Her er endnu en ret fra Barcelona.
Jeg fandt nogle helt små blæksprutter på markedet – chipiron – som jeg først rensede for blækrester, snask og den der mystiske plastikagtige pind. Derefter snittede jeg dem i mindre stykker. Mens rense- og pillearbejdet stod på rev jeg noget daggammelt brød i stykker og stegte det sprødt i en pande med olivenolie, salt og peber.
Da blæksprutterne og croutonerne var klar, satte jeg linguinen over.
Så stegte jeg blæksprutterne i panden ved høj varme. Ikke lang tid. Gav dem salt og peber. Olivenolie. Et hakket fed hvidløg. Citronsaft. Derefter vendte jeg den færdigkogte linguine og lidt af kogevandet i. Smagte til igen.
Anrettede med croutonerne, hakket bredbladet persille og lige mere god olivenolie.
En kølig pilsner til?