The spinal cord of JFK wrapped in Marilyn Monroe’s negligee…Grinderman på VEGA på tirsdag…fuck yeah!
Der er stadig billetter.
The spinal cord of JFK wrapped in Marilyn Monroe’s negligee…Grinderman på VEGA på tirsdag…fuck yeah!
Der er stadig billetter.
Her er min sommerversion af kød, sovs og kartofler.
Mediumstegte kalvemedaljoner. Nye kartofler kogt al dente med salt, myntekviste og enebær i gryden. Letkogte og smørglacerede nye gulerødder. Dild og friske ærter.

Og sidst, men absolut ikke mindst, en kølig ærte- og myntesauce: Rens en god håndfuld friske ærter i bælg – der er virkelig meget smag i ærtebælgene – og blanchér dem. Blend dem sammen med lidt mynte og drænet yoghurt. Passér blandingen gennem en si for at fjerne de seje trådede dele fra ærtebælgene. Juster med salt og peber og eventuelt lidt af stegeskyen fra kødet.

En let og elegant lille forret med laksen på centre court.
Ud over laksen har jeg her også tyndtsnittet fennikel og radiser. Ultratyndtskåret surdejsbrød tørret i ovnen og sat i bløb af creme fraiche 38 %, som jeg har pisket stift sammen med chilipulver, lidt citronsaft, salt og peber. De enkelte bløb af chilifraiche er placeret med en dressingflaske – men det kan jo også gøres med en sprøjtepose.
Og dild, naturligvis dild!

Min gode madven André lavede på en sommerhustur i januar en enormt appetitvækkende smadrepandemorgenmad. Her er min version, der også involverer æg direkte i bradepanden og citronskal. Du skal købe eller bytte dig til: Gode stærke pøller, tomater på stænglen, bacon, små nye kartofler, æg, en citron, hvidløg, olivenolie, salt, peber og en rosmarinbusk.
Start (fx aftenen før) med vaske kartoflerne og forkoge dem i en 10-15 minutter. Lad dem køle ned og smid dem i en god stor bradepande. Giv dem lidt olivenolie, salt og peber. Steg pøllerne og baconen på en pande, men ikke helt færdigt. Smid dem ned i bradepanden sammen med tomater på stænglen, masser af rosmarin, hele fed hvidløg med papiret på og citronskal. Salt, peber og lidt mere olivenolie.
Giv bradepanden en halv time i ovnen ved 150-180 grader. Fem minutter inden den ryger ud, knækker du æg ned i bradepanden og giver det hele lidt mere rosmarin. Salt og peber til sidst.

Servér med godt brød og stærk kaffe, HP-sauce, tomatketchup og måske en hjemmerørt aioli.
God start på dagen, ik’?
Fuldstændig fænomenal is. Kan købes hos Frederiksberg Chokolade på Frederiksberg Allé.

Giv den også lige lidt salt og friskkværnet peber. Og lidt chilisauce.

Og så i sandwichmaskinen, hvis du har sådan en – eller toasteren. Eller måske bare under strygejernet (husk at tage damp af).

Yir!

Endnu en Rikke-opskrift: Nudler, en halv mango, lidt kylling, broccoli, et springløg, sesamfrø, en lime, to fed hvidløg, soja og lidt honning.
Kog broccolien og nudlerne og skyl i koldt vand. Skær mangoen i tern. Brun kyllingen sammen med hakket spring- og hvidløg. Glasér til sidst kyllingen og løgene af med et par teskefulde honning, lime og masser af soja. Bland det hele sammen i en stor skål med et drys eller tre af sesamfrø.

I øvrigt har vi fundet en fantastisk japansk soja til både retter som det her og til – som navnet antyder – sushi: Sushi Soy Sauce fra Yamasa-bryggeriet. Perfekt balance mellem smagsdybden og den fermenterede kant. Og meget salt. Herligt.

Du kan købe den i den japanske butik Sachie i Fiolstræde 32. De har også meget andet guf.
Fem dage i Marseille: Mad, mad og mad.

Tunsalat i Marseille lufthavn.

Morgenmads-pain au chocolate’er.

Bouillabaisse på Chez Fonfon.

Østers på skaldyrsmarkedet.

Fish and chips på fransk.

En fantastisk krydderi- og så meget andet-butik i det Det Arabiske Marked.

400 grams côte de boeuf på La Defonce i Cassis (yeah!).

Tarte tatin samme sted.

Espresso.

Kølig rose i middagsvarmen.
Ah, nyt objektiv til kameraet.

Tak for tippet, Thomas!
Og så maden: Køb en kylling og split den ad. Sammen med kyllingen hiver du fat i en dåse hakkede tomater, lidt pancetta i tern, en håndfuld skalotteløg, en 5-6 fed hvidløg, masser af timian, lidt soja, en økologisk citron, lidt balsamicoeddike, en chili, cayennepeber, en tsk sukker, salt og peber.
Find en stor dyb pande og rist pancettaen af. Tilsæt kyllingestykkerne og brun dem rigtig godt. Der skal sgu smag på. Tilsæt hele pillede skalotteløg og hvidløgsfedene – evt. halverede – og en del af timianen. Rist videre til løgene har fået lidt farve.

Smid så tomaten i sammen med lidt revet citronskal, saften fra den halve citron, den hakkede chili, cayennepeber, lidt soja og balsamicoeddike, sukker, salt, friskkværnet peber og lidt vand.

Læg låg på, skru ned og lad herligheden simre i en 20-30 minutter.
Smag til med salt og peber og juster med cayennepeber og citronsaft. Anret med timian og revet citronskal.

Lidt ris til måske? Velbekomme!

Så disse gutter – The Cave Singers – på Loppen i torsdags. Damn! Fænomenalt!