Jans madblog

Her er en anbefaling.

Madsvinet åbnede for et par måneder siden i et tidligere slagterlokale. De rå klinkebelagte vægge er stadig intakte, og i garderoben hænger man overtøjet på kødkroge. Alt i alt en upoleret madkulisse, der passer godt til den rustikke menu, som stedet tilbyder.

Priskonceptet er, at den første ret koster 150 kroner, og at man bliver lettet for 90 kroner for hver af de efterfølgende retter. Simpelt. Hvad der også er simpelt er stedets cocktailkort. 50 kroner for en god start. Vi hoppede ombord i en ingefær-, æble-, rom-bandit, der virkelig ramte pletten.

Appetizeren røg hurtigt på bordet: råmarinerede blæksprutteringe.

Til forret nappede jeg stenbiderrogn med fed creme fraiche og pesto. Fantastisk grillet brød. Det var sgu i orden. Det er nu, stenbiderrogn skal spises. Min kammerat fik ceviche med kammusling og blodappelsin, som han var godt tilfreds med.

Hovedretten var en skidemør entrecote med grillet squash, rødbeder og en mørk og intens glace. Mindre heldig var min kammerats rødbedesuppe – en tand for sød for hans smag.

Til dessert fik vi chokoladekage, revet pære vendt i rosenvand, rosenblade, pocheret pære med karamel og en creme på syrnet fløde. Fin intens kage og læskende tilbehør. 

Madsvinet er sgu et godt sted. Meget rustik og mættende mad, fedt lokale og superdejlig og afslappet betjening. Helt klart en aften værd.

Madsvinet
Enghavevej 58
1674 København V
http://madsvinet.dk/

Vel hjemvendt fra 10 dage i Thailand er her et par af de megabytes, jeg fik proppet ind i mit kamera – og retter jeg fik i maven.

Blækspruttesalat med syltede chilier og frisk koriander.

Spyd, spyd og spyd på Phuket Town Night Market.

Thai Beef Salad på Bon Island.

Muslinger i chilisauce galore på et gadekøkken i Chinatown, Bangkok.

Krabber samme sted.

Fiskesuppe med nudler, fiskeboller, grillet fiskeskind, flæskesvær og purløg.

Weekend Market i Bangkok. Rød fiskekarry og tag-selv-grønt.

Den allestedsnærværende Pad Thai – stegte nudler med bønnespirer, æg, fiskesauce og meget andet guf.

Og selvfølgelig kølige Singha-øl.

Et af de bedste og mest afslappede frokoststeder – og så meget andet – på Vesterbro. Hønsesalat med radiser, tomater, ristet rugbrød og tynde skiver af stegt flæsk i novembersolen til 69 kroner.

Old school og sat’me i orden.

Dyrehaven Spiseri
Søndre Boulevard 72
1720 København V

York er sgu en dejlig by og gedigen rent madmæssigt. Vi fandt i en utrolig hyggelig restaurant i Grape Lane, der serverede rustikke retter i lavloftede bindingsværkslokaler.

Først et såkaldt York Bites-brædt med griserillette og blommer.

En krebsehalerisotto.

Og en blodpølse-pie med grov sennep.

Og så hovedretten. Tykke skiver af mør og saftig gris med kantareller, gulerødder, bønner og en fænomenal kartoffelmos med gorgonzola. Toppet med karse. Jep, et frygteligt rod, men sindsygt velsmagende rod – der på en eller anden måde virkede.

Til dessert en apple charlotte med kanelis.

Sunday roast og sticky toffee pudding med custard og toffee sauce på Englands – og dermed verdens, ja, verdens – hyggeligste pub The Falkland Arms.

Sidste stop på Kina-turen var Shanghai, men først ventede der 26 timer i tog. Vi delte kupe med et sødt kinesisk par, der bød på øl og små snacks i form af stegt tofu, ribben, kogt lever, spiserør og – ikke mindst – hanekamme.

Shanghai er meget anderledes end resten af Kina og på samme tid essensen af Kina. Mennesker overalt. Mylder overalt. Og heldigvis: Mad overalt.

Kylling og løg – fortsat stegende ved bordet.

Masser og masser af chili.

Sojabønner med salt og et vrid citron.

Nigirisushi.

En fuldstændig perfekt grillet makrel. Saftig.

Sojabraiseret gris, der førte mine tanker hen på en ret, jeg tidligere har haft på bloggen. Supermørt og en dyb, mørk smag.

Det var Kina – næste blogindlæg bliver en opskrift.

Efter Beijings mylder af forskellige køkkener fløj vi til Chengdu helt inde i maven på Sichuanprovinsen. Sichuankøkkenet er nok mest kendt for retternes styrke, der blandt andet kommer til udtryk i en generøs brug af chili og sichuanpeber – noget der er ganske tydeligt, når man går på markedet.

Chengdu er kendt for dens afslappede tekultur. Jeg er normalt ikke selv så meget til te, men konceptet holdt sgu, må jeg indrømme. Man får udleveret en helt termokande, så man kan sidde og toppe op hele dagen. Teen var sgu også god – med friske jasminblomster.

Sichuankøkkenets stjerne er helt klart hotpotten. Konceptet, som også kan opleves på visse kinesiske restauranter i Danmark, er, at man får en suppe ind på bordet med en brænder under, og så koger man selv kød, fisk, tofu, nudler og grøntsager. En slags asiatisk fondue. Suppen bliver bedre og bedre, og til sidst kan man jo så vælge lige at skylle det hele ned.

Vi valgte duesuppe, der absolut ikke manglede ditto kød.

I suppen røg bacon, oksekød, shiitakesvampe, svinemave, nudler, springløg og en masse andet godt.

Frokosten på sidstedagen i Chengdu: En stærk bandit med kylling, chili, mandler og springløg og en sindsygt aromatisk sauce.

Og en ret med kogt – eller måske rettere dampet – svinekød og ferskner. Kødet var ufatteligt mørt og kantet med stjerneanis og sichuanpeber.

Så er jeg tilbage fra tre monstrøse maduger i Kina – deraf manglen på opdatering af bloggen. Ja, det var jo ikke fordi, jeg havde mistet lysten til at skrive…troede du det? Virkelig?! Nåh, godt! Her er et par af de måltider vi spisepindede ned i løbet af turens første halvdel.

Den første aften i Beijing stavrede vi ned ad en lille sidegade et stykke fra hotellet, slog os ned ved et af bordene ude på gaden og fik bestilt to retter fra kortet. En bastant nudelret med grisestrimler og en subtil bagkant af stjerneanis:

Og en ret med grønne chilipebre, bacon, sichuanpeber, selleri og springløg.

Heldigvis blev vi også udstyret med to store lokale Yanjing-øl. Kineserne brygger lyst (lige over 3 %) og stort (600 ml.). Begge dele passer perfekt til mængden af chili i maden.

Og så dagen efter på Wonton Hou tæt på Trommetårnet: Lette og bløde wontoner med herligt krydret rejefyld.

Og chiliramen med oksekød og masser af soja. En stærk satan.

Så en barbeque-restaurant i Wangfujing. Hul i bordet og en spand med varme kul i hullet. Go!

Her er det mørt oksekød i en soya-/sesamoliedressing.

…der ryger på

En syrlig og kølig tangsalat: Gulerødder, agurk, tang, bønnespirer og andre godheder.

Mad i Kina er, som så meget andet der, særdeles billig. Et måltid som det øverste – to retter og to store øl – stod os i omkring 35 kroner i alt. Og i Beijing er alle verdens og Kinas forskellige køkkener samlet.