Tag Archives: kylling

Stegt perlehønebryst med chorizo og bredbladet persille

Giv brystet et par knivridser i skindsiden, lidt salt og peber. Steg det ved høj varme på en pande i lidt olie sammen med hele fed hvidløg, halve skalotteløg og fede skiver af chorizopølse. Lidt tørrede chiliflager også for at give lidt baggrundsvarme.

Når brystet er ved at være færdigt, tager du det af panden. Så kommer du lidt vand og citronsaft i panden for lige at deglacere den. Reducer saucen lidt ind.

Server brystet på dejlig cremet polenta, hæld saucen over og giv retten lidt bredbladet persille.

Laver du mad til flere, kan du sagtens lave brysterne i et ovnfad. Husk også her lidt vand i fadet sammen med løgene og chorizopølserne.

Polentaen har jeg i øvrigt lavet med revet pecorino i stedet for parmesan. Den ost har en let syrlig bagkant, som jeg synes passer fint i polenta. Og så pisker jeg også lidt citronsaft og revet citronskal i sammen med smørret. Er polentaen blevet for tyk, kommer du bare lidt mere vand i.

image

God fornøjelse. Husk rødvinen.

med emneordet , , , ,

Grøn karry – med citrongræs, koriander og hele thaimenageriet

Den klassiske grønne thailandske karry fungerer også godt her i udkanten af december. En god kur mod flæskestegstømmermænd, når den tid kommer.

Smid følgende i indkøbskurven: 1 kg kyllingekød, to dåser kokosmælk, 8-10 cherrytomater, to citrongræsstængler, en stor knold ingefær, et par grønne chilier, 5-6 fed hvidløg, 2 springløg, et stor bundt koriander, et mindre bundt mynte, to limefrugter, sojasauce, fiskesauce, en tsk brun farin…og lidt galangar, hvis du kan finde det.

Allerførst går du ombord i karrypastaen. I din blender eller hakker smider du ingefæren, chilien, hvidløgene, springløgene, korianderne, mynten, limesaften fra en lime, sojasauce, fiskesauce, farinen og galangaren. Hak eller blend rigtig godt.

Skær kødet i rustikke stykker og brun dem godt i wok’en – hvis du da bruger sådan en. Sørg for at kødet får farve. Steg eventuelt i hold, så du holder temperaturen på stegeniveau.

Tilsæt karrypastaen, kokosmælken og de to citrongræsstængler, som du lige har givet en lammer med bagsiden af din kniv.

Lad retten simre en times tid. Den må gerne tykne lidt. Hvis du ikke kan vente, kan du hjælpe den på vej med lidt jævning af en art.

Tilsæt cherrytomaterne hele, og giv retten et kvarter mere. Juster med sojasauce og giv karryen saften fra den sidste lime til allersidst for at løfte friskheden.

Server med jasminris.

med emneordet , , , ,

De bedste kyllingefrikadeller på denne side af 1997

Her er mit bud på de ultimative kyllingedeller.

Du skal bruge: 400 gram hakket kyllingekød (3-5 %), et stort fintsnittet skalotteløg, en stor håndfuld revet parmesanost, 2 tsk sennep, lidt hvedemel, et æg, 1 dl sødmælk, salt og masser af friskkværnet peber. Bland ingredienserne sammen bortset fra mælken. Hold også lidt igen med salten – det kan være svært at vide, hvor meget salt parmesanen bidrager med. Dæk farsen til og stil i køleskabet i mindst 1 time. Bland herefter mælken i. Nu er du klar til at stege.

Steg først en lille prøvedelle, så du ved, om du har saltet farsen ordentligt. Hvis saltniveauet er ok, så steg frikadellerne i smør ved middel varme.

Frikadellerne skal være sprøde og gyldne udenpå og samtidig saftige og svampede indeni.

Prøv lige at dyp sådan en bandit i sennep. Uh!

med emneordet ,

Kyllingekoketterier – en kop tærte

Kylling i kokette. En ret, der som så mange andre, begyndte med en røvfuld rester i køleskabet, nærmere bestemt fredagens helstegte kylling med kartofler, hvidløg og babyporrer og en rest butterdej, hvis ophav fortaber sig i glemslen.

