Restaurant Relæ – tilbage i storform

Den højtbesungne Restaurant Relæ i Jægersborggade 41 tog sig en velfortjent vinterferie for, som der står på deres hjemmeside, at “lade op mentalt, få ny energi og blive klar til igen at ville overtage verdensstyret”. Nuvel! Men nu er de tilbage og ligeså hypede: cirka tre ugers ventetid på et nogenlunde godt bord.

Der var da også fuldt hus, da vi torsdag aften klokken halv ni nærmest sprang ned i restauranten af bare forventning. Af med overtøjet, ned at sidde, menukortene og bestikket i en lille skuffe i bordet. To gange kødmenu!

Forretten var en variation over surf and turf, nemlig tatar af okseinderlår med blåmuslinger og saften og revet skal fra den skægge blandingscitrus bergamotte. Fantastiske smagskombinationer og virkelig god tatar. Til retten havde vi taget det glas, som vinmenuen foreslog til den ret. En fed hvidvin med masser af æble. Perfekt.

 

Så kom der en endnu en forret, nemlig en puré på bagte kartofler med ristede sorte oliven og kærnemælk i to udgaver – tyktflydende og vallen som knas. Blød, dejlig og intens. Blandede man olivenerne og puréen smagte det af bacon, som Rikke sagde.

På tjenerens opfordring havde vi nappet en 2008 pinot til de resterende retter. Den var ret skæg, farven nærmest rosé og en frisk, syrlig smag.

Hovedretten var endnu en udgave af surf and turf. Lammeskank pillet fra benet og en sky på marv og tang. Fænomenalt. Og lammet var akkompagneret af gulerødder, som var langtidstilberedte. Først to timer i ovnen og så en halv time i pande sammen med smør.

Retterne er ret fyldige, så vi sprang osten over og dykkede direkte ned i desserten: En usødet semifreddo på jordskokker med passionsfrugt i både rå og pureret form. Drys af friskkværnet kaffe.

Havde vi taget startretten, som var seje jordskokker med sennepscreme, havde der været en perfekt symmetri i måltidet: Jordskokker, surf and turf, mellemret, surf and turf, jordskokker. En skæg ide!

…og White Stripes på anlægget. Sgu lige et sted for mig. To tomler op! Tak!

http://restaurant-relae.dk/

med emneordet

Skriv mig en kommentar. Det synes jeg om.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: