Køb en grillkylling. Altså ikke en af de der friturestegte måger, men en saftig rotisserie-kylling. Pil den og smid stykkerne i en salat med fx tomater, feta og radiser. Her er salaten vendt i en dressing af citronsaft, olivenolie, masser af fintrevet peberrod, salt og friskkværnet peber.
Peberroden gav et godt stærkt spark, og citronen tilføjede friskhed og syre i modspil til fetaen og de fede og saftige stykker kylling.
Dejlig aftensmad, Rikke!
På det varme og indbydende La Boqueria madmarked i Barcelona købte jeg i sidste uge et stykke peberpancetta.
Se lige den bandit.
Jeg skar lidt af den i fede tern og stegte dem.
Så blandede jeg en salat med miksede babyblade, den let bitre julesalat og masser af kruspersille.
Og vendte den i en dressing rørt på olivenolie, sennep, citronsaft, sherryvineddike, salt og peber.
Til sidst dryssede jeg salaten med den stegte pancetta og rustikke crutoner stegt i en blanding af olivenolie og lidt af stegefedtet fra grisen.
Der er sgu da en let og velsmagende sommerhovedret. En frokost måske?
Efter vores besøg på Blanc de tófona sidste år havde stedet antaget nærmest mytisk status i mit gastrohoved. Jeg har delt ud af anbefalinger til venner og kolleger, og de, der har prøvet stedet, har være lige så begejstrede, som jeg var.
Og i tirsdags var vi så tilbage. Vi havde kraftigt overvejet at booke bord, men da vi denne gang boede cirka 50 meter fra stedet, lod vi være. Og det var heller ikke noget problem at få et bord – vi var faktisk de eneste, da vi gik ind ad døren klokken halv tolv. Indehaveren forklarede noget om en helligdag, som vi ikke helt forstod.
Nå men, vi huggede til menukortet og fik bestilt en flaske rød.
…og en hvid.
Og så bragede det løs.
De klassiske croquettes, men med iberico-skinke.
Stegt foie gras med karameliseret top og figner.
Tuntatar med jordbær og ørredrogn.
Blæksprutte med meget al dente kartofler og skummet kokosmælk.
Svineribben med stegte brisler.
Sojamarineret kalvefilet med sesamfrø.
Salat med tun.
En stuvning af porcinisvampe med et pocheret æg.
Og så retur til iberico-grisen – her i en carpaccio med fintsnittet æble.
Desserterne: En mørk og hvid chokolademousse.
En bagt crema catalana med karamelis og friske hindbær.
Og en café expreso. Dejligt.
Alt i alt var vi faktisk lidt skuffede i forhold til sidste år eller i hvert fald mindet om sidste år. Men det ændrer ikke ved, at Blanc de tófona stadig er et fantastisk sted, der varmt kan anbefales.
Blanc de tófona
c/ Bailén 74
Barcelona, Spain, 08009
Telefon: +34 93 232 96 01
Kombination af jordbær og timian fungerer.
Her er min version af denne aromatiske og klassiske italienske ret fra…æhm…hmm…nå ja, Napoli.
Den originale opskrift indeholder masser af basilikum, men jeg er ret pjattet med timian og den skovbundsfornemmelse, det giver til en ret. Derfor har jeg lavet udskiftning på krydderurtefronten.
Du skal bruge 400 gram hakket øko-oksekød, 150 gram bacon, 2 store gulerødder, 2 pastinakker, en halv knoldselleri, to skalotteløg, en dåse tomatkoncentrat, fire fed hvidløg, lidt tørret chili, et par stykker citronskal, masser af frisk timian, et par glas rødvin, salt og peber.
Brun kødet rigtig godt af, så det får masser af mørk farve. Sæt til side.
Skær baconen i tern og rist den af. Skær løg, pastinak, gulerod og selleri i små tern og sauter dem i baconfedtet. Rist tomatkoncentraten i bunden af gryden og rør den ud i retten. Hak hvidløg groft og tilsæt det sammen med det brunede kød, chili, citronskal, timian, rødvin, salt og masser af friskkværnet sort peber.
Lad retten simre ved lav varme i mindst halvanden time, gerne to. Tjek undervejs. Lad den ikke tørre ud.
Vi skal ende med en ragout – mørk, fugtig, krydret.
Juster med salt, friskkværnet peber og lidt mere timian…lidt mere.
Servér over pasta, for eksempel spaghetti, og et kraftigt glas rød.
Yearh!
Råstegte rosmarinkartofler, hummus, bacon, spejlæg og cherrytomater stegt på stænglen. Kaffe.
Ja, der blev sgu lidt dej i overskud fra min pølsehornstrutteri den anden dag. Og hvorfor ikke rulle det ud i en firkant? Og hvorfor ikke mikse smør med sukker, vanillesukker og stødt kardemomme? Eller sprede kardemommesmørret ud på dejen?
Eller rulle dejen sammen, skære det ud i tykke skiver og lægge dem med et let tryk på en bageplade?
Eller bage dem ved 180 grader i en 10-15 minutter? Eller for den sags skyld give dem glasur? Eller æde dem?
Min pølsehornsdej er 4 deciliter letmælk og 1 deciliter yoghurt naturel i en gryde på svag varme. Heri smelter jeg 50 gram smør og tilføjer 3 tsk sukker og 2 tsk salt. Når smørret er smeltet hælder jeg mælkesmørret over i en skål, køler det af til håndtemperatur og opløser 50 gram gær i det.
Og så skal der hvedemel i: Sådan cirka 800 gram, men måske lidt mindre. Tilsæt lidt af gangen og ælt dejen godt og grundigt sammen. Lad dejen hæve lunt i en times tid. Slå den ned, del den op i en 10-12 klumper og vikl omkring dine yndlingspølser.
Lad hornene hæve lidt, pensl dem med æg og bag dem ved 180 grader i en 20-25 minutter. Måske lidt mindre. Ja, sikkert lidt mindre. Men kig på dem undervejs!
Først ret: Hel ørredside. Salt, peber, hvidløg, skalotteløg, citron, hvidvin, staniol.
Grillede peberfrugter blandet med masser af feta og bredbladet persille. Olivenolive. Salt. Peber.
Derudover grillede portobellosvampe og en simpel grøn salat.
Anden ret: Herregårdssvinekoteletter på ben. Rub lavet med fennikel, korianderfrø, sort og hvid peber, oregano, paprika, cayennepeber og salt.
Kartoffelsalat med ruccola, chili, avocado, springløg, citron, olivenolie, salt og peber.
…og hummus.
Tredje ret: Pøller.
Kun enog-gottverdammt-tredive euro for 36 gode stykker inkl. drikkevarer.
Vildt nok, hva’?
Jans madblog 