Så er det snart jul og…bla bla bla. Her er en opskrift på hjemmemarinerede sild, der slår sokkerne af de der standard glassild samt en ide til, hvad du kan bruge silden til.
Køb en 6-8 sildefileter hos fiskehandleren. Skær dem over i halve på langs. Kog en lage op af 2,5 dl æblecidereddike og 2,5 dl vand sammen med 3 spsk. sukker, 2 tsk salt, 3-4 stjerneanis, et helt rødløg skåret lidt groft, lidt fennikel groft skåret, to laurbærblade og masser af hvide peberkorn. Husk at gøre grøntsagerne helt rene, inden de ryger i lagen.
Lad lagen køle ned og hæld over sildefilleterne. Stil i køleskabet og vent 3 døgn. Herefter kan du spise løs eller hælde på glas.
Her er en forret, jeg kørte som åbning på en julefrokost sammen med min madklub i fredags. Man kunne kalde den for en iturevet karrysildemad.
Silden svømmer her sammen med bagt rødløg, rugbrød og en karrymayonnaise, som er rørt på helt traditionel vis, og proppet med en stærk karryblanding. Eller altså…karry er jo en blanding…bum bum. Nå anyways, god søndag!