Nu hvor vi er ved italienske klassikere, så lad os lige nappe Tiramisu.
Smid 4 pasteuriserede æggeblommer i en skål og pisk dem en smule, så de bliver hvidlige og cremede. Tilsæt 500 gram mascarponeost, 6 spsk sukker og vaniljekorn fra to stænger. Bland det hele sammen. Pisk 4 pasteuriserede æggehvider i en anden skål og fold dem ind i mascarponecremen – det letter den en smule.
Dæk bunden af et fad med et eller to lag ladyfingers, som du først væder i en blanding af stærk kaffe og kaffelikør fx Kahlua eller Tia Maria. Læg cremen over og smid desserten i køleskabet i et par timer.
Drys med en god bitter kakao og servér.