Som jeg skrev i mandags, så var jeg på fouragering på Nørrebro i weekenden. Udover ramsløgs forgreb jeg mig også på et bøgetræ og huggede en bøttefuld nyudsprungne bøgeblade. De smager fandeme godt. For eksempel i en salat.
Og sammen med lidt ramsløg, citronsaft, salt, peber og rapsolie giver de en fænomenal pesto med masser af syre og friskhed.
Fuld skrue på mikseren i et par minutter. Yeah!
Pestoen ryger på en forårscarpaccio på fredag. Eller altså…det røg på samme dag, men carpaccioen ryger på bloggen på fredag. Ah, men nu vi er ved det emne, så er det her en pesto, der skal spises med det samme. Dagen efter havde den taget en besk eftersmag, også selvom jeg havde haft den under låg. Nå, men altså bare lige en heads up.
God fornøjelse!
[…] fadet får kalven selskab af bøgeblade, pesto på samme, fintsnittet skalotteløg, fintrevet peberrod og citronskal, sojasauce, citronsaft, havsalt og […]
LikeLike