Et hvidkål og et mandolinjern, så er man sgu allerede langt i salatverdenen.
Her er en af de salater, som man kan blive ved med at spise og som sagens kan stå helt alene på tallerknen. Men som selvfølgelig ikke tager skade af et medrejsende spicy spyd af grillet teriyaki-kylling eller måske en lille schnitzel på svin.
Salatens omdrejningspunkt er den marinade, som du med et glubsk blik vender det fintsnittede kål i.
Her skal du bruge 3 spsk risvineddike, 1 spsk sukker, 2 spsk mirin, 1 spsk soja, saft og fintrevet skal fra en halv lime og et par sjask fishsauce.
I marinaden skal der også den fintsnittede marv fra stængel citrongræs og en lille håndfuld grofthakket koriander. Du kan vælge også at tilføje et par dråber chilisauce til marinade, hvis salaten skal have lidt stærkt bid oveni.
Her er i øvrigt marinade nok til et kvart hvidkålshoved – som fylder ganske pænt op i landskabet, når du har haft det gennem mandolinen.
Og det er faktisk det.
Skynd dig at servere den, mens den stadig er knasende sprød.
Og ja ja, du kan naturligvis sagtens bruge marinaden til fintsnittet spidskål, rødkål, glaskål..eller hvad med en blanding af gulerod og kinaradise. Med ristede sesamfrø? Eller grofthakkede cashewnødder? Og alt det der andet.