Pappardelle med aubergineragout og brødknas

Her er en svedig vegetarpastaret, med frisk pappardelle, en blød og intens aubergineragout og knasende brødtopping. 

Start med pappardellen.

Du kan jo selv lave den, hvis du har lyst. Jeg plejer at bruge ganske almindeligt hvedemel. 1 æg per 100 gram mel passer meget godt, hvis æggene er store. Lad dejen hvile lidt i køleskabet, før du ruller og skærer den ud.

Hvis du ikke er i humør til at stå at rykke i pastamaskinen, så har jeg faktisk set pappardelle i supermarkedet. Ellers kan du jo altid købe friske lasagneplader og så skære dem op i 1-1 1/2 cm brede bånd.

Nu laver du ragouten. Smid to auberginer groft skivet, en håndfuld ruccola, et par fed hvidløg, lidt frisk oregano, olivenolie, salt og peber i et ovnfast fad.

Giv fadet en tur i en 150 grader varm ovn i, tja, en bette time. Herefter skovler du auberginerne over i en gryde ved svag varme. Afrund med en god skefuld mascapone eller to og juster med citronsaft, salt og peber.

I fadet, som du har brugt til auberginerne, river du en håndfuld eller to gammelt brød. Giv de rustikke krummer lidt olivenolie, salt og peber. Lad brødet hygge sig et kvarters tid i ovnen, indtil det er krasende sprødt og kan smuldres over pastaen.

Anret pappardellen med aubergineragouten, brødknaset, revet pecorino og lidt frisk oregano. Mmmm!

med emneordet

Skriv mig en kommentar. Det synes jeg om.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: