Denne forret er ganske fiks.
Hurtig, nem, billig og særdeles appetitlig.
Og den slags modgifte til efterårets store gryderetter og timelange braiseringsprojekter skal der sgu være plads til.
Mørksej er et fint alternativ til torsk; billigere og absolut ligeså velsmagende. Kødet falder fra sig selv i de karakteristiske store hvide flager, hvis tilberedningen er rigtig. Hos min fiskehandler fik jeg dette stykke på knap 130 gram for sytten kroner. Slet ikke dumt.
Vend fisken i saltet mel og steg den ganske kortvarigt på panden i olie.
Og kortvarigt er virkelig nøgleordet. Jeg forsøger altid at undertilberede fisk ved pandestegning, så man bevarer en nærmest transparent midtersektion. Mørksejen er som de andre torskefisk meget mager og kan blive voldsomt kedelig, hvis den overtilberedes.
Den grove ærtemos kan laves på ganske få minutter. Her om vinteren bruger man bare frosne ærter, der sammen med lidt vand, smør, mynte, salt og friskkværnet sort peber bobler i en kasserolle, indtil ærterne er møre. Ligesom fisken skal ærterne endelig ikke have for meget.
Så tager du kasserollen af, smider endnu en smørklat i, sætter låget på og lader det hele trække et minut eller to.
Til sidst stavblending og justering med salt og citronsaft.
Jeg kan godt lide en grov mos, så jeg holder lidt igen med blenderen. Det skal ikke ende i babymos.
Sådan der.
Jans madblog 