Chili Con Carne 2.0

Denne opskrift har jeg udviklet over lang tid med input fra både forskellige skriftlige kilder og mine gode chilikammerater. Opskriften opererer med en form for surdej, som laves dagen før selve chilifesten.

Du skal bruge

1 kg hakket oksekød, 1,5 kg skært gris (ikke alt for magert, brug fx nakkekam), 100 gr. bacon i tern, 500 gr. opblødte røde bønner, 200 gr. opblødte hvide bønner, 5 store løg, 4 dåser hakket tomat, to slags frisk chili, mindst 10 fed hvidløg, en flaske porter, kyllingefond, lidt mørk chokolade, lidt sukker, kanelstang, paprika, spidskommen, salt, peber og vand.

Her er nok til mindst 8 mand.

Første omgang i ringen

Aftenen før gør du følgende: Stor gryde på blusset. Lidt olivenolie i og steg baconen gyldent. Hak løgene og steg dem i baconfedtet. Hak hvidløg og chili og smid det i sammen med kyllingefond, porteren, sukker, chokolade, kanelstang, paprika, spidskommen, peber, salt og en halv liter vand. Herefter handler det om at koge ind ved svag varme for at koncentrere smagen. Hvis din gryde kan gå i ovnen, så smid den derind på 150 grader. Giv chilien mindst 4 timer, indtil du har en god, mørkerød djævlebastard af en sauce. Lad saucen køle lidt ned, inden du kommer gryden i køleskabet og går i seng med god samvittighed og forventningens glæde i blodet.

Husk også lige at lægge bønnerne i blød i rigeligt vand.

Anden omgang i ringen

På blusset med gryden og varm op ved svag varme. Skær svinekødet i tern og brun det sammen med oksen. Op i gryden med kødet. Skyld bønnerne godt og lad dem gå samme vej. Giv retten cirka en time mere og juster med salt og chili. Inden du serverer den, kan det være en god ide at smide noget mere spidskommen og paprika i for lige at tilføje en note af friskstødt krydderi. Hvis retten er for tung, kan du justere med lidt syre i form af fx lime, citron eller balsamicoeddike.

Servér med brød og creme fraiche. Tortillachips er også et hit – godt med lidt knasende struktur.

Tag en ekstra portion, du har sgu fortjent det!

med emneordet , , ,

Skriv mig en kommentar. Det synes jeg om.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: