Jans madblog

4 januar 2015

Gris

Blød og cremet quiche med salami og spinat – damebladsmad

Ja ja, quiche, schmuiche. Det er bare en tærte, ikke?

Men pokkers fin.

Også dagen efter i kold tilstand.

Dejen er på 250 gram hvedemel, 170 gram smør, 1 lille æg, lille skvis citronsaft og 1 tsk salt. Slå den sammen, film den og lad den hvile i køleskabet, mens du høvler fyldet sammen.

Og det gør du ved at kombinere tre æg, to deciliter fløde, saften fra en halv citron og to teskefulde hvedemel i en skål. Kværn en god runde sort peber i blandingen og husk også en gavmild portion salt. Jeg vil sige sådan cirka en halv teskefuld, men måske en hel, hvis du er en saltmås.

Med denne æggemasse på plads kan du slå dig løs. Jeg brugt en modnet fransk landpølse med Karl Johan-svampe, men gå endelig andre veje. Skagensskinke? Bacon? Chorizo? Eller…*kvalmeryst*…revet Jaka-bov? Eller hvad med en ren vegetarisk tærte med svampe og timian?

Rist den finthakkede pølse af på en pande i lidt olivenolie og tilsæt så to store håndfulde frisk, skyllet spinat. Lad spinaten svinde ind og tilsæt hele pandens indhold til æggeflødeblandingen.

Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik bunden med en gaffel og forbag den ved 170 grader i en ti-femten minutter – gerne med lidt bønner i, så den holder fat på formen.

Og så! Fyldet i formen og en 35-40 minutter ved 180 grader.

Et voilá

med emneordet salami, spinat, tærte

26 december 2014

Skriv en kommentar

Vegetar

Rødkål- og peberrodssalat – sprød, frisk, stærk

Når man vågner op med et ordentlig rødkålshoved på sådan en Anden Juledag, så hiver man mandolinjernet frem.

Og strimler kålen på den tyndeste indstilling.

Og blander strimlerne med masser af friskrevet peberrod, et par skefulde creme fraiche eller yoghurt naturel, citronsaft, salt og friskkværnet sort peber.

Og spiser løs med en gaffel direkte i blandeskålen – eller griller det der allersidste fede stykke flæske- eller andesteg fra køleskabet og river masser af peberrod over.

Jeg nævner det bare.

med emneordet peberrod, rødkål, rester, salat

23 december 2014

Skriv en kommentar

Drinks

Gløggessens – varm, sødet rødvin, ja tak!

Gløggrusen er helt sin egen: Den kommer snigende. Overrumplende. Kindevarmende.

En kende mavevendende, måske?

Så når man nu absolut skal drikke gløgg, så skal det sgu gøres ordentlig.

I min gløggessens skal der 50 cl porter-øl, 25 cl portvin, 75 gram brun farin, en kanelstang, en lakridsrod, en spiseskefuld nelliker, en spiseskefuld kardemommekapsler, en vaniljestang, en god knold ingefær, skrællen fra en økocitron og en passende mængde neutral snaps eller vodka – helt efter behag.

Start med at riste kanel, kardemomme og nelliker i gryden, som når du laver karry. Tilsæt så porter og portvin og de andre ingredienser minus snapsen – vaniljestangen flækket, ingefæren skrællet og delt. Lad det hele simre en 10 minutters tid, lad blandingen køle lidt af, tilsæt snapsen og hæld essensen over i en passende flaske eller beholder med låg.

Lad den trække en dag eller to – eller et par uger, hvis du har det – i køleskabet.

Når du skal bruge essensen, sier du den og, ja ja, det ved du godt, tilsætter rødvin. Blandingsforholdet er 1 til 4 eller 1 til 3. Det kommer lidt an på vinen.

Smag dig frem.

I øvrigt!

For et par år siden lavede jeg en essens til hvid gløgg. Den kan du finde lige her.

med emneordet alkohol, gløgg, jul

14 december 2014

Skriv en kommentar

Gris

Ravioli med gris og salvie

Start med at langtidsstege en svineskank.

Jeg plejer at give den 10-15 minutter for fuld skrald i varmluftsovnen efter at have krydsridset skindet og krydret med masser af salt. Derefter hælder jeg lidt vand i fadet, pakker ind i stanniol og returnerer hele molevitten til ovnen. Så får skanken en fire-fem timer ved 125 grader. Til allersidst får den fuld skrald igen – helt nøgen – indtil sværen knaser helt op.

Og så…tja, skal vi egentlig bare så stoppe her? Lidt brasede kartofler? Skysovs? Ærter?

Nå, snap out of it!

Du skal i gang med pastadejen, mens grisen er i ovnen. Den klassiske opskrift med 1 æg til hver 100 gram hvedemel plejer at fungere ret godt, hvis du har fat i æg i størrelse M eller S. Hvis dejen slet ikke vil hænge sammen, giver du den en lille spids vand.

Ælt. Ælt. Ælt.

Film og i køleskabet.

Når skanken er færdig, sier du braiseringsfonden fra fadet over i en kasserolle. Reducer den til cirka halvdelen.

Mens fonden hygger sig på blusset, piller du kødet fra benene og hakker det fint sammen med salvie og et lille skalotteløg. De fantastiske sprøde svær på skanken skærer du fra og lægger til side som et ekstra griseboost til den endelige ret.

Eller altså. Bare en del af dem ikke?

Jeg er med på, at de fleste skal ædes.

Lige! Fucking! Nu!

Smid kødet, løget og salvien i en kasserolle sammen med en god knold smør og steg det godt igennem. Tilføj den reducerede fond lidt af gangen under omrøring og giv det hele rigeligt salt og friskkværnet kulsort peber. Det, du er på udkig efter, er en fortættet og fugtig kødgrød – ja, det lyder jo godt – som kan holde sammen på sig selv i raviolierne.

Rul pastadejen tyndt ud. Rigtig tyndt.

Og ja, lav raviolierne med kødfyldet.

Kog i rigeligt saltet vand.

Mens raviolierne koger stavblender du saften fra en citron sammen med en tre-fire blade salvie, så du får en lille dressing, du kan afslutte retten med. Syren og den friske aromatiske salvie gør sig godt sammen med den fede salte gris.

Giv retten lidt finthakket flæskesvær til allersidst.

That’s it.

Sgu en fin lille ret.

med emneordet pasta, ravioli, svineskank

22 november 2014

2 kommentarer

Dessert

Svampede kanelboller med lemoncurd-glasur – jøsses!

En hel pakke gær, ja ja, vi går sgu lige på dejingredienserne med den her, 6 dl sødmælk, 1 kg hvedemel, 1 æg, 75 gram brun farin, 75 gram sukker, to teskefuld vanillesukker, tre teskefulde salt og 150 gram smeltet smør.

Dette er dejen.

Start med at røre gæren ud i mælken i en stor skål og tilføj så resten.

Dejen skal æltes en 25-30 minutter. Hvis du har armkrafterne til det så go ahead, make my dough – men ellers smider du ingredienserne i røremaskinen og lader den om arbejdet. Det kan være, at du skal tilsætte lidt mere mel undervejs.

Dejen, som du går efter, er skinnende og har konsistens som fed tyggegummi.

Form en bold af dejen og lad den hæve en halv time i skålen et lunt sted tildækket. Rul herefter ud i en firkant på omkring 30 gange 40 centimeter og spred en blanding af 3 spsk stødt kanel, 150 gram blødt smør og 150 gram brun farin ud over den.

Rul sammen til en roulade og skær den ud i otte stykker. Otte snegle. Sneglene placerer du i et ildfast fad, som du – ganske snedigt og fremsynet, ja, nærmest profetisk – allerede har smurt godt og grundigt.

Dæk fadet til og lad sneglene brede sig en halv times tid et lunt sted.

Og nu ovn.

Pensel med et sammenpisket æg og giv hele molevitten cirka 30 minutter ved 200 grader. Inden du hiver fadet fra ovnen, så tjek lige med en kødnål, om der fortsat er ubagt dej i midten af kanelbollefadet. Det burde der ikke være efter 30 minutter, meeen.

Lemoncurd-glasuren laver du ved at blande en standardglasur op, altså et lidt kogende vand og så flormelis til konsistensen er rigtig, og så tilføje den samme mængde lemon curd. Har du en økocitron liggende, skader dens fintrevne skal absolut ikke i glasuren.

Køl lidt af og lad munden tale.

med emneordet kage, kanel, kanelbolle

9 november 2014

Skriv en kommentar

Fisk

Pandestegt mørksej med ærtemos

Denne forret er ganske fiks.

Hurtig, nem, billig og særdeles appetitlig.

Og den slags modgifte til efterårets store gryderetter og timelange braiseringsprojekter skal der sgu være plads til.

Mørksej er et fint alternativ til torsk; billigere og absolut ligeså velsmagende. Kødet falder fra sig selv i de karakteristiske store hvide flager, hvis tilberedningen er rigtig. Hos min fiskehandler fik jeg dette stykke på knap 130 gram for sytten kroner. Slet ikke dumt.

Vend fisken i saltet mel og steg den ganske kortvarigt på panden i olie.

Og kortvarigt er virkelig nøgleordet. Jeg forsøger altid at undertilberede fisk ved pandestegning, så man bevarer en nærmest transparent midtersektion. Mørksejen er som de andre torskefisk meget mager og kan blive voldsomt kedelig, hvis den overtilberedes.

Den grove ærtemos kan laves på ganske få minutter. Her om vinteren bruger man bare frosne ærter, der sammen med lidt vand, smør, mynte, salt og friskkværnet sort peber bobler i en kasserolle, indtil ærterne er møre. Ligesom fisken skal ærterne endelig ikke have for meget.

Så tager du kasserollen af, smider endnu en smørklat i, sætter låget på og lader det hele trække et minut eller to.

Til sidst stavblending og justering med salt og citronsaft.

Jeg kan godt lide en grov mos, så jeg holder lidt igen med blenderen. Det skal ikke ende i babymos.

Sådan der.

med emneordet fisk, forret, mørksej

2 november 2014

8 kommentarer

Vegetar

Tarte tatin med løg, rosmarin og gedeost

Hov hov, tarte tatin er da en dessert, ikke?

Joh normalt, men ikke den her. Den her er en behagelig frokosttærte med sødme fra karameliserede skalotteløg og masser af aromatisk goddav fra rosmarin og cremet gedeost. Vegetarmad fra den øverste hylde.

Du skal bruge en 7-8 store skalotteløg, en omgang tærtedej, gedeost, frisk rosmarin, honning, balsamicoeddike, salt og sort peber. Tærtedejen kan du enten købe eller smide sammen af 125 gram smør, 3 deciliter hvedemel, en halv teske salt og 2 spsk vand.

Pil løgene, skær dem i halve og giv dem farve i en pande med skærsiden nedad i en fin mængde smør, samt salt og friskkværnet sort peber. Pas på at du ikke skærer for meget af løgets rod af, når du piller dem. Rodstumpen holder sammen på løget under stegningen og den videre færd.

Og så honningen.

Giv løgene et ordentligt skud og et par *bløb bløb* balsamicoeddike eller saften fra en hel citron og masser af hakket rosmarin.

Kog ind og karameliser.

En 10 minutter i panden. Måske et kvarter.

Lad panden køle lidt og placer den udrullede tærtedej ovenpå løgene. Snit et lille hul i dejen, så dampen kan slippe ud, og giv tærten en 30 minutters tid i ovnen ved 180 grader. Tag panden ud, lad hvile et par minutter og vend tærten ud på et fad.

Udemærket.

Smuldr gedeost over og vær også generøs med mere hakket rosmarin og honning.

Tærten fungerer fint både lun og kold. Og særdeles godt med en glas rødvin.

med emneordet gedeost, tærte

18 oktober 2014

Skriv en kommentar

Dessert

Figentærte – mørdejsangst og flormeliskliché

Mørdej formes til tærtebund, fyld kommes i, figner skæres op og placeres i fyldet. Ovn.

Ganske lige til.

Mørdejen til bunden består af 120 gram blødt smør, 75 gram sukker, 1 æg, 375 gram hvedemel, et nip salt. Først blandes de våde ingredienser med sukkeret og saltet, så vippes melet i og det hele fingereres, nudlres og så æltes til en sammenhængende dej.

Undervejs vil du øjensynligt blive grebet af mørdejsangsten – det gør jeg i hvert fald altid.

“Den her dej kommer ALDRIG til at hænge sammen. Hvad er det med den? Det smuldrer jo bare, det lort. Kom nu!”

“Ah, vent. Ja, nu ligner det noget.”

Når dejen er samlet, filmer du den, og smider den i køleskabet en halv times tid, så den lige kan finde sig selv og eventuelt kaste sig ud i sin først eksistentielle krise.

