliansk restemadsklassiker i kategorien “snacks der klæder en kold øl”. Princippet er det samme som spaniernes croquettes – altså paneret og derefter friturestegte kugler af noget stivelse. Men hvor croquettes ofte har en tyk bechamel- eller kartoffelbase, er arancini-kugler er lavet på risotto.

Så allerførst skal du lave sådan en.

Eller faktisk: I går skulle du have lavet en risotto og sat den i køleskabet. Det ville også være en del nemmere lige nu, ikke?

Det går dog fint at lave en risotto nu og nedkøle den et par timer i køleskabet.

085DCE2D-42AA-442B-9C69-EEDD042E1FD5_1_201_a

Til de kugler her lavede jeg en fiskerisotto, men du kan også vælge lave den svamperisotto, som jeg skrev om for snart 7 år siden.

Hvis du vil prøve fiske-versionen, så skal du indfange en lille pighvar og skære de fire fileter fra. Herefter kommer du hovedet og benene i en gryde med masser af varme og lidt olie i bunden.

Giv fisken en ordentlig én på varmehatten og tilsæt en hakket gulerod, en hakket stilk bladselleri, et hakket skalotteløg, et fed hvidløg og en god dusk persille.

Sautér! Og – hvis du alligevel har knappet en Pernot op – så flambér!

Hæld en liter vand på og kog uden låg i 20 minutter, så duften af pighvar når de yderste kroge af dit hjem og måske din nabos næsebor.

Si de faste dele fra og kog yderligere ind til du har cirka to tredjedele tilbage. Nu har du din fiskefond. Så er du cirka 20 minutter fra at have en risotto.

Ny bred gryde på blusset og i med olivenolie og et finthakket skalotteløg. Steg løget klart og tilsæt risottoris – sådan en 150-200 gram. Sørg for at alle risene er dækket af olivenolie og hæld et glas tør hvidvin på. Lad alkoholen dampe af.

Og tilsæt herefter fonden en suppeøse af gangen. En øse, kog indtil fonden er absorberet. Så endnu en. Og så videre – mens du konstant rører i bunden i gryden. Når du rammer 20 minutter, og begynder at panikke fordi, du snart ikke har mere fond, begynder du at smage på et riskorn eller to. Når risene er færdige, men dog stadig har lidt bid, er din risotto næsten færdig.

Nu tager du gryden af blusset, og lader risottoen hvile et par minutter under låg. Så tilsætter du en god håndfuld revet parmesan, mindst 75 gram smør, et godt drej citronsaft og masser af friskkværnet sort peber. Rør rund og låget på igen. Efter endnu et par minutter røret du rundt, smager, tilsætter salt, rører, smager, tilsætter lidt mere salt og måske lidt citron.

Og så er risottoen færdig.

Hvis du vil spise lidt af den, kan jeg anbefale, at du steger en af dine pighvar-filleter og balancerer den på toppen af en overdådig skefuld risotto. Herover det hele kan du sprede en lille håndfuld pangritata – altså finthakket daggammelt brød stegt sprødt i olivenolie og smør og blandet med persille og fintrevet citronskal.

Nå men, det var jo faktisk ikke det, vi skulle med risottoen.

Arancini-kuglerne triller du af den afkølede risotto. Størrelsen bestemmer du selv, men et par centimeter i diameter passer fint til munden, ik? Når du har trillet kuglerne, stikker du dem i fryseren i 10 minutter, så de sætter strammer sig lidt op.

Herefter ruller du dem i mel, så sammenpisket æg og så panko eller god gammeldags rasp og frituresteger dem, indtil de er gyldne og knasende i olie på omkring de 180 grader.

Færdig.

Server med citronbåde og en hot og skarp tomatdip. Den kan du lave ved at hakke en stor tomat fint og blande den sammen med balsamicoeddike, lidt olivenolie, chiliflager, salt og peber.

med emneordet forret, snack

1 april 2018

Skriv en kommentar

Fisk

Stegt havtaske med romesco-sauce og kørvelolie

Her er en fiks lille forret, som du kan gøre klar længe inden gæsterne kommer. Når du har blitzet saucen og kørvelolien sammen og portioneret fisken, er det bare at stege og anrette. Nemt.

