Tag Archives: kartofler

Grillet laks med kartoffelsalat og tomater – sol og sol!

Tjek lige disse banditter. Tjek fedtmarmoreringen. Fantastisk!

Lidt olivenolie og friskkværnet peber på undersiden og masser af havsalt på oversiden. En tur på grillpanden og så i ovnen i en 10-15 minutter. Endelig ikke for meget!

Og til dem kartoffelsalat: Kartofler, avocado, radiser, purløg, rødløg, lidt hvidløg, olivenolie, citronsaft, en par tsk sennep, salt og masser af friskkværnet peber. 

En simpel tomatsalat og et godt glas hvidvin til.

med emneordet , ,

Helstegt rødtunge med nye kartofler og fennikelsalat

Rødtungen er vendt i mel, salt og peber og intet andet og stegt ved svag varme, så den er sprød i skindet, men saftig i kødet. Fennikelsalaten har rødløg og dild i sig.

Fantastisk aftensmad af svigermor. Tak for mad!

med emneordet , ,

Spansk tærte med kartoffel og chorizo – ay, caramba!

Tærtedej!

Og fyldet: 3 æg, 2 dl fløde eller sødmælk, en håndfuld revet cheddar, 2 tsk maizena, 5-6 kogte kartofler skåret i terninger og en god omgang skivet chorizo. Salt og friskkværnet peber. Og skulle du have en stærk tand, kan du jo også tilføje chili, stærk paprika eller cayennepeber. Ay!

En 25-30 minutter i ovnen ved 175 grader?

IMG_0847

med emneordet ,

Pommes frites med persillemayo – bam!

Jeg kan godt lide tynde fritter. Husk at skylle de skrællede skårne kartofler, indtil vandet ikke er tåget længere. Og tør dem derefter godt, inden du steger dem. Jeg har aldrig brugt termometer til olien – det burde jeg måske – men med cirka 7 ud af 10 på komfuret, plejer det at spille. Når fritterne dukker op i overfladen af olien og er gyldenbrune, er de lige der, hvor du vil have dem.

Mayo’en er rørt på æggeblomme, dijonsennep, citron, salt, peber og olie og et ordentligt skud finthakket bredbladet persille. Tja, det er vel ikke revolutionerende, men pokkers godt til fritterne.

med emneordet

Pizza bianco – normalt nummer 17

Den hvide pizza er uden tomatsauce og aldeles bidværdig. Dejen har jeg lavet med 25 gram gær opløst i 3 dl. lunkent vand. Lidt sukker, 1,5 tsk. salt, 1,5 spsk olivenolie og 1/2 kg. hvedemel. Ælt godt.

Lad dejen hæve lunt en times tid og rul den tyndt ud til en to-tre pizzaer.

Gode toppings til pizza bianco: pesto, rosmarin, tyndskivede kartofler og forstegt bacon. Husk en god mozzarella. Du kan også slå et par æg ud i pizzaen og kværne peber over.

image

Bag ved høj varme.

med emneordet , , ,