Tag Archives: hovedret

Old school Lasagne – italiensk svineri på den gode måde

Kødsovs: 100 gram bacon i tern i en gryde – steg til gyldent. Tre snittede løg oveni – steg møre. Brun 500 gram hakket oksekød og tilsæt et bløb rødvin, 1 dåse hakkede tomater, 1/2 liter fond, 5 grofthakkede fed hvidløg, skivede champignoner, en fintsnittet chili, en masse timian og oregano, masser af friskkværnet peber, lidt paprika, et tsk sukker og en del salt. Lad sovsen reducere i en halv times tid.

Morneysauce: Smelt 150 gram smør i en kasserolle og rør den samme mængde hvedemel i. Tilsæt varm mælk lidt efter og rør sammen til du har en silkeblød sovs. Put en ordentlig håndfuld revet parmesan i og smag til med salt.

Kødsovs, morneysauce, lasagneplader og forfra. Bag i cirka 30 minutter i en 180 grader varm ovn. Top med revet mozzarellaost og giv den 15 minutter mere.

Server med en lidt syrlig salat.

med emneordet ,

Stegt laks og grønne linser

Linserne er kogt i 20 minutter i en god kyllingefond. Derefter har jeg drænet dem og smidt citronsaft, en klump smør, lidt revet parmesanost, hakket chili, timian, salt og peber i.

Laksen har jeg lige givet en 5-6 snit i hatten og pandestegt i olivenolie med skindsiden nedad først. Havsalt og friskkværnet peber.

med emneordet ,

Braiseret kalvesteg i rødvin og timian – efterårsret par excellence!

Nok petitretter! Nu skal vi simre…og simre igennem!

Få fat i et godt stort stykke okse- eller kalveklump, gerne på ben, 100 gram bacon i tern, en halv flaske rødvin, nogle store gulerødder og pastinakker, 6-8 skalotteløg, en porre, 50 gram smør, en sjat balsamicoeddike, masser af frisk timian, et par laurbærblade, en stjerneanis, en røvfuld peberkorn, salt og friskkværnet peber.

Steg baconet i en stor gryde indtil det er gyldent. Del kødet i to, smid det i gryden og brun det godt og grundigt ved fuld skrue. Hæld rødvinen og vand over til det lige dækker kødet. Tilsæt gulerødder, pastinakker og porre hakket i store skriver og løg, balsamicoeddike, timian, laurbærblade, stjerneanis og peberkorn.

Skru ned til lav varme og læg låg på.

Lad retten simre i mindst 2 timer. Vend kødet et par gange undervejs.

Tag kødet op og si resten. Tag pastinakkerne og gulerødderne fra. Pres resten i sien med en suppeøse, så du får alt guldet ned i skyen. Pisk koldt smør i skyen og smag til med salt og peber. Reducér lidt.

Anret med kviste af frisk timian og server med brød.

med emneordet , , ,

Tømmermandsmad Deluxe

Skiver af svinemørbrad pandestegt med masser af friskknust peber.

Flødesauce lavet på stegeskyen, creme fraiche og lidt grov stærk sennep.

Råstegte kartofler med rosmarin.

med emneordet , ,

Kyllingedeller og kartoffelsalat – sommeren lever endnu!

Jeg kommer fra en slægt af store frikadellestegere. Et af mine blivende barndomsminder er af min far, der står og steger frikadeller i vores køkken. Et andet er min farmors superfrikadeller.

Dellerne her har jeg lavet af et pund hakket kylling, et finthakket skalotteløg, et æg, lidt hvedemel, en god håndfuld revet parmesanost, friskkværnet peber og en stor tsk salt. Lad farsen hvile lidt i køleskabet. Steg frikadellerne i smør ved middelsvag varme.

Kartoffelsalaten er med en hjemmerørt mayo blandet med ymer, lidt stærk sennep, en god karry, ruccolasalat, lidt citronsaft, salt og peber. Vend de kogte, afkølede kartofler i blandingen sammen med purløg og radiser.

Velbekomme.

med emneordet , ,

Timian med spaghetti – bum!

Timian er en fantastisk krydderurt. Herlig efterårsskovbundsagtig aroma og et vildt udseende. Prøv lige at se her. Skydende arabesker. Smukt!

image

Her er en meget simpel pastaret til to personer, der lader timianen komme til sin ret.

Kog pasta – for eksempel spaghetti – i en stor gryde med masser af vand og masser af salt. Imens smider du en stor pande på blusset. Olivenolie på panden fulgt at cirka 100 gram pancetta eller god røget bacon i tern. Steg indtil gyldent. Mmm. Smid to fed hakket hvidløg, lidt hakket chili, en masse timian, lidt mere olivenolie, salt og masser af friskkværnet peber i panden. Lad lige det hele varme igennem.

Vend derefter den kogte pasta i olieblandingen sammen med lidt af kogevandet fra pastaen.

image

Anret med lidt mere timan og friskkværnet peber.

image

In English:

Boil pasta – for instance spaghetti – in a large pot with lots of water and lots of salt.

Throw a pan on the fire and fry off around 200 grams of cubed pancetta or nice smoky bacon in a bit of olive oil. Give it some colour and crunchiness. Mmm. Toss in two cloves of chopped garlic, a bit of ditto chilli, lots of fresh thyme, a bit more oil, salt and lots of freshly ground black pepper. Let it all warm through.

