Citronvanilleis med mandelsne – og noget om facebook

Du skal bruge 1/4 liter piskefløde, 1/4 liter sødmælk, 6 æggeblommer, 150 gram sukker, en vanillestang, et lille nip salt og skallen og saften fra en citron…og en ismaskine. Altså bare en ismaskine, ikke skallen og saften fra en.

Flæk vanillestangen, skrab kornene ud og pisk dem ud i æggene og sukkeret. Tilsæt mælken og fløde. Smid en kasserolle på svag blus og varm ismassen langsomt op, mens du rører rundt i den. Når massen er lige under kogepunktet, og den er tyknet, tager du den af varmen og tilsætter den fintrevne skal fra citronen og et lille nip salt.

Stil ismassen i køleskabet i et par timer, for at hjælpe maskinen på vej. Inden du hælder massen i ismaskinen, rører du saften fra citronen i.

Isen får her selskab af mandelsne, som jeg har lavet ved at piske malto med mandelolie, og nogle helt unge skud fra timianbusken.

Jeg har i øvrigt lavet en Jans Madblog-side på facebook og proppet en favnfuld opskrifter – gamle og nye – derind. Fremover vil nye opskrifter også blive publiceret derinde. Det vil jo sige, at hvis du giver en thumbs up derinde, så vil du få mine nye opskrifter ind i din nyhedsfeed. Siger det bare.

Lige her www.facebook.com/jansmadblog

med emneordet

Guerilla dining – Wine & Grub under Østerbro

I sidste uge var jeg med mine gode kammerater Eric og Lars til guerilla dining, altså det her “lige pludselig banker vi en restaurant op et sted i byen, serverer god mad et par aftner og lukker den ned igen”-koncept. Denne gang var det i en kælder på Østerbro.

To seatings af 12 personer per aften gjorde det enkelte arrangement til en herligt intim omgang. Vi havde fået fat i pladser på den sene omgang og nød først en gang bobler med de andre 9 middagsgæster i et af de højereliggende lokaler. Herefter blev vi kærligt gennet ned i kælderen. 

Vinmanden var Rasmus Amdi Larsen, der er top wine dog hos Meyer, og som til aftenen havde sammensat en ren hvid vinmenu. Alle serveringerne kom ind på skeer, så fokus kunne blive på vinen.

En klar og tør Riesling til den første ret, der var variationer over asparges, rejer og dild. Klassisk! Derefter en røget Bourgogne Blanc lagret på brændte fade. Røgen gik igen i servering nummer to, der bestod af stenbiderrogn, rygeost og rugbrød.

Tredje servering havde et par nik til den danske grillbar med agurk og kylling. Til den kom en Chardonnay fra Limoux, der i en blindtest sagtens kunne gå for en rødvin i min mund. Til sidst Pinot Gris Cru Kessler fra Alsace, der lukkede aftenen sammen med forskellige variationer over æbler, marzipan og flødeskum.

Jeg afstod fra at hive mit store kamera med og fangede i stedet lidt af atmosfæren gennem min iPods videolinse.

Men når jeg nu ikke havde fået kameraet med, er det jo godt, at andre havde. Den meget stilfulde og mundvandsfremkaldende blog Because It Matters har et rigtig godt indlæg om menuen og menneskene bag, inklusiv fantastiske billeder.

Tjek det her www.becauseitmatters.dk/wine-grub

med emneordet ,

Cocido madrileño – at spise stort i Madrid

Weekendens tur til Madrid bød naturligvis på masser af tapas, men også på en spiseoplevelse i den mere kuriøse afdeling. Heldigvis lige dele kuriøsitet og velsmag.

Oplevelsen var den madrilenske egnsret cocido. En masse gode ingredienser kommer i en stor gryde, koger og serveres hver for sig i succession og i en vanvittig mængde.

Allerførst kom en stor suppeterrin ind med den bedste suppe, jeg nogensinde har smagt. Efterhånden som de andre ingredienser kommer ind, finder man af, hvorfor den er så god. Kraftig med en baggrund af paprika, men helt uden at være fedtet. En dyb og varm start.

Næste servering er grøntsager og bønner og fedt. Ja, det lyder jo godt, ikke? En skål med kogt hvidkål, et fad med kikærter og kartofler og endelig en tallerken med spæk.

Derefter en noir-servering. Blodpølse fra Extramadura, altså regionen sydvest for Madrid, der også er kendt for dens chiliproduktion, og chorizo fra byen Léon. Begge med power og punch. En let bitterhed i blodpølsen og en næsten overvældende sødme i chorizo’en.

Og så…da vi var allermest sulten, kom kødet. En halv høne, en hel svineskank og masser af oksekød. Hønen og oksekødet var kogt til trævlende mørhed. Skanken havde derimod al den lagrede skinkes hårdhed.

Skanken var måltidets absolutte højdepunkt. Ufattelig smag. Ufattelig konsistens. Ufatteligt at man kunne blive ved med at spise.

En god og kraftig Rioja Reserva 2004 forsøgte af holde trit under vanvidsridtet.

Restauranten bød til sidst på en digestivo, men desserten holdt vi os fra, inden vi trillede hjem til vores hotel.

Jeg finder en sær nydelse i at spise retter det sted, de er opstået. Pizza i Napoli. Paella i Valencia. Sushi i Tokyo. Clam chowder i New England. Kylling Kiev i…nå ja, den har jeg vist til gode. Hvis du har det på samme måde er cocido et anbefalelsesværdig indslag på en tur til Madrid. Rustik og meget simpel bondemad og ikke noget man selv lige koger op derhjemme.

Der er flere restrauranter i Madrid, der har specialiseret sig i retten. Vi var på Malacatin på Calle Ruda 5. Fantastisk sted, husk at bestille bord i god tid.

med emneordet

De bedste kyllingefrikadeller på denne side af 1997

Her er mit bud på de ultimative kyllingedeller.

Du skal bruge: 400 gram hakket kyllingekød (3-5 %), et stort fintsnittet skalotteløg, en stor håndfuld revet parmesanost, 2 tsk sennep, lidt hvedemel, et æg, 1 dl sødmælk, salt og masser af friskkværnet peber. Bland ingredienserne sammen bortset fra mælken. Hold også lidt igen med salten – det kan være svært at vide, hvor meget salt parmesanen bidrager med. Dæk farsen til og stil i køleskabet i mindst 1 time. Bland herefter mælken i. Nu er du klar til at stege.

Steg først en lille prøvedelle, så du ved, om du har saltet farsen ordentligt. Hvis saltniveauet er ok, så steg frikadellerne i smør ved middel varme.

Frikadellerne skal være sprøde og gyldne udenpå og samtidig saftige og svampede indeni.

Prøv lige at dyp sådan en bandit i sennep. Uh!

med emneordet ,

Ungarsk gullash – om 4 timer

Min madblog kan snart fejre to-års-jubilæum. Og for at råbe et lille hurra for det er jeg vendt tilbage til mit allerførste indlæg for at se, om opskriften ikke kunne pimpes lidt. Indlægget  handlede om ungarsk gullash, og det var en opskrift, som jeg havde skrevet ned under et Budapest-besøg hos min ungarske kammerat Peter.

Peter sagde dengang, at gullash er en af de opskrifter enhver ungarer med respekt for sig selv skal have på sin kulinariske rygrad. Og det kan han jo have ret i. Som at en dansker bør kende sin frikadelleopskrift, og en amerikaner bør kunne hælde mælk på sin burger.

Nå…men.

Jeg har ikke ændret radikalt på opskriften, men måske kælet lidt mere for – og brugt lidt mere tid på at vælge – ingredienserne.

Den allerførste og vigtigste ingrediens, som du skal tage dig tid til at lede efter, er kødet. Jeg har her fundet en oksetyndbov på 1,4 kg inklusiv ben. I supermarkedet bliver denne udskæring ofte kaldt grydesteg. Sørg for at få en med ben.

Befri kødet fra benet og skær det i store terninger. Brun dem grundigt på en supervarm pande. Meget vigtigt at udvikle smagen på dette stadie ved at brune kødet godt.

Så tager du en stor gryde og smider 3 store fintsnittede løg og 10 fed grofthakkede hvidløg i sammen med lidt olie. Sved løgene af, som englænderne siger. Tilsæt derefter det brunede kød sammen med benet, det sad på. Meget vigtigt at lægge benet med i gryden. Der er så meget smag i den marv, der smelter fra det.

Lad to dåser hakkede tomater, lidt vand, en 3-4 skrællede kartofler, en snittet rød peber, en fintsnittet chili, masser af paprika, et par laurbærblade, lidt sukker, salt og peber følge. Paprikaen må meget gerne både være rosen og den stærke variant. Og, hvis du kan få fat i det, også lidt af den røgede paprika. Paprikaen er trods alt gullash’ens bankende orangerøde hjerte.

Og nu…tid.

Giv den gerne 3 timer med lav simrevarme. Når de er gået, knuser du kartoflerne, og rører dem ud i retten. Det tykner saucen. Pil også benet op – det har gjort, hvad det skulle. Tilsæt derefter en 8-10 kartofler, skrællede og skåret halve. Giv herefter retten en time mere på blusset. Juster til sidst med salt og peber.

