Category Archives: Dessert

Koldskålspandekager med jordbær og kammerjunker

Koldskål er sgu formidabelt og noget, jeg spiser store mængder af hver sommer. Men hvorfor ikke kombinere koldskålen med pandekagen? Ved at bruge kærnemælk og citron i dejen, får man pandekager med et syrligt tvist, som jeg synes rigtig godt om.

Du skal bruge: 1/2 liter kærnemælk, 3 æg, saften fra en halv citron, tre spiseskefulde smeltet smør, tre teskefulde sukker, en halv teskefuld salt, kornene fra en vanillestang og hvedemel efter behov.

Start med at piske alle ingredienserne sammen undtagen melet, og tilsæt det derefter lidt efter lidt, indtil dejen har den konsistens, du ønsker. Jeg plejer at røre en dej sammen, der er på den linde side – så er det lettere at stege tynde, sprøde og delikate pandekager.

Steg pandekagerne i smør og server med sukker, sirup, friske jordbær og knuste kammerjunker. 

Man kunne måske også bare købe en færdigblandet koldskål og piske hvedemel og det smeltede smør i. Tja, mon ikke?

med emneordet ,

Citronvanilleis med mandelsne – og noget om facebook

Du skal bruge 1/4 liter piskefløde, 1/4 liter sødmælk, 6 æggeblommer, 150 gram sukker, en vanillestang, et lille nip salt og skallen og saften fra en citron…og en ismaskine. Altså bare en ismaskine, ikke skallen og saften fra en.

Flæk vanillestangen, skrab kornene ud og pisk dem ud i æggene og sukkeret. Tilsæt mælken og fløde. Smid en kasserolle på svag blus og varm ismassen langsomt op, mens du rører rundt i den. Når massen er lige under kogepunktet, og den er tyknet, tager du den af varmen og tilsætter den fintrevne skal fra citronen og et lille nip salt.

Stil ismassen i køleskabet i et par timer, for at hjælpe maskinen på vej. Inden du hælder massen i ismaskinen, rører du saften fra citronen i.

Isen får her selskab af mandelsne, som jeg har lavet ved at piske malto med mandelolie, og nogle helt unge skud fra timianbusken.

Jeg har i øvrigt lavet en Jans Madblog-side på facebook og proppet en favnfuld opskrifter – gamle og nye – derind. Fremover vil nye opskrifter også blive publiceret derinde. Det vil jo sige, at hvis du giver en thumbs up derinde, så vil du få mine nye opskrifter ind i din nyhedsfeed. Siger det bare.

Lige her www.facebook.com/jansmadblog

med emneordet

Grapefrugtcarpaccio med myntesukker og balsamicosirup

Her er en frisk og let dessert, der kunne afslutte et tungere måltid eller måske fungere som en mellemret i en længere affære.

Jeg har skrællet grapefrugten og skåret det hvide bitre inderlag af. Og så skåret den meget tyndt. Myntesukkeret er lavet helt simpelt med mynteblade stødt sammen med rørsukker og en lille smule vanille. Siruppen er balsamicoeddike kogt ind med rørsukker.

image

In English:

Grapefruit carpaccio with mint sugar and balsamic syrup.

This dessert makes a lot of sense after a heavy meal or as a mouth cleanser between dishes.

Peel the grapefruit and cut off the bitter white inner layer. Slice the fruit as thinly as you can. Use a pestle and mortar to crush mint leaves with cane sugar and vanilla. Sprinkle over. Finish the dish with balsamic syrup – a simple reduction of balsamic vinegar and sugar.

med emneordet ,

Chokoladetærte – Mørkets Fristende Hjerte

Ja ja ja, endnu en tærte. Jamen, så lav din egen blog! Nå ok, du har en? Godt ord igen. Nå men, da jeg lavede citrontærte forleden, var der af uforklarlige årsager dej i overskud. Tænker stadig over årsagen. Noget med størrelsen på fadet. Måske? Overskudsdejen smed jeg i en lille form og bagte den sammen med den store form. Derefter smed jeg den i fryseren. Instant tærte. Tærten her var derfor noget af det nemmeste. Jeg tog den færdigbagte tærtebund ud af fryseren og hældte chokoladefyldet i. Fyldet lavede jeg ved at varme 2,5 dl piskefløde op i en kasserolle og hælde det over 225 gram god mørk hakket chokolade. Den varme fløde er nok til smelte chokoladen. I chokolademassen røret du også en halv spiseskefuld smør og et lille nip salt. Du kan også røre lidt revet appelsinskal eller cayennepeber med. Dette er nok fyld til en tærte på cirka 20 cm i diameter. Når du har hældt fyldet i, stiller du bare tærten i køleskabet en 3-4 timer. Så er den klar. Her har jeg drysset med lidt bitter kakaopulver og vedlagt et bløb yoghurt 10% rørt med vanille og en anelse sukker. Den smager sgu forrygende! Sidder du og slikker på skærmen? Tsk tsk! God weekend! image Here’s the recipe in English. A simple shortcrust pastry done with 250 grams of wheat flour, 125 grams of butter, 75 grams of icing sugar, an egg and an egg yolk. Knead everything together and let the pastry rest in a chilled place before placing it in a well-greased baking tin and baking it for around 15 minutes at 175 degrees centigrade. Let it cool and add the chocolate filling. This will need no baking. Simply warm 5 dl of cream and pour it over 450 grams of chopped up dark chocolate. Fold together with a pinch of salt and a tablespoon of butter. Leave the tart to cool in the fridge for at least 3 hours and dust with cocoa powder. Enjoy!

med emneordet

Citrontærte med marengs – surt, sødt og skidegodt

image

Ja ja, det er en gammel traver, men der er jo en grund til at visse ting er blevet klassikere.

Mørdejen har jeg lavet med 250 gram hvedemel, 125 gram smør, 75 gram flormelis, et helt æg og en æggeblomme. Smid den sammen og lad den hvile i køleskabet i en times tid. Rul den ud, smid den i en tærteform og bag den ved 175 grader indtil den er gyldenbrun. Sådan et kvarters tid cirka. Lad den køle af og kom citronfyldet i.

Citronfyldet pisker du sammen af 100 gram sukker, to æg, kornene fra en vanillestang, 2 dl piskefløde, saften og den fintrevne skal fra tre citroner og sidst med ikke mindst en halv teskefuld majsstivelse. Måske skal du kun bruge to citroner, det må du lige selv vurdere – størrelsen på sådan nogle varierer jo meget. Bag tærten ved 125 grader i lidt over en halv time. Den skal stadig være lidt blævrende i midten, når du tager den ud. Lad den køle af. Et par timer i køleskabet bør være nok.

Inden du serverer tærten, pisker du en marengs af hviderne fra tre pasteuriserede æg, 75 gram sukker og et lille nip salt. Fordel marengsmassen over tærten og lav små toppe i den. Brænd til sidst toppene med en gasbrænder. Mums!

image

med emneordet

Kastanjer med chokolade..eller sojasirup?

Der er masser af kastanjer på markedet og i naturen for tiden, og man kan jo tage dem i i hvert fald to retninger: sødt og salt.

Her har jeg – mens jeg ristede kastanjerne i en 200 grader varm ovn i fyrre minutter -smeltet mørk chokolade sammen med revet appelsin, lidt appelsinsaft, smør og rom.

Eller måske har jeg – mens jeg tørstegte kastanjerne på en pande – reduceret soja til sirupsstadiet sammen med chili, stjerneanis, appelsinskal og ingefær.

Du vælger.

med emneordet

Nektariner i rom og egen sirup, tykmælkscreme og bog

I et ildfast fad kommer du skårne nektariner, et stort skvæt rom, et endnu større skvæt vand, en håndfuld rasp og en håndfuld rørsukker. I ovnen ved 150 grader i tre kvarter.

Til nektarinkompotten er der to tilbehør – en sirup og tykmælkscreme. Cremen laver du ved at dræne en halv liter tykmælk og folde en kvart liter pisket fløde i. Siruppen ved at koge et par hakkede nektariner med rørsukker og reducere til sirupsstadiet.

Til at pynte og give desserten noget tekstur, har jeg samlet bog. Dem er der masser af for tiden under de store bøgetræer, og ja, de er faktisk let toksiske for mennesker, men du skal spise mange, før du får ondt i maven. Bog har en smag, der ligger op af hasselnød – de er lidt bitre, men meget smagsintense.

God fornøjelse!

med emneordet ,

Ferskentærte med hjemmelavet vanillesukker

I tærtedejen har jeg lagt halverede ferskner, befriet for deres sten. Ovenpå har jeg drysset vanillesukker lavet på en vanillestang pulseret med en håndfuld sukker i en hakkemaskine.

Lidt dej i strimler ovenpå, lidt mere vanillesukker og 35 minutter i ovnen ved 175 grader.

Mmm, med creme fraiche.

med emneordet , ,

Æblekageis – jep, æblekageis!

Fuldstændig fænomenal is. Kan købes hos Frederiksberg Chokolade på Frederiksberg Allé.

med emneordet

Jordbær med fløde, vanillesukker og timian

Kombination af jordbær og timian fungerer.

med emneordet