Jeg startede med at skære kyllingekød med skind, kartofler og porre i små tern og stege dem i en kasserolle i lidt olivenolie og noget af stegekraftskyen fra kyllingen. Så gav jeg den en tsk sennep, lidt fløde, en smule majsmel, salt og masser af timian og friskkværnet peber.

Så kom blandingen på ramekiner og fik et låg af butterdej og et kvarters tid i ovnen ved 180 grader.

Et ubehøvlet appetitligt indslag i en lørdagsbrunch.

med emneordet

Janada made MARROKANSK KYLLING for 56 points

Traditionelt set er taginen jo instrumentet til at lave marrokansk mad i. Men her har jeg lavet en overdentligt skude af en omgang nordafrikansk halløj til i hvert fald seks personer i min nye dejlige bradepande. Husk dagen i forvejen at lægge et par håndfulde kikærter i vand.

Start med at lave en krydderblanding af 1/2 spsk ingefærspulver, 1 spsk spidskommen, 1 spsk sort peber, 1 spsk salt, 1 spsk korianderfrø, 1 spsk paprika, 4-6 nelliker, 1 tsk cayennepeber. Giv krydderierne en tur i en morter eller en krydderikværn. Derefter splitter du en hel kylling ad. Lår. Brystfilleter delt i tre store rustikke stykker. Vinger.

Så!

Sæt bradepanden på blusset ved en god varme. Rist krydderiblandingen i lidt olie sammen med to kanelstænger.

Smid derefter tre store fintsnittede løg i sammen med 6-8 fed hvidløg groft hakket.

Tag løgene op af panden og læg til side. Brun kyllingstykkerne. Brun dem godt.

Nu høvler du løgene tilbage i panden sammen med håndfuld tørrede abrikoser hakket meget groft, en citron skåret i både, cirka 400 gram basmatiris og kikærterne. Rør lidt rundt så du får det hele blandet. Hæld derefter en til halvanden liter god kyllinge- eller grøntsagsfond i. Sørg for at alle risene er dækkede af væske.

Sæt bradepanden i ovnen i en times tid ved 180 grader, indtil fonden er opsuget af risen. Du må godt røre lidt rundt undervejs, så det hele får fond og varme. Tjek ved den lejlighed også saltningen. 

Anret med bredbladet bredbladet persille og mynte. Spis fladblød og yoghurt til. Fladbrødet har jeg kastet sammen af hvedemel, mælk, lidt citronsaft og salt. Æltet grundigt, rullet tyndt ud og bagt på en meget varm tør pande.

Moroccan chicken – serves six people.

Start a day in advance by soaking a couple of handfuls of chickpeas in water.

Make a spice mix by grinding 1/2 tablespoon of ginger powder, 1 tablespoon of cumin, 1 tablespoon of black pepper, 1 tablespoon of coriander seeds, 1 tablespoon of paprika, 1 tablespoon of salt, 4-6 cloves and 1 teaspoon of cayenne pepper. Use a pestle and mortar or a spice grinder. 

Then spilt a whole chicken into bits. Wings. Thighs. Breast fillets cut into three rustic chunks.

Throw an ovenproof dish on the stove. Fry off the spice mix in oil with two cinnamon sticks. Add three sliced onions and 6-8 cloves of roughly chopped garlic and fry them off. Remove the onions and brown the chicken meat. Return the onions and add a handful of roughly chopped apricots, half a lemon cut into wedges, around 400 grams of basmati rice and the chickpeas. Mix it all together and pour over one to one and a half liter of chicken or vegetable stock. Make sure all the rice is covered in liquid.

Bake for an hour at around 180 degrees centigrades, stirring occasionally. Check and adjust the seasoning. When the dish is finished the rice have absorbed all of the stock.

Sprinkle with flat leaf parsley and mint. Serve with flatbread and yoghurt.

Enjoy!

med emneordet ,