Toss the boiled pasta into the pan with a bit of the cooking water. Keep tossing it until you’re happy with the consistency. You’re looking for the meat, garlic, chilli, thyme and oil to cling to the pasta.

Serve with some more fresh thyme and freshly ground black pepper.

Enjoy! 

med emneordet , ,

Steak, bearnaise, ovnkartofler, salat, rødvin

Jeg springer opskriften over denne gang og lader i stedet billedet stå helt mutters alene. Det står sgu godt, synes jeg!

med emneordet , ,

Pizza – tja, hvorfor ikke?

Dejen laves med 50 gram gær, 1/2 liter lunken vand, 1 kg hvedemel, 5 spsk. olivenolie, 1 tsk. salt og lidt sukker. Rør gæren ud i vandet med sukkeret, tilsæt de andre ingredienser og ælt, ælt, ælt. Lad dejen samle sig en lille halv time. Her er nok dej til en 5-6 pizzaer

Tomatsaucen laves med et par hakkede skalotteløg og ligeså fed hvidløg stegt i en generøs omgang olivenolie. Tilsæt en god sjat balsamicoeddike og en dåse hakkede tomater og en smule vand. Oregano, lidt sukker, salt og peber. Reducer saucen over blusset i en lille halv time. Hvis du ikke er til en klumpet sauce, kan du altid lige stikke en stavblender i den til sidst.

Saml pizzaerne med toppings øverst og bag dem i ovnen ved fuld knald.

Mine fem tip til en god pizza:

  1. Rul dejen tyndt ud – det er ikke et franskbrød, du laver.
  2. Læg ikke osten øverst, men mellem tomatsauce og topping’en.
  3. Kom oreganoen på efter, at pizzaen er ude af ovnen.
  4. Bland forskellige ostetyper på pizzaen.
  5. Køb aldrig poser med revet ost, der bærer navnet Pizzatopping.

Buon appetito!

med emneordet ,

Chili Con Carne 2.0

Denne opskrift har jeg udviklet over lang tid med input fra både forskellige skriftlige kilder og mine gode chilikammerater. Opskriften opererer med en form for surdej, som laves dagen før selve chilifesten.

Du skal bruge

1 kg hakket oksekød, 1,5 kg skært gris (ikke alt for magert, brug fx nakkekam), 100 gr. bacon i tern, 500 gr. opblødte røde bønner, 200 gr. opblødte hvide bønner, 5 store løg, 4 dåser hakket tomat, to slags frisk chili, mindst 10 fed hvidløg, en flaske porter, kyllingefond, lidt mørk chokolade, lidt sukker, kanelstang, paprika, spidskommen, salt, peber og vand.

Her er nok til mindst 8 mand.

Første omgang i ringen

Aftenen før gør du følgende: Stor gryde på blusset. Lidt olivenolie i og steg baconen gyldent. Hak løgene og steg dem i baconfedtet. Hak hvidløg og chili og smid det i sammen med kyllingefond, porteren, sukker, chokolade, kanelstang, paprika, spidskommen, peber, salt og en halv liter vand. Herefter handler det om at koge ind ved svag varme for at koncentrere smagen. Hvis din gryde kan gå i ovnen, så smid den derind på 150 grader. Giv chilien mindst 4 timer, indtil du har en god, mørkerød djævlebastard af en sauce. Lad saucen køle lidt ned, inden du kommer gryden i køleskabet og går i seng med god samvittighed og forventningens glæde i blodet.

Husk også lige at lægge bønnerne i blød i rigeligt vand.

Anden omgang i ringen

På blusset med gryden og varm op ved svag varme. Skær svinekødet i tern og brun det sammen med oksen. Op i gryden med kødet. Skyld bønnerne godt og lad dem gå samme vej. Giv retten cirka en time mere og juster med salt og chili. Inden du serverer den, kan det være en god ide at smide noget mere spidskommen og paprika i for lige at tilføje en note af friskstødt krydderi. Hvis retten er for tung, kan du justere med lidt syre i form af fx lime, citron eller balsamicoeddike.

Servér med brød og creme fraiche. Tortillachips er også et hit – godt med lidt knasende struktur.

Tag en ekstra portion, du har sgu fortjent det!

med emneordet , , ,

Tarteletter – hvor svært kan det være?

En klassiker.

Køb en kylling eller en høne. Køb en røvfuld glasasparges, 1 liter sødmælk, en pakke smør, en citron og en pakke festtarteletter. Fra dit skab tager du salt, peber og lidt mel.

Kog fjærkræet i en times tid. Tag det op, lad det køle ned og pil det. Med fingrene…så du får kød i lange trævler. Hæld fonden i en skål. Smid gryden tilbage på blusset og smid cirka en tredjedel af smørpakken i. Lad det smelte og bruse af og tilsæt melet. Bag melet igennem i smørret og tilføj fond lidt af gangen, mens du rører som en gal. Bare rolig: klumperne skal nok forsvinde. Tilsæt derudover lidt mælk og noget af vandet fra glasaspargesen. MEN…lad ikke saucen blive for tynd. Smid til sidst kødet i og varm igennem. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Frem med festtarteletterne og en mørk øl.

med emneordet ,