Hak bredbladet persille over og server med creme fraiche og brød.

med emneordet , , ,

Den ultimative thaikødbollesandwich

Den klump fars, jeg havde til overskud fra forårsrullerne den anden dag, rullede jeg og stegte til kødboller til den ultimative asiatiske sandwich.

Ud over kødet er der skrællet agurk, bambusskud, koriander, mynte, thaibasilikum, chilisauce og en marinade lavet helt klassisk på sojasauce, fiskesauce, risvineddike, finthakket chili og hvidløg, lidt sukker og revet ingefær.

Det største problem med sådan en Jens Okking er jo, hvordan man spiser den. Men med steakbestik går det. Når den falder fuldstændig fra hinanden, har man jo også chancen for at smide lidt mere chilisauce på.

God lørdag!

med emneordet ,

Ingefærcocktail á la Madsvinet – romhottie!

image

Jeg blev sgu lidt pjattet med vores appetizercocktail, da jeg var på Madsvinet i torsdags. Så jeg har prøvet at smide min version af den sammen og er ret sikker på, at resultatet er tæt på det, jeg smagte på Enghavevej. Og hvis ikke, tja. Den her smager i hvert fald jættegodt. Frisk og samtidig med ingefærens hedeslag. Prøv den.

1 del rom, 3 dele æblejuice, friskpresset ingefær, is.

Riv en god knold ingefær og pres saften gennem en si ned i dit drinksglas. Smid is på. Rom og æblejuice. Rør rundt og nyd i forårssolen.

image

Apple rum cocktail with ginger

This is a cocktail I had at a local restaurant last week. It really has the freshness and zing of the apple and the punch of the freshly grated ginger.

You need 1 part rum, 3 parts apple juice, a bulb of ginger, ice.

Fill a glass with ice. Grate the ginger and press the essence into the glass through a sieve.  Add rum and apple juice. Stir and enjoy in the spring sun.

med emneordet

Forårsruller – forår! forår! forår! (sruller)

Til farsen skal du bruge: 500 gram hakket svinekød, to tsk kinesisk fivespice, et par cm ingefær revet, et skalotteløg revet, tre fed hvidløg revet, en dåse bambusskud finthakket, en stor gulerod hakket i fine tern, en håndfuld hakket koriander og mynte, et æg, friskkværnet peber og sojasauce.

Bland det hele sammen og lad farsen hvile en times tid i køleskabet. Du kan sagtens bruge den her blanding til dampede wontons, hvis du er i det humør, men her har jeg brugt rispapir til at lave forårsruller.

Giv papiret en kort tur under hanen. Læg det ud på et fladt område. Læg en lille rulle af farsen i yderkanten af papiret.

Rul farsen stramt halvvejs ned, flap siderne ind.

Rul færdig.

Frituresteg rullerne indtil de er gyldne og sprøde.

Dyp i en god sojasauce og måske lidt chilisauce.

Knas.

med emneordet ,

Anmeldelse: Madsvinet på Enghavevej

Her er en anbefaling.

Madsvinet åbnede for et par måneder siden i et tidligere slagterlokale. De rå klinkebelagte vægge er stadig intakte, og i garderoben hænger man overtøjet på kødkroge. Alt i alt en upoleret madkulisse, der passer godt til den rustikke menu, som stedet tilbyder.

Priskonceptet er, at den første ret koster 150 kroner, og at man bliver lettet for 90 kroner for hver af de efterfølgende retter. Simpelt. Hvad der også er simpelt er stedets cocktailkort. 50 kroner for en god start. Vi hoppede ombord i en ingefær-, æble-, rom-bandit, der virkelig ramte pletten.

Appetizeren røg hurtigt på bordet: råmarinerede blæksprutteringe.

Til forret nappede jeg stenbiderrogn med fed creme fraiche og pesto. Fantastisk grillet brød. Det var sgu i orden. Det er nu, stenbiderrogn skal spises. Min kammerat fik ceviche med kammusling og blodappelsin, som han var godt tilfreds med.

Hovedretten var en skidemør entrecote med grillet squash, rødbeder og en mørk og intens glace. Mindre heldig var min kammerats rødbedesuppe – en tand for sød for hans smag.

Til dessert fik vi chokoladekage, revet pære vendt i rosenvand, rosenblade, pocheret pære med karamel og en creme på syrnet fløde. Fin intens kage og læskende tilbehør. 

Madsvinet er sgu et godt sted. Meget rustik og mættende mad, fedt lokale og superdejlig og afslappet betjening. Helt klart en aften værd.

Madsvinet
Enghavevej 58
1674 København V
http://madsvinet.dk/

med emneordet