Efter køleskabsturen ruller du den ud og lægger den i formen.

Til fyldet skal du bruge 100 gram blødt smør, 100 gram brun farin og kornene fra en vanillestang, som du pisker sammen til det er luftigt. Pisk herefter to æg i og til sidst 100 gram grov mandelmel og 50 gram hvedemel. Fyldet skal have konsistens som en grød.

Hvis du ikke kan finde mandelmel, køber du bare 100 gram mandler, smutter dem og blitzer dem til pulver i en hakkemaskine.

Skrab fyldet ud af skålen og over i tærteformen og fordel det ligeligt og rigeligt i hele bunden.

*Slik skålen*

Nu skærer du fignerne over i halve eller kvarte og stikker dem ned i fyldet i så pænt et mønster, som din maskulinitet kan holde til.

Det er okay, at fignerne lige stikker et par millimeter op over fyldet. De falder nemlig lidt sammen i ovnen, og fyldet udvider sin en smule.

Jeps. Sådan der.

Og så tungen lige i munden her til sidst:

Modstå fristelsen til at drysse med flormelis.

Modstå!

med emneordet figner, kage, mandel, tærte

13 oktober 2014

2 kommentarer

Gris

Lancashire hotpot – det bedste fra England

Lancashire hotpot er en herlig egnsret fra England – ja, fra Lancashire, ik? En meget simpel ret, men med dybe smagsnuancer og en herligt omfavnende varme fra masser af sort peber.

Lancashire er der oppe i den nordvestlige del af øen, hvor industrialiseringen fik meget af sit kul fra. Dengang havde alle hjem en lerkrukke eller hotpot, som blev fyldt med kød og kartofler om morgenen og så stilt ind i bagerens ovn, når han var færdig med sit brød. Her kunne krukkens indhold så boble sig færdig i løbet af dagen, så der var mad, når far igen kom op på jordens overflade.

Det her er sgu en ret, jeg gerne kom hjem til efter en dyb dag i kulminen.

Og ganske få ingredienser: Kartofler, løg, timian, kød, ben, lidt smør, salt, peber og så en liter oksefond.

Traditionelt set er retten med lam eller fårekød og ses også med ekstra features som lammenyrer og østers. Men her har jeg lavet en simpel svineversion. Uanset hvilket dyr du vælger, så gælder det om at få fat i nogle gode billige simreudskæringer – og også nogle ben, som kan give kraft og fylde i gryden.

For eksempel kan du købe et par svineskanke, hvor der både er kød og ben. Skindet kan du jo så i øvrigt lave flæskesvær af, så du har lidt at gnaske i, mens du sidder i din gode stol foran ovnen med en øl i hånden og venter utålmodigt.

Smør gryden og byg retten op i lag. Benene i bunden og så kartoffel i tykke skiver og løg i tynde, så kød i store tern, timian, salt, peber. Og forfra. Byg så mange lag, som din gryde kan klare. Husk ikke at være nærig med saltet og peberet for hvert lag.

Øverst slutter du af med kartofler, som du pensler med lidt smeltet smør.

Til sidst hælder du en liter fond i gryden, som ingredienserne kan ligge og boble og hygge sig i. Har du ikke fond, så smid bare vand på. Top op med vand, indtil det står lige under det øverste lag.

Så lægger du låg på gryden og stiller den i ovnen ved 125 grader i mindst fire timer. Seks er sgu bedre. Det, du er ude efter, er, at benene og stivelsen fra kartoflerne skaber en rig og fyldig suppe ud af fonden og kødsafterne, og at kødet bliver så mørt at det falder fra sig selv og hinanden. Den sidste time skruer du ovnen op på 180 grader og tager låget af gryden, så de øverste kartofler bliver brune og sprøde.

Det klæder retten at servere den med noget syrligt, som kan balancere dens fedme. En rødkålssalat for eksempel. Altså fintstrimlet rødkål eller rødspidskål vendt med citronsaft, fintrevet ingefær, salt, peber, lidt sukker.

God fornøjelse.

med emneordet gris, hovedret, kartoffel

9 oktober 2014

Skriv en kommentar

Vegetar

Et helt bagt blomkål – meep, meep!

Sammen med kogte kartofler eller brødristerlunede flintesten fra haven må dette være af de nemmeste tilbehør, du kan bruge dine sparsomme aftentimer på.

Nem ret, kort opskrift.

Klar?