Hjertemuslinger. Bare det. Eller altså. Det er sgu da også nok.

Hjertemuslinger er sødligere, mindre og mere elegante end deres rå blå fætre. De indbyder til langstrakte måltider på en sommersolsterrasse og masser af hvidvin og godt selskab. De kan være lidt svære at få fat i, men din fiskehandler kan for det meste skaffe dem hjem fra dag til dag.

Nå men, her er en nem måde at gribe dem an på.

Start med at skylle muslingerne godt i en skål med masser af vand. I forhold til blåmuslinger er hjertemuslinger typisk renere, og det er sjældent nødvendigt at soignere dem. Men der kan sidde sand på og i dem, som du ikke ønsker at få med videre.

Kassér desuden smadrede muslinger og muslinger, som tydeligt er døde og åbnede. Brug din desuden din næse. Det er meget nemt at spotte en død musling, der er på vej over på den mørke side.

Nu er du klar.

I gryden med en god slat olivenolie, et fed hvidløg og hakket fennikel. Fuld knald på blusset, i med et glas tør vermouth og – når det spilkoger – så muslingerne.

Låg på.

Vend rundt i muslingerne efter et minut eller to og så af blusset efter endnu et minut eller når de har åbnet sig.

fullsizeoutput_6282

Tag muslingerne over i en skål og reducer kogevæsken lidt, pisk kold smør i og juster med citronsaft og sort peber.

Hæld over muslingerne – eventuelt via en tæt si – og server baljen med knasende sprødt baguette og en rank Muscadet.

Skriv mig en kommentar. Det synes jeg om.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: