Krabbeklørene har jeg kogt i 20 minutter i masser af vand tilsat en lille håndfuld havsalt, en tsk sukker, lidt peberkorn, korianderfrø og en stor dusk dild. En stor dilddusk. Derefter lod jeg dem trække og køle ned i vandet i cirka samme tid, så de beholder deres saftighed.
Vi spiste klørene med en hjemmerørt dildmayo, med dijonsennep, citron og æblecidereddike, og med den chilisambal, jeg lavede den anden dag, ristet brød og kold og tør hvidvin.
Krabbeklør smager bare så sindsygt godt, og lige nu er vi i slutningen af sæsonen, så løb mod din nærmeste fiskehandler og få fingrene i nogle klør. Her i københavnsområdet skal du nok slippe en 65-80 kroner per halvkilo. God fornøjelse.
Tjek i øvrigt www.jansmadblog.dk.
Jep, nu er det slut med at smadre T-, U-, M-, B-, L- og R-tasten på dit keyboard mere end nødvendigt. Så kan du koncentrere dig om at smadre krabbeklør i stedet. Hurra!