Havtasken er meget kompakt i kødet og skal derfor have lidt længere tid på panden, end du ellers ville give en hvid fisk. Høj varme og olie. Men husk – som med al fisk – ikke at give den for længe. Til sidst tilfører jeg panden en god klat smør, som hurtigt bruser af og derefter bruner. Smørret bader jeg fisken i, inden den forlader panden.

Rigeligt salt på kødet.

Men nu foregriber vi faktisk begivenhederne gang. For du skal nemlig starte med at lave romesco-saucen.

Til den skal du bruge en rød peberfrugt, en lille håndfuld smuttede mandler, tre-fire soltørrede tomater, et fed hvidløg, en lille teske sherryvineddike, et lille bundt bredbladet persille, olivenolie, en fingerspids cayennepeber, salt og friskkværnet sort peber. Og måske lidt tomatpulver, hvis du har det.

Start med at prikke peberfrugten, så den ikke EKSPLODERER…ok, popper sukkende…når du griller den. Smid den direkte på gasblusset, hvis du har sådan et. Eller på grillen eller under grillelementet i ovnen. Du kan også give en den ordentlig omgang med gasbrænderen.

Målet er det samme: En tilberedt – altså blød – og forholdsvis forkullet peber.

Havtaske

Afskindet rød peber

Når den har nået det stadie, lægger du den i en frysepose, snørrer til og venter nogle minutter. Det får skindet til at slippe, så du nemt kan pille det af. Det gør ikke noget, at der sidder lidt brændte skindstykker tilbage, når du er færdig. Det går. Fjern stilken og midterdelen og kassér. Kværn peberfrugten sammen med de andre ingredienser i en blender. Husk at smage til med salt og eddike til sidst.

Denne sauce er i øvrigt fantastisk til et hav af andre ting. Du kan spise det til en stor fed grillet flanksteak. Du kan placere en cremet burrata midt i den og fråde løs med masser af grillet brød. Du kan drukne lam i den. Kylling. Og så videre.

Nå…men nu bliver vi lige ved den her opskrift, ikke også?

Kørvelolien er lige så enkel som saucen.

Masser af friskplukket spansk kørvel, vindruekerneolie og lidt citronsaft. Blitz hele baduljen med stavblenderen og passér det til sidst gennem et ostelærred – eller et rent viskestykke. Hæld den på sprøjteflaske og ind i køleskabet med den, så du kan dosere præcist, når du er klar.

For at skabe teksturforskelle er det vigtigt, at du serverer lidt grillet eller skorperigt brød til. Ellers bliver det alt for meget blødt i blødt.

En fed Chardonnay, for eksempel Ménage á Trois fra Folie à Deux i Californien, giver rigtig god mening her. Den har masser af fad og lidt røg, som går fint i spænd med de brændte aromaer fra peberfrugten.

med emneordet forret, Hav, havtaske, peberfrugt, romesco, romescosauce

12 september 2017

Skriv en kommentar

Fisk, Gris, Hav

Knasende wontons – gris, mød reje

Wontons er jo nok mest kendt i den dampede eller kogte version, hvor dejpakkerne flyder fede og fristende i en suppe med bok choi og andre gode sager. Den stegte version – eller pangsit goreng, som den også hedder – minder om den stegte thai-forårsrulle, men er helt sin egen. Med friskhed fra ingefær og springløg og dybe kød- og skaldyrsaromaer.

Den originale surf and turf.

Her er en nem version, som du sagtens kan smække sammen på en halv times tid. En ganske hæderlig forret til resten af din asiatiske menu.

Fil 12-09-2017 20.44.14

Start med fyldet.

Du skal bruge 200 gram svinekød (minimum 10% fedt), 100 gram rå rejer, 2-3 springløg, en gulerod, en knold ingefær, en fed hvidløg, en teskefuld sukker, 2-3 spiseskefulde sojasovs, et par dråber sesamolie, salt og masser af friskkværnet hvid peber.

Put de rå – men selvfølgelig rensede – rejer i din hakkemaskine sammen med springløgene, ingefær og hvidløg. Blitz til en tæt klæg fars og rør den godt sammen med de resterende ingredienser. Guleroden skal rives fint, hvis du ikke havde gættet det.

Steg et lille stykke af farsen på en pande. Smag. Juster med salt og lad hele molevitten hvile, mens du rydder lidt op, sætter musik på og finder ud af, at du har glemt at købe wonton-papir. Køb det eller lav det.

Rejer som bindefars

Præfoldet

Fold wonton-papiret om en teskefuld fars. Hvis man er helt ny her, kræver det lidt øvelse, men det finder du nok ud af. En god starter-tilgang er først at fugte kanterne med lidt vand, folde to modsatte hjørner ind over farsen og lukke siderne, så man ender med en trekant med kød i bunden. Herefter kan du folde flapperne ind over hinanden.

Lad wontonerne hvile lidt og steg dem knasende sprøde i for eksempel solsikkeolie ved omkring 170 grader.

Smid lidt soja-, chili- og hoisinsauce eller – uh – sød chilisauce på bordet til at dyppe i.

med emneordet forret, gris, kinesisk, reje

5 marts 2016

2 kommentarer

Okse

Oksetatar med østersemulsion – rockkost!

Så rider tatar-elgen igen.

Hvis du er en bare nogenlunde fast læser af denne blog eller følger med på min Instagram-profil, så forstår du, at jeg er voldsomt begejstret for tatar. Hvis råt kød er på menukortet, går jeg stort set altid efter det, og jeg har gennem årene selv hakket, skrabet eller rørt i kilovis.

Den her udgave tilfører kødet lige dele umamiboost og havfrisk jodsmag i form af en cremet østersemulsion. En art surf and turf-tilgang til tatar, om man vil, som jeg mener spiller ganske fornuftigt.

Ud over kødet og østersemulsionen er der fire andre elementer i retten: Lynsyltede skalotteløg, sprøde beder, skovsyre-blade og finthakket bronzefennikel.

Start med at sylte løgene. De skal nemlig have en halv til en hel time i 2,5 dl æbleeddike tilsat en halv teskefuld sukker, en halv teskefuld salt og en stjerneanis.

Bederne snitter du ultratyndt og lægger i island, nej isvand, i mindst femten minutter. Det gør, at skiverne bliver helt sprøde og nærmest transparante.

Og så oksekødet.

Det kan i princippet være stort set hvilken som helst udskæring, men typisk bruger man jo de møreste som inderlår, mørbrad eller filet. Jeg fik denne gang fat i et stykke inderlår fra de kompetente drenge hos Cleaver’s Meat Market i Torvehallerne.

Start med at hakke kødet i små terninger på 3-4 mm. Det giver struktur og bid, uden at det bliver for meget tyggearbejde. Her er omkring 100 gram, hvilket jeg synes passer godt til en portion. Gang op, hvis du spiser med eller for flere.

Bland kødet med lidt finthakket skalotteløg, et par dråber god ekstra jomfru olivenolie, tangsalt og friskkværnet peber.

Hov, tangsalt?

Ja altså, du kan faktisk godt købe sådan noget i specialbutikker, men du kan også bare skaffe noget tørret noritang – altså det man ofte benytter til at lave makiruller med – og så køre lidt af det sammen med salt i en hakkemaskine eller i din morter. Det tilføjer et ekstra havlag til retten, der går godt i spænd med østersemulsionen.

Og nu vi taler om den.

Start med at knappe en 4-5 østers op. De her er Bretagne-østers fra Hav, som var deres billigste østers den dag. Og mere fancy behøver det ikke være. Brug kun Limfjordsøsters, som koster cirka fire gange så meget, hvis du ikke ved, hvad du ellers skal bruge dine penge til.

Giv dem en tur i minihakkeren til du har en – faktisk ret uappetitlig – grå grød og hæld den over i en skål sammen med en æggeblomme, lidt salt, citronsaft og friskkværnet hvid peber. Pisk op og tilsæt derefter neutral olie lidt efter lidt under fortsat piskning. Jep, ligesom en mayonnaise.

Når du til sidst står med en voluminøs og fed emulsion i skålen, justerer du med mere citronsaft og salt og hælder den over i en sprøjtepose eller -flaske.

På køl med den indtil du er klar til at samle retten.

Og så.

Samling på tropperne.

Server med lidt brød eller, hvis du serverer tataren som hovedret, sprøde pommes frites. Og hvis du serverer fritter til, så sørg for at lave rigelig østersemulsion – det er en ret dekadent dyppelse, som sagtens kan slå hatten af både Heinz og Hellmann’s.

med emneordet østers, forret, hovedret, surfandturf, tatar

10 januar 2015

2 kommentarer

Fisk

Torsk i pankofrakke med fennikelsalat – elegant

Selvom nytåret er overstået, er det slet ikke for sent til torsk.

Her har jeg pankopaneret og pandestegt den og lavet en simpel fennikelsalat til.

