Category Archives: Vegetar

Svampelasagne – umamimania

Du har brug for en hel masse svampe.

Lige for tiden er der jo ganske få svampe i sæson her i Danmark, så du kan være forvist til markchampinoner og for eksempel østershatte. Har du tegnebogen eller samlerhatten skruet ordentligt på, kan du dog gå morkelvejen.

Læser du denne opskrift i efteråret, bør du slå dig løs i Karl Johan, trompetsvampe og kantareller, eller hvad du nu kan finde. Bland så godt ud kan og forsøg at få fat i 600-800 gram.

Derudover skal du bruge pastaplader, et fint blob piskefløde, et fin blob sødmælk, smør, olivenolie, saften fra en halv citron, en håndfuld cherrytomater, et par skalotteløg, et par fed hvidløg, parmaskinke (kan undværes), frisk oregano, salt, peber og masser af ost – for eksempel mozzarella og parmesan eller pecorino.

IMG_9587

Det første, du gør, er at stege bonussmagen frem i svampene.

Masser af smør i panden sammen med lidt olivenolie. Finthak skalotteløgene og sautér dem. Rens og hak svampene og smid dem i panden. Giv dem tid. Lad vandet koge ud og fryd dig, når stegelyden begynder at sætte ind. Du er ikke færdig, før svampene har fået stegeskorpe.

Så tilsætter du fløde og mælk.

Lad den koge lidt ind med svampene og giv så det hele citronsaft, finthakket hvidløg, salt og peber. Masser af peber. Denne blanding er basen for lasagnen, så den skal være velkrydret. Du kan også give svampeblandingen lidt tabasco eller tørret chiliflager, hvis du er i det humør. Bliv ved med at koge blandingen ind, til den er cremet og dejlig.

Og så samler du lasagnen.

Mellem hver lasagneplade skal der være svampe, masser af ost, oregano, cherrytomater i skiver og, hvis du synes, parmaskinke. Slut af med masser af ost på toppen.

Gratinér lasagnen i ovnen ved 180 grader i omkring 30 minutter.

To ting skal ske i ovnen: Osten skal blive gylden – og ufattelig appetitlig og fotogen, i øvrigt – og lasagnepladerne skal koges. Det sidste sker kun, hvis der er væske omkring dem. Derfor skal du huske at presse hele lasagnen sammen, når du har samlet den, og tjekke om selv de øverste plader er med i legen. Hvis de ikke er det, kan du tilsætte lidt mere mælk eller fløde ude i kanten.

Denne lasagne er fin til fire personer og er meget fyldig og cremet i munden – så en simpel syrlig salat som tilbehør er en god ide.

Og rødvin.

IMG_9676

med emneordet , , ,

Rødkål- og peberrodssalat – sprød, frisk, stærk

Når man vågner op med et ordentlig rødkålshoved på sådan en Anden Juledag, så hiver man mandolinjernet frem.

IMG_4827

Og strimler kålen på den tyndeste indstilling.

IMG_4848

Og blander strimlerne med masser af friskrevet peberrod, et par skefulde creme fraiche eller yoghurt naturel, citronsaft, salt og friskkværnet sort peber.

IMG_4873

Og spiser løs med en gaffel direkte i blandeskålen – eller griller det der allersidste fede stykke flæske- eller andesteg fra køleskabet og river masser af peberrod over.

IMG_4963

Jeg nævner det bare.

med emneordet , , ,

Tarte tatin med løg, rosmarin og gedeost

Hov hov, tarte tatin er da en dessert, ikke?

Joh normalt, men ikke den her. Den her er en behagelig frokosttærte med sødme fra karameliserede skalotteløg og masser af aromatisk goddav fra rosmarin og cremet gedeost. Vegetarmad fra den øverste hylde.

Du skal bruge en 7-8 store skalotteløg, en omgang tærtedej, gedeost, frisk rosmarin, honning, balsamicoeddike, salt og sort peber. Tærtedejen kan du enten købe eller smide sammen af 125 gram smør, 3 deciliter hvedemel, en halv teske salt og 2 spsk vand.

IMG_3014

Pil løgene, skær dem i halve og giv dem farve i en pande med skærsiden nedad i en fin mængde smør, samt salt og friskkværnet sort peber. Pas på at du ikke skærer for meget af løgets rod af, når du piller dem. Rodstumpen holder sammen på løget under stegningen og den videre færd.

IMG_2828

Og så honningen.

IMG_2835

Giv løgene et ordentligt skud og et par *bløb bløb* balsamicoeddike eller saften fra en hel citron og masser af hakket rosmarin.

Kog ind og karameliser.

En 10 minutter i panden. Måske et kvarter.

IMG_2850

Lad panden køle lidt og placer den udrullede tærtedej ovenpå løgene. Snit et lille hul i dejen, så dampen kan slippe ud, og giv tærten en 30 minutters tid i ovnen ved 180 grader. Tag panden ud, lad hvile et par minutter og vend tærten ud på et fad.

Udemærket.

IMG_2871

Smuldr gedeost over og vær også generøs med mere hakket rosmarin og honning.

Tærten fungerer fint både lun og kold. Og særdeles godt med en glas rødvin.

IMG_2976

med emneordet ,

Et helt bagt blomkål – meep, meep!

Sammen med kogte kartofler eller brødristerlunede flintesten fra haven må dette være af de nemmeste tilbehør, du kan bruge dine sparsomme aftentimer på.

Nem ret, kort opskrift.

Klar?

IMG_1178

Ovn på 180 grader. Dækbladene af blomkålshovedet. Hovedet (det af blomkål) i en gryde med en god knold smør. Låg på. Ind i ovn.

Bag 10-15 minutter.

Blomkålet ud af gryden.

Smør hovedet (igen…det af blomkål) ind i stærk sennep – for eksempel med bagepensel. Dæk med en blanding af lige dele rasp og revet parmesan.

Tilbage i ovn. Først 30 minutter med låg, så 30 minutter uden.

Færdig.

IMG_1193

med emneordet ,

Hjemmedrejet nødde- og figenmysli – baaah!

Ja ja, så er vi ved et af de der indlæg, hvor du som læser sikkert tænker “Hold nu kæft…mysli?! Det kan jeg sgu da sagtens selv finde ud af at lave”.

Alright, point taken.

Men så kan du måske nøjes med at nyde de pæne billeder? Særdeles fotogen morgenmadsskål vil jeg da mene.

IMG_0421

Nå men.

Denne mysli består først og fremmest af tørrede figner, som du befrier for den hårde stilk og hakker groft.

IMG_0255

Og så blander du dem med grovvalset havregryn, hakkede valnødder, hele mandler og solsikkekerner.

IMG_0310

Se dét er sgu en mysli, der rykker dig igang med den hæslige mandag morgen: Sødme fra de tørrede figner, bitterhed fra valnødderne og fylde og bid fra mandlerne og solsikkekernerne. Grundliggende set alt det, som den yoghurt naturel, du skal bruge myslien ovenpå, ikke er.

Skynd dig at hælde den på en lufttæt beholder.

Min perfekte morgenmadsskål er – startende nedefra – æblegrød, fed og syrlig yoghurt naturel, mysli, ahornsirup og frysetørrede brombær. Eller selvfølgelig friske brombær, hvis du har det

IMG_0426

med emneordet , ,