Der er tre trin her.
Først laver du en omgang polenta.
Traditionel polenta er jo ret arbejdsintensivt for overarmene og en langvarig proces. Men det der lynpolenta eller quickpolenta, eller hvad producenten kalder det på pakken, gør, at man kan gå fra gult pulver til grød på få minutter.
Ratioen mellem polentamel og vand varierer lidt fra producent til producent, så følg pakkens instruktioner og giv den til sidst masser af smør og revet parmesanost, salt og peber.
Når polentaen er færdig, hælder du den ud i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Sådan i et lag på cirka en centimeters penge.
Smid fadet i køleskabet et par timer, indtil polentaen har sat sig, og skær den derefter ud i stænger, som minder dig om engelske chips. Altså chips som i fish ‘n’ chips.
Og så det sidste trin.
Frittér banditterne i for eksempel solsikkeolie, indtil de er gyldne og sprøde. Det tager en 10-15 minutter. Vend dem et par gange undervejs.
Polentafritterne dypper sig rigtig godt i mayo med masser af finthakket persille, kørvel og purløg. Og de passer – endda uklædeligt godt – til en kølig øl på altanen i sommervarmen.
Jans madblog 