Fin lille vinterforret.

Panko kan du efterhånden få mange steder. Min fiskemand har det for eksempel. Men ellers opdrives det i velassorterede thaisupermarkeder eller via lidt lummer small talk med din sushipusher.

Vend torsken i saltet mel, så æg og så panko.

Og så på panden.

Du kan naturligvis godt bruge en af de mange andre torskefisk, for eksempel lyssej eller kuller, men husk ikke at give fisken for lang tid på varmen. Pankofrakken sprøder hurtigt op, og fisken er dejligere, hvis den grænser til det undertilberedte.

Jeg steger i en blanding af olivenolie og smør.

Salaten har jeg lavet ved at mandolere fennikel på den tyndeste indstilling og vende de sprøde flager i min bedste olivenolie, citronsaft, salt og friskkværnet sort peber. Den har også fået lidt hakket fennikeltop – husk altid at vælge dem med masser af grønt på toppen, når du smider fennikel i indkøbskurven.

Mmm, dobbeltsprødt.

med emneordet fennikel, fisk, forret, salat, torsk

9 november 2014

Skriv en kommentar

Fisk

Pandestegt mørksej med ærtemos

Denne forret er ganske fiks.

Hurtig, nem, billig og særdeles appetitlig.

Og den slags modgifte til efterårets store gryderetter og timelange braiseringsprojekter skal der sgu være plads til.

Mørksej er et fint alternativ til torsk; billigere og absolut ligeså velsmagende. Kødet falder fra sig selv i de karakteristiske store hvide flager, hvis tilberedningen er rigtig. Hos min fiskehandler fik jeg dette stykke på knap 130 gram for sytten kroner. Slet ikke dumt.

Vend fisken i saltet mel og steg den ganske kortvarigt på panden i olie.

Og kortvarigt er virkelig nøgleordet. Jeg forsøger altid at undertilberede fisk ved pandestegning, så man bevarer en nærmest transparent midtersektion. Mørksejen er som de andre torskefisk meget mager og kan blive voldsomt kedelig, hvis den overtilberedes.

Den grove ærtemos kan laves på ganske få minutter. Her om vinteren bruger man bare frosne ærter, der sammen med lidt vand, smør, mynte, salt og friskkværnet sort peber bobler i en kasserolle, indtil ærterne er møre. Ligesom fisken skal ærterne endelig ikke have for meget.

Så tager du kasserollen af, smider endnu en smørklat i, sætter låget på og lader det hele trække et minut eller to.

Til sidst stavblending og justering med salt og citronsaft.

Jeg kan godt lide en grov mos, så jeg holder lidt igen med blenderen. Det skal ikke ende i babymos.

Sådan der.

med emneordet fisk, forret, mørksej

10 august 2014

3 kommentarer

Fjerkræ

Grøn karrysuppe med grillet kylling, koriander og cashewnødder

Alright, suppe – længe siden.

Du skal bruge et par kyllingbrystfileter, en dusk koriander, cashewnødder, en dåse kokosmælk, kyllingefond, et par løg, ingefær, hvidløg, en lime, vores allesammens gode gamle ven chilien og sidst, men slet ikke mindst, en karryblanding.

Karryblandingen smider du naturligvis selv sammen. For eksempel af en spsk spidskommen, en spsk fennikelfrø, en spsk korianderfrø og en spsk sort peber, et par nelliker, lidt kardemomme.

Stavblend en god knold ingefær, tre fed hvidløg, en grøn chili og saften fra en limefrugt.

Nu er du klar til at samle og varme.

Hak de to løg fint og sauter dem i ghee eller smør. Tilsæt karryblandingen og så ingefær-, hvidløg-, chiliblandingen. Tilsæt kyllingefond og blitz det hele med stavblenderen. Smid en dåse kokosmælk i og kog op. Hvis du ønsker en lidt tykkere suppe, kan du jævne den med for eksempel lidt majsmel.

Smag til med salt, peber og lime.

Skær kyllingefilleterne i små strimler. Vend dem i olie, salt og peber og grill dem. Hak dem i mundrette stykker. Placer dem i en skål, hæld suppe over og smid til sidst hakkede cashewnødder og koriander over.

med emneordet forret, hovedret, karry, kylling, suppe

4 maj 2014

Skriv en kommentar

Fisk, Gris

Et par tapas fra min roadtrip i Andalusien – fisk og gris

Som de af jer, der følger med i mine madroderier på Instagram, sikkert opdagede, så var i sidste uge på road trip i Andalusien for at kaste mine smagsløg efter stegt fisk, skinke, blæksprutter, tinto, sherry og alle de andre fine produkter fra Spaniens dybe syd.

Vi startede i Malaga lufthavn og kørte via den meget smukt beliggende, men skuffende turistede skinkeby Trevelez, op til Granada. Videre til et par overnatninger og tapasrunder i Sevilla og så ned til kysten og dynger af seafood og lokal Manzanella i Sanlúcar de Barrameda.

Her har jeg lavet min egne version af to af den herligt uendelige række af tapas, vi fik undervejs.

Den første fik vi i Las Teresas i Sevillas Santa Cruz-område – et ærligt og livligt sted med en lang bardisk, hvorpå der løbende materialiserer sig skåle, tallerkner og brædder med simple andalusiske tapas.

Her er Ensalada patata y atun – ja, altså kartoffelsalat med tun.

I min version her har små kogte, afkølede kartofler givet plads i gryden til indholdet af en god dåse tun i olie, lidt finthakket grøn peber og springløg, saft fra en halv citron, masser af god ekstrajomfruolivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Vend det hele sammen og lad det finde sig selv i køleskabet en times tid.

I Cádiz fik vi en endnu mere simpel tapas, som skriger til himlen efter en stykke rustikt brød, nemlig stegte kikærter med chorizo.

En pæn mængde olivenolie i kasserollen sammen med et fed hvidløg til lidt at give lidt smag. Varme under. Når olien er blevet hed, fjerner du hvidløget og smider et par klumper chorizo, som du har fjernet skindet fra, i.

Der er masser af forskellige typer chorizo, men se om du kan få fat i en af de blødere typer, så den kan koge helt ud og gå i forbindelse med ærterne.

Når pølsekødet er kogt lidt ud tilsætter du udblødte kogte kikærter og lader dem stege sammen med lidt paprika, spidskommen, et nip cayennepeber, salt og peber. Giv den også lige lidt mere olivenolie.

Rustikt brød og kold øl passer fint til den her.

med emneordet fisk, forret, gris, spanien, tapas, tun

5 april 2014

Skriv en kommentar

Fisk, Gris

Tacos, tacos, tacos og tacos – og øl

I sidste uge var jeg på den forholdvis nyåbnede Barburrito i Skindergade med en kær gammel veninde og proppe hovedet med tacos, ceviche og margaritas. Ganske hyggeligt sted med fin afslappet steming. Det er klart deres tacos, der er bedst.

Det gav mig lyst til at smide sådan nogle sammen selv.

To forskellige: En med fisk og en med gris.

Man kan sagtens selv rykke majsmel, vand og salt sammen, rulle ud og bage tacoerne i panden. Meen man kan også købe dem fikse og færdige. For eksempel kan du købe de der hvedetortillas og så bruge en morgenmadsskål til at stikke eller skære dem ud i den rigtige diameter – en 15-20 cm.

Til den første slags taco lavede jeg en omgang trukket gris.

Du kan sagtens køre ned ad den 12 timer lange nakkefiletvej, men hvis du køber nogle store fede nakkekoteletter, kan du sagtens nå den rigtige konsistens med en tre-fire timer i ovnen.

Jeg snittede koteletterne lidt og brunede og brankede i et fad på gasblusset. Så gav jeg dem en god gang ketchup, brun farin, et par fed hvidløg, cayennepeber, spidskommen, salt og sort peber. Lidt vand ved og så ellers stanniol over fadet og i ovnen ved 150 grader.

Jeg lavede også nogle syltede rødløg, som kunne skære i grisens fedme. Lige dele æbleeddike, tequila og vand. Nok til at dække løgene i kasserollen. Lidt honning og korianderfrø ved.

Kog op og direkte over i et steriliseret glas.

Løgene bliver bedre og bedre i glasset, efterhånden som tiden går, men kan sagtens benyttes allerede efter et par timer.

Taco nummer et: Gris, syltede løg og koriander. Mageløst.

Og så fisketacoen.

En god dåsetun, avocado, springløg og en god skrap pico de gallo – altså hakkede løg, tomater, chili og koriander i limesaft. Salt og hvid peber. Og selvfølgelig hotsauce og limesaft og mere koriander til sidst.